DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)
25. februar 2021 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2010/18/EU – den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov – national lovgivning, som betinger retten til forældreorlov af, at arbejdstageren er beskæftiget og i denne egenskab obligatorisk tilknyttet den relevante sociale sikringsordning på tidspunktet for barnets fødsel«
I sag C-129/20,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF indgivet af Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg (kassationsdomstol, Luxembourg) ved afgørelse af 27. februar 2020, indgået til Domstolen den 9. marts 2020, i sagen:
XI
mod
Caisse pour l’avenir des enfants,
har
DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, N. Wahl, formanden for Tredje Afdeling, A. Prechal (refererende dommere), og dommer F. Biltgen,
generaladvokat: G. Pitruzzella,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– XI ved avocat Y. Kasel,
– Caisse pour l’avenir des enfants ved avocats A. Rodesch og R. Jazbinsek,
– Europa-Kommissionen ved A. Szmytkowska og C. Valero, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, litra b), i den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der blev indgået den 14. december 1995, som findes i bilaget til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EFT 1996, L 145, s. 4), som ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997 (EFT 1998, L 10, s. 24) (herefter »direktiv 96/34«).
2 Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem XI og Caisse pour l’avenir des enfants vedrørende sidstnævntes afslag på at tildele XI ret til forældreorlov for at passe hendes tvillinger med den begrundelse, at hun ikke var i lønnet beskæftigelse på tidspunktet for børnenes fødsel.
Retsforskrifter
EU-retten
Direktiv 96/34
3 Direktiv 96/34 havde til formål at iværksætte rammeaftalen vedrørende forældreorlov, der var blevet indgået mellem Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (UNICE), Det Europæiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP) og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS).
4 Denne rammeaftales § 1 med overskriften »Genstand og anvendelsesområde« fastsatte:
»1. Denne aftale indeholder minimumsforskrifter, der skal gøre det lettere at forene arbejdsmæssigt og familiemæssigt ansvar for forældre, som arbejder.
2. Denne aftale finder anvendelse på alle arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv overenskomst eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.«
5 Den nævnte rammeaftales § 2 med overskriften »Forældreorlov« havde følgende ordlyd:
»1. I medfør af denne aftale, dog med forbehold af stk. 2, bevilges der arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, individuel ret til forældreorlov i forbindelse med et barns fødsel eller i forbindelse med adoption af et barn, for at den pågældende kan passe dette barn i mindst tre måneder, indtil barnet har nået en nærmere fastsat alder, der kan være op til otte år, og som fastlægges af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter.
[…]
3. Adgangsbetingelserne for og gennemførelsesbestemmelserne vedrørende forældreorlov fastlægges ved lov og/eller kollektive overenskomster i medlemsstaterne under overholdelse af minimumsforskrifterne i denne aftale. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan især:
[…]
b) lade retten til forældreorlov være afhængig af en arbejdsperiode og/eller en anciennitetsperiode, som ikke må overstige et år.
[…]«
Direktiv 2010/18/EU
6 I første betragtning til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34 (EUT 2010, L 68, s. 13) er anført følgende:
»Ifølge artikel 153 [TEUF][…] støtter og supplerer [Den Europæiske Union] medlemsstaternes indsats, bl.a. for så vidt angår lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.«
7 Dette direktivs artikel 3, stk. 1, fastsætter:
»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv eller sikrer sig, at arbejdsmarkedets parter har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, senest den 8. marts 2012 […]«
8 Det nævnte direktivs artikel 4 bestemmer:
»Direktiv 96/34/EF ophæves med virkning fra den 8. marts 2012 […]«
9 Rammeaftale vedrørende forældreorlov (revideret) af 18. juni 2009, som findes i bilaget til direktiv 2010/18 (herefter »den reviderede rammeaftale«), fastsætter i punkt I, nr. 8):
»Familiepolitikken bør bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene og ses på baggrund af de demografiske ændringer, konsekvenserne af befolkningens stigende gennemsnitsalder, generationernes tilnærmelse, fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fordeling af pasningsansvaret mellem kvinder og mænd.«
10 Den reviderede rammeaftales § 1 med overskriften »Genstand og anvendelsesområde« fastsætter:
»1. Denne aftale indeholder minimumsforskrifter, der skal gøre det lettere at forene arbejdsmæssigt og familiemæssigt ansvar for forældre, som arbejder, under hensyntagen til de mere og mere forskelligartede familiestrukturer, samtidig med at nationale love, kollektive overenskomster og/eller gældende praksis overholdes.
