Forenede sager C-250/14 og C-289/14

Air France-KLM
og
Hop!-Brit Air SAS

mod

Ministère des Finances et des Comptes publics

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Merværdiafgift – afgiftspligtens indtræden og forfald – luftbefordring – billet, der er blevet købt, men som ikke er blevet brugt – levering af transportydelsen – udstedelse af billetten – tidspunkt for betaling af afgiften«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. december 2015

1.        Harmonisering af afgiftslovgivningerne – fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – levering af tjenesteydelser mod vederlag – begreb – luftbefordring af passagerer – omfattet – betingelser – billetter, der er blevet udstedt af luftfartsselskabet, men som ikke er blevet brugt, og som der ikke kan opnås tilbagebetaling for – ingen betydning – billetudstedelse, der skal pålægges merværdiafgift

[Rådets direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 1999/59 og direktiv 2001/115, art. 2, nr. 1), og art. 10, stk. 2]

2.        Harmonisering af afgiftslovgivningerne – fælles merværdiafgiftssystem – afgiftens indtræden og forfald – en passagers køb af en flybillet – billet, der ikke bliver brugt efterfølgende – afgiftens forfald på det tidspunkt, hvor prisen på billetten modtages – luftfartsselskabets modtagelse gennem tredjemand, der handler i selskabets navn eller på dettes vegne, eller gennem tredjemand, der handler i eget navn – ingen betydning

[Rådets direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 1999/59 og direktiv 2001/115, art. 2, nr. 1), og art. 10, stk. 2, første og andet afsnit]

3.        Harmonisering af afgiftslovgivningerne – fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – levering af tjenesteydelser mod vederlag – begreb – luftbefordring af passagerer – omfattet – tredjemands markedsføring af et luftfartsselskabs billetter for selskabets regning inden for rammerne af en franchisekontrakt – standardkompensation, som tredjemand har betalt luftfartsselskabet for de udstedte og udløbne billetter, og som er beregnet som en procentdel af den årlige omsætning på de tilsvarende ruter – beløb, der skal pålægges afgift som modydelse til disse billetter

[Rådets direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 1999/59 og direktiv 2001/115, art. 2, nr. 1), og art. 10, stk. 2]

1.        Artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 1999/59 og derefter ved direktiv 2001/115, skal fortolkes således, at et luftfartsselskabs udstedelse af billetter skal pålægges merværdiafgift, når de udstedte billetter ikke er blevet brugt af passagererne, og når de sidstnævnte ikke har kunnet opnå tilbagebetaling herfor.

En levering af tjenesteydelser, såsom luftbefordring af passagerer, pålægges nemlig merværdiafgift, når det beløb, som en passager betaler til et luftfartsselskab inden for rammerne af det retsforhold, der er materialiseret ved transportaftalen, for det første hænger direkte sammen med en individualiseret ydelse, som den udgør vederlaget for, og når den nævnte ydelse for det andet leveres.

Leveringen af de ydelser, som skal udføres for at opfylde forpligtelserne i en aftale om luftbefordring af personer, er imidlertid kun mulig, såfremt luftfartsselskabets passager møder op på den fastsatte dato og det fastsatte boardingsted, idet det nævnte selskab forbeholder passageren retten til at nyde godt heraf indtil boardingtidspunktet under de omstændigheder, der er præciseret i den transportaftale, som blev indgået i forbindelse med billetkøbet.

Modværdien af den pris, der er blevet betalt i forbindelse med billetkøbet, udgøres derfor af passagerens heraf udledte ret til at nyde godt af opfyldelsen af forpligtelserne i transportaftalen, uanset om passageren gør brug af denne ret, idet luftfartsselskabet gennemfører tjenesteydelsen, når den gør passageren i stand til at nyde godt af disse ydelser.

(jf. præmis 25-28 og 35 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, første og andet afsnit, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 1999/59 og derefter ved direktiv 2001/115, skal fortolkes således, at den merværdiafgift, der i forbindelse med købet af flybilletten er blevet erlagt af en passager, som ikke har brugt sin billet, forfalder på det tidspunkt, hvor prisen for billetten modtages, uanset om det er af luftfartsselskabet selv, af tredjemand, der handler i selskabets navn eller på dettes vegne, eller af tredjemand, der handler i eget navn, men for luftfartsselskabets regning.

(jf. præmis 43 og domskonkl. 2)

3.        Artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 1999/59 og derefter ved direktiv 2001/115, skal fortolkes således, at i den situation, hvor tredjemand inden for rammerne af en franchisekontrakt dels markedsfører et luftfartsselskabs billetter for selskabets regning, dels for de udstedte og udløbne billetter betaler det nævnte selskab en standardkompensation, der er beregnet som en procentdel af den årlige omsætning på de tilsvarende ruter, udgør denne kompensation et beløb, der skal pålægges afgift som modydelse til disse billetter.

I medfør af artikel 21, stk. 1, litra a), i sjette direktiv og sjette direktiv med ændringer påhviler den merværdiafgift, der skyldes på prisen på den solgte billet, nemlig det luftfartsselskab, der foretager transportydelsen.

Hvis tredjemand handler i luftfartsselskabets navn og for dette selskabs regning i forbindelse med markedsføringen af billetterne, påhviler det sidstnævnte at betale merværdiafgiften på billetterne.

Det standardbeløb, som tredjemand har betalt luftfartsselskabet for de solgte billetter, der efterfølgende er udløbet, kan ikke anses for at svare til en udligningsgodtgørelse betalt af tredjemand for et tab lidt af luftfartsselskabet som følge af den omstændighed, at den udeblevne passager ikke møder op til boarding. Denne passager erlægger prisen for transportydelsen i forbindelse med købet af billetten. Luftfartsselskabet leverer den ydelse, som selskabet har forpligtet sig til, alene gennem den omstændighed, at passageren råder over retten til at nyde godt af opfyldelsen af forpligtelserne i aftalen om luftbefordring af personer.

Det følger heraf, at den billetpris, som selskabet beholder, ganske rigtigt udgør et vederlag for den transportydelse, som selskabet udbyder til passageren, og dette selv om sidstnævnte ikke gør brug af ydelsen.

Under disse omstændigheder udgør standardkompensationen det vederlag, som luftfartsselskabet har modtaget som modydelse til de billetter, som tredjemand har udstedt for det nævnte selskabs regning, men som køberne ikke har gjort brug af. Der består således en direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og det herfor modtagne vederlag.

(jf. præmis 45 og 47-52 samt domskonkl. 3)