Language of document :

Appel iværksat den 1. maj 2019 af Région de Bruxelles-Capitale til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 28. februar 2019 i sag T-178/18, Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen

(Sag C-352/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Région de Bruxelles-Capitale (ved avocat A. Bailleux)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelsen af 28. februar 2019 (T-178/18) ophæves.

Der træffes afgørelse om formaliteten i det annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har anlagt til prøvelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december 2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 1 ; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten afviste ved den appellerede kendelse det af Région de Bruxelles-Capitale anlagte søgsmål på grund af manglende søgsmålsinteresse. Retten fastslog nærmere bestemt, at Région de Bruxelles-Capitale ikke var umiddelbart berørt af den anfægtede forordning som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF.

Région de Bruxelles-Capitale har til støtte for appellen fremført et enkelt anbringende, som består af to led.

For det første følger Rettens afslag på at undersøge formalitetsbetingelserne for søgsmålet i lyset af Århuskonventionens artikel 9 af en urigtig fortolkning af samme konventions artikel 2, stk. 4, og artikel 9, og afslaget var ikke tilstrækkeligt begrundet.

For det andet var det i mangel af en tilstrækkelig begrundelse og under tilsidesættelse af artikel 263, stk. 4, TEUF og artikel 20, stk. 2, artikel 32, stk. 1, artikel 36, stk. 3, artikel 41, stk. 1, og artikel 43, stk. 5 og 6, i forordning 1107/2009, at Retten fastslog, appellanten ikke var umiddelbart berørt.

I appelskriftets anden del, som forudsætter, at Domstolen giver medhold i påstanden om ophævelse af den appellerede kendelse og beslutter selv at træffe afgørelse om formaliteten, har Région de Bruxelles-Capitale redegjort for grundene til, at dens søgsmål bør antages til realitetsbehandling, idet det opfylder betingelserne i artikel 263, stk. 4, TEUF.

____________

1     EUT 2017, L 333, s. 10.