DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)
7. marts 2013 (*)
»EF-toldkodeks – artikel 137 – gennemførelsesforordning til toldkodeksen – artikel 561, stk. 2 – betingelser for fuldstændig fritagelse for importafgifter – indførsel i en medlemsstat af et køretøj, hvis ejer er etableret i et tredjeland – privat brug af køretøjet, som er bemyndiget af ejeren på anden måde end gennem en med brugeren indgået arbejdskontrakt – manglende fritagelse«
I sag C-182/12,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Székesfehérvári Törvényszék (Ungarn) ved afgørelse af 20. marts 2012, indgået til Domstolen den 19. april 2012, i sagen:
Gábor Fekete
mod
Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-dunántúli Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága,
har
DOMSTOLEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, E. Jarašiūnas, og dommerne C. Toader (refererende dommer) og C.G. Fernlund,
generaladvokat: P. Mengozzi
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Gábor Fekete ved ügyvéd I. Falcsik
– den ungarske regering ved M. Fehér og Á. Szilágyi, som befuldmægtigede
– Europa-Kommissionen ved B.-R. Killmann og A. Sipos, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 561, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4. maj 2001 (EFT L 141, s. 1, herefter »gennemførelsesforordningen«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Gábor Fekete og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-dunántúli Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága (det regionale direktorat for told- og skatteeftersyn i det centrale Transdanubien, som hører under den nationale skatte- og afgiftsforvaltning) vedrørende fastlæggelsen af den toldmæssige status for et i Guinea-Bissau indregistreret køretøj, der blev indført i Den Europæiske Union, og som i Ungarn blev benyttet til privat brug af Gábor Fekete.
Retsforskrifter
3 Artikel 137 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«) fastsætter:
»Proceduren for midlertidig indførsel giver mulighed for, at ikke-fællesskabsvarer kan anvendes i Fællesskabets toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter, og uden at være undergivet handelspolitiske foranstaltninger, når de er bestemt til at blive genudført i uforandret stand, bortset fra varernes normale værdiforringelse som følge af brug.«
4 Gennemførelsesforordningens artikel 232, der vedrører proceduren for midlertidig indførsel, bestemmer:
»1. Selv om der ikke foretages skriftlig eller mundtlig toldangivelse, anses følgende varer for at være angivet til midlertidig indførsel ved den i artikel 233 omhandlede handling i overensstemmelse med artikel 579:
[...]
b) transportmidler, som omhandlet i artikel 556-561
[...]«
5 Denne forordnings artikel 234, stk. 2, fastsætter:
»Viser en kontrol, at den i artikel 233 omhandlede handling foretages, uden at de varer, der er ført ind eller ud, opfylder betingelserne i artikel 230, 231 og 232, anses varerne for at være ført ind eller ud på ikke-forskriftsmæssig vis.«
6 Det fremgår af samme forordnings artikel 560, stk. 1, første afsnit, at »[…] personer, der er etableret i Fællesskabets toldområde, har ret til fuldstændig fritagelse for importafgifter, når de lejlighedsvis benytter transportmidler til privat brug efter anvisninger fra den person, i hvis navn transportmidlet er registreret, og denne person befinder sig i nævnte område på tidspunktet for anvendelsen.«
7 Gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, bestemmer:
»Fuldstændig fritagelse for importafgifter bevilges, når transportmidler benyttes til erhvervsmæssig eller privat brug af en fysisk person, der er etableret i Fællesskabets toldområde og ansat af ejeren af transportmidlet, som er etableret uden for dette område, eller når en sådan brug på anden måde bemyndiges af ejeren.
Privat brug skal fremgå af arbejdskontrakten.
