Language of document :

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 11. april 2019 – ZX mod Ryanair DAC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil n° 1 de Gerona – Spanien)

(Sag C-464/18) 1

(Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EU) nr. 1215/2012 – fastlæggelse af, hvilken ret der har kompetence til at påkende et krav om kompensation for en forsinket flyvning – artikel 7, nr. 5) – driften af en filial – artikel 26 – stiltiende værnetingsaftale – krav om sagsøgtes fremmøde)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil n° 1 de Gerona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ZX

Sagsøgt: Ryanair DAC

Konklusion

Artikel 7, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat ikke har kompetence til at påkende en tvist i en sag om kompensation i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, der er anlagt mod et luftfartsselskab etableret på en anden medlemsstats område, under henvisning til, at luftfartsselskabet har en filial i retskredsen for den ret, hvor sagen er anlagt, hvis ikke filialen er part i retsforholdet mellem luftfartsselskabet og den pågældende passager.

Artikel 26, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, hvor sagsøgte ikke har afgivet indlæg eller ikke har givet møde.

____________

1 EUT C 392 af 29.10.2018.