2. Denne aftale finder anvendelse på alle arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv overenskomst og/eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat […]«
11 Denne reviderede rammeaftales § 2 med overskriften »Forældreorlov« bestemmer:
»1. I medfør af denne aftale har arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, individuel ret til forældreorlov i forbindelse med et barns fødsel eller i forbindelse med adoption af et barn, for at den pågældende kan passe dette barn, indtil barnet har nået en nærmere fastsat alder, der kan være op til otte år, og som fastlægges af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter.
2. Orloven bevilges i en periode på mindst fire måneder, og for at fremme lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder bør den i princippet ikke kunne overdrages. For at tilskynde til en mere ligelig fordeling af orloven mellem begge forældre kan mindst en af de fire måneder ikke overdrages […]«
12 Den nævnte reviderede rammeaftales § 3 med overskriften »Gennemførelsesbestemmelser« er affattet således:
»1. Adgangsbetingelserne for og gennemførelsesbestemmelserne vedrørende forældreorlov fastlægges ved lov og/eller kollektive overenskomster i medlemsstaterne under overholdelse af minimumsforskrifterne i denne aftale. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan især:
[…]
b) lade retten til forældreorlov være afhængig af en arbejdsperiode og/eller en anciennitetsperiode, som ikke må overstige et år; Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedsparterne skal, når de anvender denne bestemmelse, sikre, at i tilfælde af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter, jf. Rådets direktiv 1999/70/EF [af 28. juni 1999 om rammeaftalen] vedrørende tidsbegrænset ansættelse [, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP] [EFT 1999, L 175, s. 43], med samme arbejdsgiver skal sådanne kontrakters samlede varighed tages i betragtning i forbindelse med beregning af denne periode.
[…]«
13 Samme reviderede rammeaftales § 8, stk. 4, bestemmer:
»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Rådets afgørelse[, der indfører de obligatoriske bestemmelser i den reviderede rammeafgørelse,] senest to år efter dens vedtagelse eller sikrer sig, at arbejdsmarkedets parter inden udgangen af denne periode har indført de nødvendige foranstaltninger ad aftalemæssig vej […]«
Luxembourgsk ret
14 Direktiv 96/34 blev gennemført i luxembourgsk lovgivning ved loi du 12 février 1999 concernant la mise en œuvre du plan d’action national en faveur de l’emploi (lov af 12.2.1999 om gennemførelse af den nationale handlingsplan til fremme af beskæftigelsen) (Mémorial A 1999, s. 190). Ved denne lov indførtes bl.a. en artikel 29a vedrørende forældreorlov i loi modifiée du 16 avril 1979 fixant le statut général des fonctionnaires de l’État (lov af 16.4.1979 om den almindelige vedtægt for statstjenestemænd med senere ændringer) (Mémorial A 1979, s. 622, herefter »lov af 16. april 1979 med senere ændringer«). Denne artikel fastsætter i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, følgende:
»Der indføres en særlig orlov kaldet »forældreorlov«, som bevilges i anledning af fødsel eller adoption af et eller flere børn, for hvilke der udbetales familietillæg, og som, i forhold til den person, der ansøger om forældreorlov, opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 2, stk. 2 og 3, i loi modifiée du 19 juin 1985 concernant les allocations familiales et portant création de la caisse nationale des prestations familiales [(lov af 19.6.1985 med senere ændringer om familietillæg og om oprettelse af Caisse nationale des prestations familiales)] [(Mémorial A 1985, s. 680)], så længe som disse børn ikke er fyldt fem år.
