Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil n° 2 de Madrid (Spanien) den 26. september 2019 – ZA m.fl. mod Repsol Comercial de Productos Petrolíferos SA

(Sag C-716/19)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil n° 2 de Madrid

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: ZA, AZ, BX, CV, DU og ET

Sagsøgt: Repsol Comercial de Productos Petrolíferos SA

Præjudicielle spørgsmål

Kan det i lyset af forordning nr. 1/2003 1 fastslås, at de faktiske omstændigheder, som er blevet undersøgt og anses for godtgjort i en afgørelse truffet af en national konkurrencemyndighed i en EU-medlemsstat – når denne myndighed handler i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF inden for de beføjelser, som den er tillagt i henhold til førnævnte forordning, Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater og Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (2004/C 101/03) af 27. april 2004 – som efterfølgende bekræftes af den øverste retsinstans og bliver endelig, har fuld beviskraft og indebærer en betingende eller præjudiciel virkning for andre retsinstansers bedømmelse i efterfølgende sager, der vedrører de samme faktiske omstændigheder?

Såfremt den nationale konkurrencemyndighed tager stilling til spørgsmålet, om der er sket en overtrædelse i forbindelse med et netværk af aftaler, kan det da, medmindre overtræderen beviser andet, antages, at alle de aftaler, som dette netværk består af, berøres af afgørelsens indhold? Med andre ord: bevirker afgørelser, der træffes om netværk af aftaler, at bevisbyrden vendes om?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1,s. 1).