Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 14. februar 2020 – straffesag mod M.B.
(Sag C-78/20)
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Najvyšší súd Slovenskej republiky
Parter i straffesagen
M.B.
Generálna prokuratúra Slovenskej republiky
Præjudicielt spørgsmål
Finder de krav, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 1 , som en europæisk arrestordre skal opfylde, også anvendelse i forhold til supplerende oplysninger, der fremsendes i henhold til denne rammeafgørelses artikel 15, stk. 2, når de med henblik på den fuldbyrdende judicielle myndigheds afgørelse væsentligt supplerer eller ændrer indholdet af den oprindeligt fremsendte europæiske arrestordre?
____________
1 Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EUT 2002, L 190, s. 1).