Toldmyndighederne kan begrænse den midlertidige indførsel af transportmidler i henhold til denne bestemmelse i tilfælde af systematisk brug.«
De faktiske omstændigheder i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
8 Gábor Fekete, der er bosiddende i Ungarn, og som har både ungarsk og guinea-bissauisk statsborgerskab, præsenterer sig selv som grundlægger af og bestyrelsesformand i den i Guinea-Bissau etablerede stiftelse »Együtt Afrikáért Alapítvány« (Forenede for Afrika). Denne stiftelse ejer en personbil af mærket Cadillac Escalade, som den uden en toldangivelse og med fuld fritagelse for importafgifter har indført i Unionens område i henhold til ordningen for midlertidig indførsel.
9 Gábor Fekete har inden for Unionens toldområde benyttet dette køretøj til privat brug.
10 Ifølge oplysningerne fra den forelæggende ret og den ungarske regering var Gábor Fekete, idet han førte nævnte køretøj, genstand for en kontrol, som politiet i Székesfehérvár (Ungarn) foretog den 13. april 2011. Under politiets udspørgning oplyste Gábor Fekete, at han ikke var i besiddelse af en bemyndigelse til at benytte dette køretøj, fordi han var nævnte stiftelses grundlægger og bestyrelsesformand. Da Gábor Fekete ikke kunne godtgøre køretøjets toldmæssige status, besluttede toldmyndigheden den 14. april 2011 på eget initiativ at indlede en procedure med henblik herpå.
11 Det fremgår ligeledes af forelæggelsesafgørelsen og af den ungarske regerings indlæg, at Gábor Fekete den 13. maj 2011 i forbindelse med denne procedure fremlagde et maskinskrevet dokument på ungarsk, der var dateret den 1. september 2008, og som var blevet affattet i Senegal af Toure Mourdje i dennes egenskab af bestyrelsesformand i stiftelsen Együtt Afrikáért Alapítvány. I henhold til dette dokument var Gábor Fekete bemyndiget til at benytte og føre det omhandlede køretøj. I denne henseende har den ungarske regering anført, at mens den pågældende bemyndigelse er blevet underskrevet i 2008 og ikke er blevet underskrevet af to vidner, således som det kræves i henhold til ungarsk ret, er dette køretøjs registreringsattest derimod dateret den 30. marts 2011, dvs. en måned inden den i Ungarn foretagne politikontrol. Denne attest indeholder desuden unøjagtige eller ufuldstændige oplysninger, og rejser for så vidt angår bestemte anvendte udtryk på portugisisk tvivl om, hvorvidt dette dokument kan anses for en registreringsattest.
12 Ved afgørelse af 18. maj 2011 fandt toldmyndigheden i første instans, at nævnte køretøjs midlertidige indførsel var sket i strid med de EU-retlige regler, idet Gábor Fekete ikke havde nogen arbejdskontrakt, hvoraf det fremgik, at køretøjet kunne benyttes til privat brug som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2. Denne myndighed fandt derfor i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 202, at der var opstået toldskyld for dette køretøj, og traf afgørelse om betaling på 729 355 HUF (ca. 2 500 EUR) i told og 2 005 727 HUF (eller ca. 7 000 EUR) i merværdiafgift.
13 Gábor Fekete påklagede derfor denne afgørelse til toldmyndigheden i anden instans, idet han gjorde gældende, at det pågældende køretøj, som tilhørte en stiftelse, uden formaliteter var blevet ført ind i Unionens område i henhold til bestemmelserne i den konvention, der benævnes »Istanbulkonventionen«, og som blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/329/EØF af 15. marts 1993 om indgåelse af konventionen om midlertidig indførsel og accept af tillæggene hertil (EFT L 130, s. 1). I øvrigt gjorde Gábor Fekete gældende, at det var med urette, at toldmyndigheden for at afslå indrømmelse af fritagelsen for importafgifter havde baseret sig på, at der ikke forelå en arbejdskontrakt som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2. Idet han ikke var i besiddelse af en sådan kontrakt, skulle denne myndighed alene have undersøgt, om den private brug af dette køretøj »på anden måde [var bemyndiget] af ejeren« som omhandlet i denne bestemmelse. I denne henseende havde Gábor Fekete imidlertid fremlagt en bemyndigelse fra bestyrelsesformanden for stiftelsen Együtt Afrikáért Alapítvány, hvorved han bemyndigedes til at benytte og føre det af denne stiftelse ejede køretøj. Under alle omstændigheder var Gábor Fekete af den opfattelse, at han i betragtning af de aktiviteter, som han udførte inden for nævnte stiftelse, skulle anses for at være arbejdstager i denne stiftelse, selv om han ikke kunne betragtes som sådan i henhold til national ret.
