Language of document : ECLI:EU:F:2013:84

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

19. juni 2013

Sag F-8/12

BY

mod

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

»EASA’s personale – midlertidigt ansat – afskedigelse på grund af utilstrækkelig faglig indsats – omsorgspligt – udefra kommende årsag til de faglige vanskeligheder – psykisk chikane – sygdom – erstatning«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder BY har nedlagt påstand om erstatning for skade lidt som følge af direktøren for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (herefter »EASA« eller »agenturet«) afgørelse af 10. juni 2011 om afskedigelse af sagsøgeren med virkning fra den. 15. december og for den psykiske chikane, som han har været udsat for i forbindelse med sin ansættelse hos agenturet.

Udfald:      Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur tilpligtes at betale BY et beløb, der svarer til ni måneder af den nettoløn, som han oppebar umiddelbart inden afskedigelsen. I øvrigt afvises sagen. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bærer sine egne omkostninger og betaler BY’s omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afskedigelse på grund af utilstrækkelig faglig indsats – omsorgspligt – pligt til at tage hensyn til de lægelige årsager til en tjenestemands vanskeligheder – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – opsigelse af en kontrakt på ubestemt tid – beregning af fristen for afskedigelse – hensyntagen til den berørte parts sygeorlov

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra c), nr. i)]

3.      Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – skade – kriterier for vurdering

(Art. 340 TEUF)

4.      Tjenestemandssager – erstatningssøgsmål – annullation af anfægtet ulovlig retsakt – ikke-økonomisk skade, der kan adskilles fra den uregelmæssighed, og som ikke fuldstændigt kan godtgøres ved annullationen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.      Omsorgspligten indebærer, at administrationen, når der opstår tvivl om, hvorvidt de vanskeligheder, som en tjenestemand oplever i forbindelse med udførelsen af sit arbejde, skyldes lægelige årsager, har pligt til at iværksætte ethvert tiltag for at fjerne denne tvivl, inden der træffes afgørelse om afskedigelse af tjenestemanden.

Ligeledes skærpes den forpligtelse, som omsorgspligten indebærer for administrationen, væsentligt, når der er tale om, at en tjenestemand befinder sig i den særlige situation, at der består tvivl med hensyn til den pågældendes mentale sundhed og følgelig den pågældendes evne til på passende vis at forsvare sine egne interesser.

I denne henseende, når administrationen råder over tilstrækkelige oplysninger, der giver anledning til at antage, at den adfærd, som tjenestemanden blev foreholdt, i det mindste delvis kunne have en udefra kommende årsdag, navnlig påstået psykisk chikane eller lægelige årsager, påhviler det denne, inden den træffer afgørelse om afskedigelse, at iværksætte ethvert tiltag for at sikre, at dette ikke er tilfældet. Dette indebærer i det mindste, at administrationen er bekendt med resultaterne af den administrative undersøgelse vedrørende anmodning om bistand på grunde af psykisk chikane.

(jf. præmis 34, 35 og 38)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 26. februar 2003, sag T-145/01, Latino mod Kommissionen, præmis 93

Personaleretten: 28. oktober 2010, sag, F-92/09, U mod Parlamentet, præmis 65 og 67; 17. februar 2011, sag F-119/07, Strack mod Kommissionen, præmis 85

2.      Hvad angår beregningen af fristen for afskedigelse i tilfælde af opsigelse af en kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 47, litra c) i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal administrationen tage hensyn til den berørte parts sygeorlov på en sådan måde, at ethvert afskedigelsesvarsel først begynder at løbe efter den nævnte orlov, uden at denne udskydelse overstiger tre måneder.

(jf. præmis 40 og 49)

3.      Hvad angår den økonomiske skade, som en tjenestemand har lidt som følge af en ulovlig afgørelse om afskedigelse, er det i forbindelse med opgørelsen af denne skade hensigtsmæssigt at tage hensyn til samtlige sagens relevante forhold, dvs. navnlig arten af den pågældende uregelmæssighed og enhver i givet fald efterfølgende omstændighed, der medfører, at det tab, der skal erstattes, bliver større eller mindre.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Personaleretten: 26. oktober 2006, sag F-1/05, Landgren mod ETF, præmis 95

4.      Annullation af en retsakt, der er behæftet med en ulovlighed, som får virkning ab initio, kan i sig selv udgøre en passende og i princippet tilstrækkelig erstatning for enhver ikke-økonomisk skade, som denne handling har forvoldt, medmindre sagsøgeren kan påvise, at han har lidt en ikke-økonomisk skade, der kan adskilles fra den ulovlighed, som ligger til grund for annullationen, og som ikke fuldstændigt kan godtgøres ved annullationen. Det forholder sig på samme måde, når Unionens retsinstanser fastslår, at en administrativ retsakt er ulovlig, når sagsøgeren ikke formelt har nedlagt påstand om annullation af den nævnte retsakt for at begrænse sig til erstatningskrav.

(jf. præmis 52)

Henvisning til:

Domstolen: 9. juli 1987, forenede sager 44/85, 77/85, 294/85 og 295/85, Hochbaum og Rawes mod Kommissionen, præmis 22; 7. februar 1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, præmis 27-28

Retten i Første Instans: 9. november 2004, sag T-116/03, Montalto mod Rådet, præmis 127; 6. juni 2006, Girardot mod Kommissionen, T-10/02, præmis 131

Personaleretten: 8. maj 2008, sag F-6/07, Suvikas mod Rådet, præmis 151; U mod Parlamentet, præmis 95