Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Łodzi (Polen) den 23. september 2019 – K.S. mod A.B.

(Sag C-707/19)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Łodzi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.S.

Sagsøgt: A.B.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrol med forsikringspligtens overholdelse 1 fortolkes således, at »passende foranstaltninger« indebærer, at hver medlemsstat skal træffe foranstaltninger for at sikre, at erstatningsansvaret for forsikringsselskaber på området for erstatningsansvar dækker alle skader forvoldt af motorkøretøjer, herunder andre følger af skader såsom behovet for at bugsere den skadede bil til hjemlandet og omkostninger ved nødvendig parkering af køretøjet?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: kan dette ansvar på nogen måde begrænses i medlemsstaternes lovgivning?

____________

1 EUT 2009, L 263, s. 11.