PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)

11. september 2008

Sag F-135/07

Daniele Smadja

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse – indplacering på løntrin – ny udnævnelse af sagsøgeren i samme stilling efter annullation af hendes første udnævnelse ved dom afsagt af Retten i Første Instans – proportionalitetsprincippet – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – omsorgspligt«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Daniele Smadja bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. december 2006, hvorved hun indplaceredes i lønklasse A*15, løntrin 1, med anciennitet på løntrinnet fra den 1. november 2005, efter hendes nye udnævnelse den 15. november 2005 til direktør for Direktorat RELEX.B »Multilaterale forbindelser og menneskerettigheder« som følge af annullationen af hendes første udnævnelse til samme stilling ved Rettens dom af 29. september 2005, Napoli Buzzanca mod Kommissionen (sag T-218/02, Sml. Pers. I-A, s. 267, og II, s. 1221).

Udfald: Afgørelsen truffet af Kommissionen den 21. december 2006, hvorved Daniele Smadja indplaceres i lønklasse A*15, løntrin 1, med anciennitet på løntrinnet fra den 1. november 2005, annulleres. Kommissionen betaler alle sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – søgsmål – dom om annullation – virkninger – annullation på grund af manglende begrundelse af et afslag på en ansøgning og af udnævnelse af den udvalgte ansøger – ny udnævnelse af denne ansøger efter en begrundelse af afslaget

(Art. 233 EF)

Når administrationen opfylder en dom om annullation, har den pligt til under overholdelse af princippet om retspraksis’ normerende virkning at respektere de fællesskabsretlige princippper, navnlig proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, samt omsorgspligten, som navnlig indebærer, at den kompetente myndighed tager alle de forhold i betragtning, som kan antages at være bestemmende for dens afgørelse, og hermed tager hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til vedkommende tjenestemands interesse.

Når et afslag på en ansøgning er blevet annulleret ved en dom og som følge heraf udnævnelsen af den udvalgte ansøger på grund af en manglende begrundelse uden at kritisere den materielle lovlighed af denne udnævnelse, og når administrationen efter at have genoptaget proceduren og begrundet en ny afgørelse om afslag på ansøgningen fra den afviste ansøger har besluttet at genudnævne den udvalgte ansøger, men at indplacere vedkommende i en meget lavere lønklasse end den lønklasse, som vedkommende blev indplaceret i ved den første udnævnelse, på grund af en ændring af vedtægten, som har fundet sted i mellemtiden, påhviler det administrationen at finde frem til en løsning, som overholder princippet om retskraft, og hvorved det undgås, at den valgte ansøger indplaceres i en lavere lønklasse, hvilket ville indebære en for vidtgående konsekvens af annullationen af ansøgerens første udnævnelse, henset til arten af den pågældende uregelmæssighed, som kan tilregnes administrationen, og som sanktioneres af Retten, til tjenestens interesse og den nævnte ansøgers berettigede interesse i, at vedkommende ikke indplaceres i en lavere lønklasse som følge af denne uregelmæssighed. Administrationen kan således uden at tilsidesætte princippet om retspraksis’ normerende virkning og virkningerne af dommen om annullation ved at tillægge den nye udnævnelse tilbagevirkende kraft fra datoen for den første udnævnelse sikre, at den valgte ansøger indplaceres i den højere lønklasse, som vedkommende var indplaceret i på tidspunktet for dommens afsigelse. Hvis der ikke anvendes en sådan løsning eller enhver anden foranstaltning, som kan forene tjenestens interesse og sagsøgerens berettigede interesse, tilsidesætter administrationen proportionalitetsprincippet og sin omsorgspligt.

(jf. præmis 35-37, 39, 40 og 45-49)

Henvisning til:

Domstolen, 5. juni 1980, sag 24/79, Oberthür mod Kommissionen, Sml. s. 1743, præmis 13; 6. juli 1993, sag C-242/90 P, Kommissionen mod Albani m.fl., Sml. I, s. 3839, præmis 13 og 14; 29. juni 1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38.

Retten, 20. juni 1990, sag T-133/89, Burban mod Parlamentet, Sml. II, s. 245, præmis 27; 12. maj 1998, sag T-159/96, Wenk mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 193, og II, s. 593, præmis 121; 1. juni 1999, forenede sager T-114/98 og T-115/98, Rodríguez Pérez m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 97, og II, s. 529, præmis 32; 13. marts 2002, forenede sager T-357/00, T-361/00, T-363/00 og T-364/00, Martínez Alarcón m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 37, og II, s. 161, præmis 97; 31. marts 2004, sag T-10/02, Girardot mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 109, og II, s. 483, præmis 86; 29. september 2005, sag T-218/02, Napoli Buzzanca mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 267, og II, s. 1221.

Personaleretten, 28. juni 2007, sag F-21/06, Da Silva mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 80.