Berettiget til forældreorlov er enhver person, herefter kaldet »forælderen«, som:
[…]
– på tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af det eller de børn, der skal adopteres, har lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads, der er beliggende på Storhertugdømmet Luxembourgs område, og har haft det uden afbrydelse i mindst 12 sammenhængende måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven hos den samme offentlige myndighed eller det samme offentlige organ med en månedlig arbejdstid, som svarer til mindst halvdelen af den normale arbejdstid i henhold til loven, og som har en sådan egenskab under hele forældreorloven
– lovpligtigt og uden afbrydelse er tilknyttet socialsikringsordningen som ansat i medfør af artikel 1, stk. 1, nr. 1), 2) og 10), i Code de la sécurité sociale [(lov om socialforsikring)].
[…]«
15 Artikel 29b i lov af 16. april 1979 med senere ændringer fastsætter:
»Hver forælder, der opfylder de betingelser, som er fastsat i artikel 29a, har efter ansøgning ret til forældreorlov på seks måneder pr. barn […]«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
16 Den 15. september 2011 indgik XI en tidsbegrænset tjenesteaftale med Storhertugdømmet Luxembourg om skoleundervisning i sekundærskolen, som udløb den 26. januar 2012.
17 Efter udløbet af denne tidsbegrænsede ansættelseskontrakt blev XI den 26. januar 2012 frameldt de sociale sikringsinstitutioner, og hendes partner – i sin egenskab af statstjenestemand – registrerede hende under medforsikringsordningen.
18 Den 4. marts 2012, mens XI var arbejdsløs, fødte hun tvillinger.
19 Den 14. juni 2012 blev XI tilkendt arbejdsløshedsunderstøttelse og blev af denne grund på ny tilknyttet de sociale sikringsinstitutioner.
20 Efter at have indgået to tidsbegrænsede tjenesteaftaler med Storhertugdømmet Luxembourg om skoleundervisning i sekundærskolen henholdsvis den 15. september 2012 og den 1. august 2013 underskrev hun den 15. september 2014 en tidsubegrænset ansættelseskontrakt med denne medlemsstat om det samme arbejde.
21 Den 11. marts 2015 ansøgte XI om tildeling forældreorlov med ønsket påbegyndelse den 15. september 2015.
22 Ved afgørelse af 20. marts 2015 afslog formanden for Caisse nationale des prestations familiales (den nationale familieydelseskasse), som nu kaldes Caisse pour l’avenir des enfants (kassen for børnenes fremtid), denne ansøgning i medfør af artikel 29a i lov af 16. april 1979 med senere ændringer, hvilken lov betinger tildelingen af forældreorlov af, at arbejdstageren har haft lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i denne egenskab har været tilknyttet den relevante sociale sikringsordning på tidspunktet for barnets fødsel, hvilken betingelse XI ikke opfyldte.
23 XI klagede over denne afgørelse til comité directeur de la Caisse nationale des prestations familiales (ledelsen for den nationale familieydelseskasse) med den begrundelse, at artikel 29a i lov af 16. april 1979 med senere ændringer ikke var i overensstemmelse med rammeaftalen vedrørende forældreorlov, som findes i bilaget til direktiv 96/34.
24 Ved afgørelse af 19. maj 2015 bekræftede ledelsen for den nationale familieydelseskasse afgørelsen af 20. marts 2015, idet den i det væsentlige anførte, at eftersom XI ikke havde lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i denne egenskab havde været tilknyttet den relevante sociale sikringsordning på tidspunktet for sine børns fødsel, havde hun ikke ret til at blive tildelt forældreorlov.
