Language of document :

Sag anlagt den 29. juli 2007 - Brown og Volpato mod Kommissionen

(Sag F-75/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Colin Brown (Bruxelles, Belgien) og Alberto Volpato (Moskva, Rusland) (ved avocats B. Cortese og C. Cortese)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse, der blev offentliggjort i administrativ meddelelse nr. 55-2006 af 17. november 2006, annulleres, for så vidt som sagsøgerne herved blev forfremmet til lønklasse AD9, løntrin 1, i forfremmelsesproceduren for 2006.

Om fornødent annulleres Kommissionens afgørelser af 23. april 2007, for så vidt som sagsøgernes klager herved blev afslået.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, der er tjenestemænd ved Kommissionen, anfægter afgørelsen om i forfremmelsesproceduren for 2006 at forfremme dem til lønklasse AD9, der er en ny lønklasse, der med virkning fra 1. maj 2004 blev indsat mellem lønklasserne AD8 (tidligere A7) og AD10 (tidligere A6). Sagsøgerne gør gældende, at de ikke burde være blevet forfremmet til lønklasse AD9, men til lønklasse A10, i overensstemmelse med det, der var tilfældet i forfremmelsesproceduren for 2004 for så vidt angår tjenestemænd, der som sagsøgerne befandt sig på løntrin A7 den 30. april 2004 og som kunne forfremmes til den næste lønklasse A6.

Sagsøgerne gør anbringender gældende, der er meget lig det første og tredje anbringende, der er fremsat i sag F-105/06 1.

____________

1 - EUT C 281, 18.11.2006, s. 45.