PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)
15. april 2010
Sag F104/08
Angel Angelidis
mod
Europa-Parlamentet
»Personalesag — tjenestemænd — ledig stilling — opfyldelse af en dom, hvorved en afgørelse om udnævnelse annulleres — ny meddelelse om ledig stilling — berettiget forventning — princippet om at kunne komme i betragtning med henblik på en karriereudvikling — ligebehandling — princippet om god forvaltningsskik — omsorgspligt — åbenbart urigtigt skøn — magtfordrejning«
Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Angel Angelidis har nedlagt påstand om annullation af stillingsopslag nr. 12564 vedrørende stillingen som direktør for Direktion D, Budgetspørgsmål, i Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politik, afgørelsen om at udnævne V til stillingen, afgørelsen om at afslå sagsøgerens ansøgning til stillingen samt afgørelsen om at afslå sagsøgerens klage vedrørende disse afgørelser. Angel Angelidis har endvidere nedlagt påstand om, at Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for den skade, som han hævder at have lidt som følge af ovennævnte afgørelser. Endelig har Angel Angelidis nedlagt påstand om, at han under alle omstændigheder udnævnes til direktør »ad personam«.
Udfald: Europa-Parlamentet betaler Angel Angelidis 1 000 EUR. I øvrigt frifindes Parlamentet. Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — søgsmål — søgsmål rettet mod afvisning af klage — formaliteten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Annullationssøgsmål — dom om annullation — retsvirkninger — forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger — rækkevidde
(Art. 233 EF)
3. Tjenestemænd — søgsmål — dom om annullation — retsvirkninger — annullation af en udnævnelse — administrationens forpligtelser
(Art. 233 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)
4. Tjenestemænd — ansættelse — kriterier — tjenestens interesse — administrationens skønsbeføjelse
5. Tjenestemænd — meddelelse om ledig stilling — formål — sammenligning af ansøgernes fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 29)
6. Tjenestemænd — søgsmål — anbringender — magtfordrejning — begreb
1. Et annullationssøgsmål, der formelt er rettet mod afvisningen af en klage, indebærer, at Personaleretten skal prøve den akt, som har været genstand for klagen, og at søgsmålet som sådant er uden selvstændigt indhold.
(jf. præmis 18)
Henvisning til:
Domstolen: 17. januar 1989, sag 293/87, Vainker mod Parlamentet, sag 293/87, Sml. s. 23, præmis 8
Retten: 6. april 2006, sag T309/03, Camós Grau mod Kommissionen, Sml. II, s. 971, præmis 43
Personaleretten: 9. juli 2009, sag F85/08, Notarnicola mod Revisionsretten, Sml. Pers. IA1, s. 263, og IIA1, s. 1429, præmis 14
2. Når Fællesskabets retsinstanser annullerer en retsakt udstedt af en institution, påhviler det i medfør af traktatens artikel 233 denne institution at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. For at efterkomme en annullationsdom og opfylde den fuldt ud, skal den institution, fra hvilken den annullerede retsakt hidrører, ikke blot tage hensyn til dommens konklusion, men også til de præmisser, som har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne i den forstand, at de er nødvendige, når det skal afgøres, hvad konklusionen helt præcist går ud på. Det er nemlig disse præmisser, som dels fastslår, nøjagtig hvilken bestemmelse der anses for ulovlig, dels angiver de nøjagtige grunde til den i konklusionen fastslåede ulovlighed, og som den pågældende institution skal tage hensyn til, når den udsteder en anden retsakt i stedet for den, der er blevet annulleret. Det bemærkes endvidere, at en afgørelse om annullation af en retsakt, der er truffet af Fællesskabets retsinstanser, har virkning ex tunc og således indebærer, at den annullerede retsakt fjernes med tilbagevirkende kraft fra retsordenen. Den sagsøgte institution er ifølge artikel 233 EF forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ophæve virkningerne af de konstaterede ulovlige forhold, hvilket indebærer, at sagsøgerens retsstilling, såfremt retsakten allerede er gennemført, skal genoprettes til den, han befandt sig i inden retsaktens vedtagelse.