14 Som følge af afslaget på sin klage har Gábor Fekete indbragt en forvaltningstvist for den forelæggende ret med påstand om fornyet prøvelse af afgørelsen fra toldmyndigheden i anden instans. Han har i det væsentlige gjort gældende, at det med henblik på fuldstændig fritagelse for told på grundlag af gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, ikke kræves, at der foreligger en arbejdskontrakt, for så vidt som han benyttede nævnte køretøj til privat brug, således som han var bemyndiget til i medfør af bemyndigelsen af 1. september 2008. Med henvisning til mødereferatet af Toldkodeksudvalgets møde den 6. juli 2010 (TAXUD/A3/0039/2010-EN) har den ungarske regering derimod gjort gældende, at med henblik på indrømmelse af den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse skal benyttelsen af køretøjet til privat brug fremgå af en arbejdskontrakt, som er indgået mellem dette køretøjs ejer, der er etableret uden for Unionen, og den i Unionen etablerede privatperson. I den foreliggende sag foreligger en sådan kontrakt ikke.
15 Den forelæggende ret har imidlertid anført, at selv om gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, ganske vist præciserer, at når den privatperson, der benytter køretøjet, er ansat af transportmidlets ejer, skal benyttelsen til privat brug af nævnte køretøj fremgå af arbejdskontrakten, synes ordlyden i denne bestemmelse ligeledes at omfatte fuldstændig fritagelse for importafgifter, når privatpersonens benyttelse af køretøjet »på anden måde [er bemyndiget] af ejeren« af dette køretøj.
16 Székesfehérvári Törvényszék har under disse omstændigheder besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er det i henhold til [gennemførelsesforordningens] artikel 561, stk. 2, […] tilstrækkeligt til privat brug af et transportmiddel, at dets ejer, som er etableret uden for toldområdet, har bemyndiget en sådan brug, eller er privat brug af transportmidlet kun mulig inden for rammerne af et ansættelsesforhold, nærmere bestemt hvis (ejeren) har fastsat brugen i arbejdskontrakten?«
Om det præjudicielle spørgsmål
17 Med sit præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, skal fortolkes således, at en fuldstændig fritagelse for importafgifter – for så vidt angår et transportmiddel, som benyttes til privat brug af en person, der er etableret i Unionens toldområde – kun kan bevilges, når denne private brug fremgår af en arbejdskontrakt, der knytter denne person til køretøjets ejer, som er etableret uden for dette område, eller derimod således, at denne fritagelse også kan bevilges, når personen, uanset om der foreligger et arbejdsforhold, på anden måde er bemyndiget af køretøjets ejer til at benytte køretøjet til privat brug.
18 Gábor Fekete har gjort gældende, at den person, som benytter køretøjet til privat brug, kan indrømmes fuldstændig fritagelse for importafgifter, selv når personen ikke formelt er knyttet til køretøjets ejer gennem en arbejdskontrakt, eller når denne brug ikke fremgår af den mellem parterne indgåede arbejdskontrakt. Gábor Fekete er af den opfattelse, at det for at opnå fuldstændig fritagelse for importafgifter er tilstrækkeligt, at en sådan person »på anden måde bemyndiges af ejeren« som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2.
19 Den ungarske regering og Europa-Kommissionen er derimod af den opfattelse, at selv om en erhvervsmæssig brug ganske vist på anden måde kan bemyndiges af køretøjets ejer med henblik på indrømmelse af den i gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, fastsatte fuldstændige fritagelse for importafgifter, skal en privat brug af dette køretøj nødvendigvis fremgå af en arbejdskontrakt, der knytter brugeren til nævnte køretøjs ejer.