25 XI indbragte afgørelsen af 19. maj 2015 for Conseil arbitral de la sécurité sociale (Luxembourg) (ret i første instans i sager om social sikring, Luxembourg), som ved afgørelse af 27. oktober 2017 gav XI medhold. Denne ret anførte navnlig, at den rammeaftale, som findes i bilaget til direktiv 96/34, lod retten til forældreorlov være afhængig af egenskaben som arbejdstager og af fødslen af et barn uden dog at fastsætte en betingelse om beskæftigelse og en obligatorisk tilknytning i denne egenskab til den relevante sociale sikringsordning på tidspunktet for dette barns fødsel, og at det yderligere krav om en tilknytning til denne sociale sikringsordning på tidpunktet for barnets fødsel bl.a. var uforeneligt med denne rammeaftales krav om en arbejds- eller anciennitetsperiode, der ikke overskred et år, og målet om at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. Caisse pour l’avenir des enfants appellerede afgørelsen af 27. oktober 2017 til conseil supérieur de la sécurité sociale (Luxembourg) (appeldomstol i sager om social sikring, Luxembourg).
26 Ved dom af 17. december 2018 omgjorde conseil supérieur de la sécurité sociale (appeldomstol i sager om social sikring) afgørelsen af 27. oktober 2017, idet denne ret bl.a. udtalte, at eftersom § 2, stk. 1, i rammeaftalen, som findes i bilaget til direktiv 96/34, indfører en individuel ret til forældreorlov på grund af fødsel eller adoption af et barn, var tildelingen af denne orlov forbeholdt arbejdstagere, der havde egenskab af arbejdstagere på tidspunktet for fødslen eller adoptionen af det barn, for hvilket der var ansøgt om tildeling af den nævnte orlov.
27 XI har iværksat appel til prøvelse af dommen af 17. december 2018 for den forelæggende ret, som, henset til de anbringender, som parterne i hovedsagen har fremsat, er af den opfattelse, at afgørelsen af den tvist, som er blevet forelagt for den, afhænger af, om bestemmelserne i rammeaftalen, som findes i bilaget til direktiv 96/34, er til hinder for anvendelsen af artikel 29a i lov af 16. april 1979 med senere ændringer.
28 På denne baggrund har Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg (kassationsdomstol, Luxembourg) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, litra b), i rammeaftalen vedrørende forældreorlov, der den 14. december 1995 blev indgået mellem de generelle tværfaglige organisationer UNICE, CEEP og EFS, og som er gennemført ved […][direktiv 96/34][…], fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret såsom artikel 29a i den ændrede lov af 16. april 1979 om den almindelige vedtægt for statstjenestemænd i den seneste affattelse, der følger af lov af 22. december 2006 (Mémorial […], A, 2006, […], s. 4838), hvorefter tildelingen af forældreorlov er underlagt to betingelser, nemlig at arbejdstageren for det første har haft lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i den egenskab har været tilknyttet socialsikringssystemet uden afbrydelse i mindst 12 sammenhængende måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven, og at arbejdstageren for det andet har [haft] lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i den egenskab [har været][…] tilknyttet socialsikringssystemet på tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af det eller de børn, der skal adopteres, idet opfyldelsen af denne anden betingelse er et krav, selv om fødslen eller modtagelsen har fundet sted mere end 12 måneder før påbegyndelsen af forældreorloven?«
Om det præjudicielle spørgsmål
29 Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, litra b), i rammeaftalen vedrørende forældreorlov, som findes i bilaget til direktiv 96/34, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at tildelingen af forældreorlov underlægges den dobbelte betingelse, at arbejdstageren har lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i denne egenskab er tilknyttet den relevante sociale sikringsordning, for det første uden afbrydelse i en periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af denne forældreorlov og for det andet på tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af det eller de børn, der skal adopteres.
30 Det følger af fast retspraksis, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer denne at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den (dom af 21.10.2020, Eco TLC, C-556/19, EU:C:2020:844, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis). I det foreliggende tilfælde tilkommer det Domstolen som det første at afgøre, om tvisten i hovedsagen er reguleret af direktiv 96/34 eller af direktiv 2010/18, som ophæver og erstatter direktiv 96/34, samt i givet fald at omformulere det forelagte spørgsmål.
