Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte di appello di Napoli (Italien) den 22. januar 2020 – TJ mod Balga Srl
(Sag C-32/20)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte di appello di Napoli
Parter i hovedsagen
Sagsøger: TJ
Sagsøgt: Balga Srl
Præjudicielle spørgsmål
Skal chartrets artikel 30 fortolkes således, at arbejdstagere i tilfælde af ulovlig kollektiv afskedigelse har ret til en faktisk, effektiv og hensigtsmæssig beskyttelse med afskrækkende virkning, fordi disse parametre udgør karakteren af de af »EU-retten« fastsatte sanktioner, der skal bidrage til overholdelsen af grundlæggende værdier, og idet den nationale lovgivning eller praksis, der sikrer den konkrete sanktionsforanstaltning mod ubegrundet opsigelse, skal være tilpasset disse parametre? Udgør de nævnte parametre derfor en ekstern grænse, som har relevans og kan påberåbes over for de nationale retter i sager, som vedrører tilpasningen til EU-retten af den nationale lovgivning eller praksis til gennemførelse af direktiv 98/59/EF 1 ?
Skal der – i forbindelse med fastsættelse af det i EU-retten foreskrevne beskyttelsesniveau i tilfælde af ulovlig kollektiv afskedigelse – anlægges en fortolkning af chartrets artikel 30, der tager »behørigt hensyn«, og dermed tillægger relevans, til det materielle indhold af artikel 24 i den reviderede europæiske socialpagt, hvortil forklaringerne til chartret henviser, sådan som dette fremgår af afgørelserne fra Det Europæiske Udvalg for Sociale Rettigheder, og er EU-retten i konsekvens heraf til hinder for en national lovgivning og praksis, der i stedet for genansættelse tildeler en beskyttelse alene i form af en erstatning med et loft, som står i forhold til hovedkriteriet om anciennitet, og som ikke yder arbejdstageren erstatning for indtægtsbortfald?
Skal de nationale retter i forbindelse med vurdering af, i hvilket omfang den nationale lovgivning, der gennemfører eller nærmere bestemt fastsætter beskyttelsen mod ulovlig kollektiv afskedigelse (som følge af tilsidesættelse af udvælgelseskriterierne), er forenelig med EU-retten, tage hensyn til indholdet af den europæiske socialpagt, sådan som dette fremgår af afgørelserne fra de kompetente organer, og under alle omstændigheder anse det for nødvendigt, at arbejdstageren ydes en beskyttelse, som sikrer en fuldstændig eller en så vidt muligt fuldstændig erstatning for de økonomiske følger af tabet af ansættelsen?
Er chartrets artikel 20, 21, 34 og 47 til hinder for, at en medlemsstat indfører en lovgivning eller praksis til gennemførelse af direktiv 98/59/EF, der fastsætter en sanktionsordning, hvorefter arbejdstagere ansat efter den 7. marts 2015 – i modsætning til arbejdstagere, som omfattes af samme afskedigelsesprocedure, men blev ansat tidligere end den nævnte dato – ikke har ret til genansættelse og under alle omstændigheder erstatning for følgerne af tabet af løn og social sikring, men alene erstatning med et beløb, som hovedsageligt fastlægges ud fra ancienniteten, således at sanktionen differentieres afhængigt af ansættelsesdatoen, og der herved indføres forskellige beskyttelsesniveauer baseret på det nævnte kriterium og ikke på de faktiske følger af uretfærdigt indtægtsbortfald?
____________
1 Rådets direktiv 98/59/EF af 20.7.1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT 1998, L 225, s. 16).