(jf. præmis 35 og 36)
Henvisning til:
Domstolen: 13. juli 2000, sag C8/99 P, Gómez de Enterría y Sanchez mod Parlamentet, Sml. I, s. 6031, præmis 19 og 20
Retten: 27. juni 2000, sag T47/97, Plug mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 119, og II, s. 527, præmis 58; 5. december 2002, sag T119/09, Hoyer mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 239, og II, s. 1185, præmis 35; 17. december 2003, sag T324/02, McAuley mod Rådet, Sml. Pers. IA, s. 337, og II, s. 1657, præmis 56; 29. juni 2005, sag T254/04, Pappas mod Regionsudvalget, Sml. Pers. IA, s. 177, og II, s. 787, præmis 36 og 37
3. Det tilkommer ikke Retten i Første Instans at sætte sig i stedet for ansættelsesmyndigheden for at fastslå, hvilke konkrete foranstaltninger ansættelsesmyndigheden i givet fald bør vedtage. Det påhviler ansættelsesmyndigheden i henhold til den skønsbeføjelse, den tillægges ved artikel 233 EF, at træffe et valg mellem de forskellige relevante foranstaltninger og herved forene tjenestens interesser med nødvendigheden af at råde bod på den uret, sagsøgeren har lidt. Ansættelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at afslutte en ansættelsesprocedure, der er iværksat i henhold til vedtægtens artikel 29. Dette princip gælder også, når ansættelsesproceduren er blevet delvis annulleret ved en dom fra Fællesskabets retsinstanser. Det følger heraf, at en sådan dom ikke under nogen omstændigheder påvirker ansættelsesmyndighedens diskretionære ret til at udvide sine valgmuligheder i tjenestens interesse ved at annullere det oprindelige stillingsopslag og efterfølgende iværksætte en ny ansættelsesprocedure vedrørende den omstridte stilling.
(jf. præmis 41 og 42)
Henvisning til:
Retten: 14. februar 1990, sag T38/89, Hochbaum mod Kommissionen, Sml. II, s. 43, præmis 15; 8. oktober 1992, sag T84/91, Meskens mod Parlamentet, Sml. I, s. 2335, præmis 78; 21. juni 1996, sag T41/95, Moat mod Kommissionen, Sml. Pers. s. IA, s. 319, og II, s. 939, præmis 38 og 39; Pappas mod Regionsudvalget, nævnt ovenfor, præmis 44; 17. oktober 2006, forenede sager T432/03 og T95/05, Dehon mod Parlamentet, Sml. Pers. IA2, s. 209, og IIA2, s. 1077, præmis 49
4. Ansættelsesmyndigheden råder over et vidt skøn ved vurderingen af tjenestens interesser og navnlig ved fastlæggelsen af, hvilke særlige krav der skal opfyldes for at besætte en stilling. Fællesskabets retsinstansers kontrol begrænser sig til spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesmyndigheden har holdt sig inden for de grænser, som ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt.
(jf. præmis 58)
Henvisning til:
Retten: 12. juni 1997, sag T237/95, Carbajo Ferrero mod Parlamentet, Sml. Pers. IA, s. 141, og II, s. 429, præmis 99
5. En meddelelse om ledig stilling har til formål dels at underrette interesserede så nøjagtigt som muligt om de betingelser, der skal opfyldes ved besættelsen af den pågældende stilling, dels at fastsætte den retlige ramme, inden for hvilken institutionen vil foretage en sammenligning af ansøgernes fortjenester, og som institutionen er bundet af. Ansættelsesmyndigheden overholder ikke den retlige ramme og tilsidesætter endvidere ligebehandlingsprincippet, såfremt den accepterer at modtage en ansøgning, der er indgivet efter udløbet af den frist, der er fastsat i denne henseende i meddelelsen om den ledige stilling, og såfremt forsinkelsen ikke kan forklares med indtrædelsen af uforudsete begivenheder eller force majeure.
(jf. præmis 78)
Henvisning til:
Retten: 4. maj 2005, sag T30/04, Sena mod AESA, Sml. Pers. IA, s. 113, og II, s. 519, præmis 52
6. En afgørelse er kun behæftet med magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier må antages, at afgørelsen er truffet for at forfølge andre formål end dem, der forfølges ved de omhandlede bestemmelser.
(jf. præmis 89)
Henvisning til:
Domstolen: 25. februar 1987, sag 52/86, Banner mod Parlamentet, Sml. s. 979, præmis 6; 8. juni 1988, sag 135/87, Vlachou mod Revisionsretten, Sml. s. 2901, præmis 27
Personaleretten: 21. oktober 2009, sag F33/08, V mod Kommissionen, Sml. Pers. IA1, s. 403, og IIA1, s. 2159, præmis 250