31 Det skal i denne henseende bemærkes, at en ny retsregel finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den retsakt, hvori den er indeholdt, træder i kraft, og at den, selv om den ikke finder anvendelse på retlige situationer, der er opstået og endeligt fastlagt, mens den tidligere lov var gældende, skal anvendes på disses fremtidige virkninger og på nye retlige situationer. Noget andet gælder kun – og med forbehold af det principielle forbud mod retsakters tilbagevirkende kraft – såfremt den nye retsregel er ledsaget af særbestemmelser, der specielt regulerer dens tidsmæssige anvendelse. Navnlig antages processuelle regler almindeligvis at finde anvendelse fra deres ikrafttrædelsestidspunkt, til forskel fra materielle regler, der normalt fortolkes således, at de kun omfatter forhold, som ligger forud for ikrafttrædelsen, såfremt det af ordlyden, bestemmelsernes formål eller opbygning klart fremgår, at dette har været meningen (dom af 26.3.2015, Kommissionen mod Moravia Gas Storage, C-596/13 P, EU:C:2015:203, præmis 32 og 33 og den deri nævnte retspraksis).
32 I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at betingelserne for tildeling af en ret til forældreorlov udgør materielle regler, der skal finde anvendelse fra ikrafttrædelsen af den retsakt, der indfører dem. I henhold til artikel 4 i direktiv 2010/18 er direktiv 96/34 blevet ophævet med virkning fra den 8. marts 2012. Denne dato er endvidere i medfør af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2010/18 og § 8, stk. 4, i den reviderede rammeaftale den dato, hvorpå medlemsstaterne skulle efterkomme bestemmelserne i direktiv 2010/18 og i denne rammeaftale, eller i givet fald sikre sig, at arbejdsmarkedets parter havde indført de nødvendige bestemmelser i denne henseende. Det følger heraf, at for så vidt som XI’s ansøgning om at blive tildelt forældreorlov blev indgivet den 11. marts 2015 med en ønsket påbegyndelse den 15. september 2015, er denne ansøgning reguleret af bestemmelserne i direktiv 2010/18. Det forhold, at XI’s tvillinger blev født den 4. marts 2012, har ingen betydning i den henseende. På denne dato havde XI nemlig ikke indgivet en ansøgning om forældreorlov i overensstemmelse med § 2, stk. 3, litra b), i den rammeaftale, som findes i bilaget til direktiv 96/34 som gennemført i luxembourgsk lovgivning ved lov af 16. april 1979 med senere ændringer.
33 Eftersom direktiv 2010/18 finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, og § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, litra b), i den rammeaftale, som findes i bilaget til direktiv 96/34, i det væsentlige svarer til § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, litra b), i den reviderede rammeaftale, skal det forelagte spørgsmål omformuleres, således at det nærmere bestemt vedrører fortolkningen af disse bestemmelser i den reviderede rammeaftale.
34 Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 16.7.2015, Maïstrellis, C-222/14, EU:C:2015:473, præmis 30, og af 3.10.2019, Wasserleitungsverband Nördliches Burgenland m.fl., C-197/18, EU:C:2019:824, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).
35 Hvad for det første angår spørgsmålet, om de nævnte bestemmelser i den reviderede rammeaftale er til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til forældreorlov af, at forælderen har været beskæftiget uden afbrydelse i en periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af denne forældreorlov, bemærkes, at det fremgår af ordlyden af § 3, stk. 1, litra b), i den reviderede rammeaftale, at medlemsstaterne kan betinge tildelingen af forældreorlov af en forudgående arbejdsperiode, som ikke må overstige et år. Henset til anvendelsen af udtrykket »arbejdsperiode« i denne bestemmelses første punktum og til det forhold, at det i denne bestemmelses andet punktum fastsættes, at det er den samlede varighed af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter med samme arbejdsgiver, der skal tages i betragtning i forbindelse med beregning af denne periode, kan medlemsstaterne kræve, at den nævnte periode er sammenhængende. Det bemærkes endvidere, at eftersom en ansøgning om forældreorlov fra ansøgerens side tilsigter at opnå en suspendering af dennes ansættelsesforhold (jf. i denne retning dom af 19.9.2013, Hliddal og Bornand, C-216/12 og C-217/12, EU:C:2013:568, præmis 53), kan medlemsstaterne kræve, at den forudgående arbejdsperiode finder sted umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven. § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, litra b), i den reviderede rammeaftale er følgelig ikke til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til forældreorlov af, at den berørte forælder har været beskæftiget uden afbrydelse i en periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af denne orlov.
