Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 24. juli 2018 – Google Ireland Limited mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Adó- és Vámigazgatósága

(Sag C-482/18)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Google Ireland Limited

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Adó- és Vámigazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 18 og artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) og forbuddet mod forskelsbehandling fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, der indeholder en sanktionsordning, hvorefter der ved manglende opfyldelse af registreringspligten i henhold til reklameafgiftsloven pålægges en bøde for undladelse, som for selskaber, der ikke har hjemsted i Ungarn, i alt kan være op til 2 000 gange større end den bøde, der pålægges selskaber med hjemsted i Ungarn?

Kan det antages, at den under det foregående spørgsmål beskrevne sanktion, som er særligt stor og har en straffemæssig karakter, kan afholde tjenesteydere, der ikke har hjemsted i Ungarn, fra at levere tjenesteydelser i dette land?

Skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod forskelsbehandling fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, hvorefter virksomheder med hjemsted i Ungarn automatisk og uden udtrykkelig anmodning herom har opfyldt registreringspligten, når de i forbindelse med deres optagelse i handelsregistret har fået tildelt et ungarsk skatteregistreringsnummer, uanset om virksomheden publicerer reklamer, hvorimod virksomheder, der ikke har hjemsted i Ungarn, men som publicerer reklamer i dette land, ikke automatisk har opfyldt registreringspligten, men udtrykkeligt skal opfylde denne pligt og kan pålægges en specifik sanktion, hvis de undlader dette?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod forskelsbehandling da fortolkes således, at de er til hinder for en sanktion som den i hovedsagen omhandlede, der finder anvendelse ved manglende opfyldelse af registreringspligten i henhold til reklameafgiftsloven, for så vidt som den nævnte lovgivning er i strid med denne artikel?

Skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod forskelsbehandling fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse, hvorefter den afgørelse, der pålægger virksomheder, der har hjemsted i udlandet, en bøde, bliver endelig og eksigibel fra det tidspunkt, den er blevet meddelt, og kun kan anfægtes under en retssag, hvor retsinstansen ikke kan afholde retsmøde, og der kun kan forelægges dokumentbeviser, mens virksomheder med hjemsted i Ungarn kan anmode om administrativ prøvelse af de bøder, som de pålægges, og den retslige procedure i øvrigt ikke er underlagt nogen begrænsninger.

Skal artikel 56 TEUF, sammenholdt med retten til en retfærdig rettergang i artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes således, at dette krav ikke er opfyldt, når bøden for undladelse pålægges sagligt, og dens størrelse tredobles, uden at tjenesteyderen endnu har fået kendskab til den tidligere afgørelse, hvorfor vedkommende ikke har mulighed for at rette op på undladelsen, inden næste bøde pålægges?

Skal artikel 56 TEUF, sammenholdt med retten til en retfærdig rettergang i chartrets artikel 41, stk. 1, retten til at blive hørt i chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol i chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse krav ikke er opfyldt, når afgørelsen ikke kan påklages administrativt, og der i forbindelse med domstolsprøvelsen kun kan forelægges dokumentbeviser, og retsinstansen ikke kan afholde retsmøde i sagen?

____________