20 I denne henseende bemærkes, at gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, første afsnit, fastsætter, at en fuldstændig fritagelse for importafgifter af et transportmiddel kan bevilges, når transportmidlet benyttes til enten privat eller erhvervsmæssig brug af en fysisk person, der er etableret i Unionens toldområde.
21 I hovedsagen er det ubestridt, at det omhandlede køretøj alene benyttes til privat brug.
22 Det fremgår af ordlyden i gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, første afsnit, at indrømmelsen af en fuldstændig fritagelse for importafgifter inden for rammerne af denne bestemmelse er underlagt den betingelse, at denne fysiske person er ansat af den uden for dette område etablerede ejer af transportmidlet, eller at personen af nævnte transportmiddels ejer »på anden måde bemyndiges« til at bruge det. I tilfælde af benyttelse af køretøjet til privat brug præciserer denne bestemmelses andet afsnit imidlertid, at privat brug skal fremgå af arbejdskontrakten.
23 Det fremgår således af en samlet læsning af disse to afsnit, at selv om benyttelse til erhvervsmæssig brug ganske vist »på anden måde [kan] bemyndiges af ejeren« med henblik på at opnå fuldstændig fritagelse for importafgifter i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, er dette ikke tilfældet for så vidt angår benyttelse til privat brug, hvilken brug kun kan ske inden for rammerne af et arbejdsforhold og nødvendigvis skal fremgå af en arbejdskontrakt.
24 Det bemærkes endvidere, således som den ungarske regering med rette har anført, at den nuværende ordlyd i gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, følger af forordning nr. 993/2001, hvilken, således som det fremgår af niende betragtning til denne, alene har forenklet og rationaliseret bestemmelserne i del II, afsnit III, i forordning nr. 2454/93 om bl.a. midlertidig indførsel. Artikel 1, nr. 28), i forordning nr. 993/2001 har således erstattet afsnit III i forordning nr. 2454/93, der havde overskriften »Toldprocedurer af økonomisk betydning«, hvorunder denne forordnings artikel 496-787 henhørte, med et nyt afsnit III, ligeledes med overskriften »Toldprocedurer af økonomisk betydning« og hvorunder gennemførelsesforordningens artikel 496-592 har henhørt, siden forordning nr. 993/2001 trådte i kraft.
25 I denne henseende underlagde de artikler, der svarede til gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2 – således som de fremgik af denne forordning, der var gældende inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 993/2001 – nemlig artikel 718, stk. 1, artikel 718, stk. 3, litra a) og b), artikel 718, stk. 6, artikel 718, stk. 7, litra b), andet led, og artikel 719, stk. 4, litra b), imidlertid også indrømmelsen af den fuldstændige fritagelse for importafgifter for så vidt angår et importeret køretøj og i tilfælde af benyttelse til privat brug af en i Unionen etableret person, som ikke er køretøjets ejer, de betingelser, at denne person er knyttet til ejeren gennem en arbejdskontrakt, og at den private brug fremgår af denne arbejdskontrakt.
26 Henset til ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at gennemførelsesforordningens artikel 561, stk. 2, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte fuldstændige fritagelse for importafgifter – for så vidt angår et transportmiddel, som benyttes til privat brug af en person, der er etableret i Unionens toldområde – kun kan bevilges, når denne private brug fremgår af en arbejdskontrakt, der knytter denne person til køretøjets ejer, som er etableret uden for dette område.
Sagens omkostninger
27 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:
Artikel 561, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4. maj 2001, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte fuldstændige fritagelse for importafgifter – for så vidt angår et transportmiddel, som benyttes til privat brug af en person, der er etableret i Den Europæiske Unions toldområde – kun kan bevilges, når denne private brug fremgår af en arbejdskontrakt, der knytter denne person til køretøjets ejer, som er etableret uden for dette område.
Underskrifter