36 Hvad for det andet angår spørgsmålet, om disse bestemmelser i den reviderede rammeaftale er til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til forældreorlov af, at forælderen er beskæftiget på tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af det eller de børn, der skal adopteres, bemærkes, at retten til forældreorlov i henhold til § 2, stk. 1, i denne rammeaftale er en individuel ret, der tildeles arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, i forbindelse med et barns fødsel eller i forbindelse med adoption af et barn, for at den pågældende forælder kan passe dette barn, indtil det har nået en nærmere fastsat alder, som fastlægges af medlemsstaterne, men som ikke må være over otte år.
37 I henhold til §1, stk. 1 og 2, i den reviderede rammeaftale indeholder denne rammeaftale minimumsforskrifter, der skal gøre det lettere at forene arbejdsmæssigt og familiemæssigt ansvar for forældre, som arbejder, og den finder anvendelse på alle arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv overenskomst og/eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.
38 Som det blev anført i nærværende doms præmis 35, tillader § 3, stk. 1, litra b), i den reviderede rammeaftale desuden medlemsstaterne at lade retten til forældreorlov være afhængig af en arbejdsperiode og/eller en anciennitetsperiode, som ikke må overstige et år.
39 Det følger heraf, at fødslen eller adoptionen af et barn og dets forældres egenskab af arbejdstagere udgør betingelserne for en ret til en forældreorlov i medfør af den reviderede rammeaftale.
40 I modsætning til det, som Caisse pour l’avenir des enfants har anført, kan det imidlertid ikke udledes af disse betingelser for tildeling af en ret til forældreorlov, at forældrene til det barn, for hvilket der er ansøgt om denne orlov, skal være arbejdstagere på tidspunktet for barnets fødsel eller adoption.
41 Den reviderede rammeaftales sammenhæng og formål er nemlig til hinder for en sådan fortolkning.
42 Som det er anført i første betragtning til direktiv 2010/18, skal sidstnævnte ses i sammenhæng med artikel 153 TEUF, som tillader Unionen at støtte og supplere medlemsstaternes indsats, bl.a. på området for forbedring af leve- og arbejdsvilkår og på området for tilvejebringelse af en tilstrækkelig social beskyttelse for arbejdstagere.
43 Som det fremgår af ottende betragtning til direktiv 2010/18, af første punktum i præamblen til den reviderede rammeaftale og af punkt 3 i de generelle betragtninger til denne rammeaftale, der henviser til artikel 23 og 33 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, har den nævnte rammeaftale i øvrigt både til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet i hele Unionen og at gøre det muligt for forældre, der arbejder, bedre at forene deres arbejdsliv, privatliv og familieliv. Disse formål bekræftes af den reviderede rammeaftales § 1, stk. 1 og § 2, stk. 2.
44 Henset til denne sammenhæng og til disse formål skal den individuelle ret, som enhver arbejdende forælder har til forældreorlov på grund af fødslen eller adoptionen af et barn, der er fastsat i den reviderede rammeaftales § 2, stk. 1, forstås som et udtryk for en social rettighed i EU, der har en særlig vigtig betydning, og som i øvrigt er blevet fastlagt i artikel 33, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder. Det følger heraf, at denne ret ikke kan fortolkes restriktivt (jf. i denne retning dom af 27.2.2014, Lyreco Belgium, C-588/12, EU:C:2014:99, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).
45 Som det er blevet fastslået og uanset det forhold, at fødslen er en betingelse for retten til forældreorlov, er denne ret ikke knyttet til tidspunktet for barnets fødsel, således at det ikke er krævet, at denne fødsel har fundet sted efter datoen for ikrafttrædelsen af direktiv 96/34 i en medlemsstat, for at forældrene til dette barn kan blive tildelt en ret til forældreorlov i medfør af dette direktiv (jf. i denne retning dom af 14.4.2005, Kommissionen mod Luxembourg, C-519/03, EU:C:2005:234, præmis 47, og af 16.9.2010, Chatzi, C-149/10, EU:C:2010:534, præmis 50).
46 At udelukke forældre, der ikke arbejder på tidspunktet for fødslen eller adoptionen af deres barn, ville føre til, at disse forældres ret til at tage forældreorlov på et senere tidspunkt i deres liv, hvor de på ny har beskæftigelse – hvilken forældreorlov de ville have behov for med henblik på at forene deres familiemæssige og arbejdsmæssige ansvar – begrænses. En sådan udelukkelse ville derfor være i strid med den individuelle ret, som enhver arbejdstager har til en forældreorlov.
47 Det skal endvidere fastslås, at den dobbelte betingelse, der er pålagt ved den luxembourgske lovgivning, som kræver, at arbejdstageren er beskæftiget på en arbejdsplads og i denne egenskab tilknyttet socialsikringen ikke kun i mindst 12 sammenhængende måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven, men også på tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af barnet eller børnene, når fødslen eller modtagelsen har fundet sted mere end 12 måneder forud for begyndelsen af forældreorloven, reelt fører til, at den betingelse vedrørende arbejdsperioden og/eller anciennitetsperioden forlænges, hvilken periode dog i henhold til § 3, stk. 1, litra b), i rammeaftalen om forældreorlov ikke må være længere end 1 år.
48 Henset til den sammenhæng, hvori den reviderede rammeaftale indgår, og til de formål, som den forfølger, som er blevet anført i nærværende doms præmis 43, kan § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, litra b), i denne rammeaftale ikke fortolkes således, at en medlemsstat kan betinge en forælders ret til forældreorlov af, at denne arbejder på tidspunktet for fødslen eller adoptionen af dennes barn.
49 I modsætning til det, som Caisse pour l’avenir des enfants har anført, udgør en sådan fortolkning ikke en forskelsbehandling mellem de forældre, der er arbejdsløse, og de forældre, som arbejder på tidspunktet for deres barns fødsel, fordi de førstnævnte kan organisere sig for at passe deres barn, mens de sidstnævnte ikke kan tage sig af dem på tidspunktet for fødslen uden at få tildelt forældreorlov.
50 Ud over det forhold, at en sådan argumentation ikke tager hensyn til den omstændighed, at mødre tildeles barselsorlov på tidspunktet for deres barns fødsel, har tildelingen af en forældreorlov nemlig ikke til formål at gøre det muligt for en forælder at passe sit barn alene på tidspunktet for dets fødsel og kort tid derefter, men ligeledes meget senere i dets barndom, som i medfør af § 2, stk. 1, i den reviderede rammeaftale kan være op til otte år. Det følger heraf, at den mulighed for at organisere sig med henblik på at passe sit barn, som en forælder har på tidspunktet for barnets fødsel, ikke er relevant for vurderingen af, om der foreligger en ret til forældreorlov, og at det ikke på dette grundlag med føje kan gøres gældende, at der foreligger en forskelsbehandling.
51 Henset til alle ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, litra b), i den reviderede rammeaftale skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til forældreorlov af, at den berørte forælder har været beskæftiget uden afbrydelse i en periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven. Disse bestemmelser er derimod til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til forældreorlov af, at forælderen har egenskab af arbejdstager på tidspunktet for fødslen eller adoptionen af dennes barn.
Sagsomkostninger
52 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:
§ 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, litra b), i rammeaftale vedrørende forældreorlov (revideret) af 18. juni 2009, som findes i bilaget til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til forældreorlov af, at den berørte forælder har været beskæftiget uden afbrydelse i en periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven. Disse bestemmelser er derimod til hinder for en national lovgivning, der betinger tildelingen af en ret til en forældreorlov af, at forælderen har egenskab af arbejdstager på tidspunktet for fødslen eller adoptionen af dennes barn.
Underskrifter