Language of document : ECLI:EU:C:2015:115

DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling)

26. februar 2015 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2000/78/EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – artikel 2, stk. 1, og stk. 2, litra a) – artikel 6, stk. 1 – forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning, som fastsætter, at der ikke udbetales fratrædelsesgodtgørelse til arbejdstagere, der ved fratrædelsen har ret til at oppebære folkepension«

I sag C-515/13,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Østre Landsret (Danmark) ved afgørelse af 17. september 2013, indgået til Domstolen den 25. september 2013, i sagen:

Ingeniørforeningen i Danmark, som mandatar for Poul Landin,

mod

Tekniq, som mandatar for ENCO A/S – VVS,

har

DOMSTOLEN (Syvende Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-C. Bonichot, og dommerne A. Arabadjiev (refererende dommer) og J.L. da Cruz Vilaça,

generaladvokat: P. Cruz Villalón

justitssekretær: fuldmægtig I. Illéssy,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 2. oktober 2014,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Ingeniørforeningen i Danmark, som mandatar for Poul Landin, ved advokat K. Schioldann

–        Tekniq, som mandatar for ENCO A/S – VVS, ved advokaterne C. Ketelsen og T. Lind-Larsen

–        den danske regering ved M. Wolff, C. Thorning og U. Melgaard, som befuldmægtigede

–        Europa-Kommissionen ved M. Clausen og D. Martin, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

2        Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Ingeniørforeningen i Danmark, som mandatar for Poul Landin, og Tekniq, som mandatar for ENCO A/S – VVS, vedrørende Tekniqs afslag på Poul Landins ansøgning om udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.

 Retsforskrifter

 Direktiv 2000/78

3        I henhold til artikel 1 i direktiv 2000/78 er formålet med dette direktiv »med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering«.

4        Direktivets artikel 2 fastsætter:

»1.      I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.

2.      Med henblik på stk. 1:

a)      foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet

[...]«

5        Direktivets artikel 6 har følgende ordlyd:

»1.      Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling:

a)      tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem

b)      fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med beskæftigelse

[...]

2.      Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.«

 Dansk ret

6        Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (herefter »funktionærloven«) indeholder i § 2a følgende bestemmelser vedrørende fratrædelsesgodtgørelsen:

»1.      Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.

2.      Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension.

3.      Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.

4.      Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren.

5.      Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.«

 Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

7        Poul Landin er født den 24. november 1944 og blev den 11. januar 1999 ansat som ingeniør i medfør af bestemmelserne i funktionærloven.

8        Med virkning fra sin 65 års fødselsdag den 24. november 2009 ansøgte han om opsættelse af sin folkepension til udbetaling på et senere tidspunkt med et højere beløb.

9        Den 30. november 2011 meddelte sagsøgte i hovedsagen Poul Landin, som på daværende tidspunkt var fyldt 67 år, at virksomheden, i overensstemmelse med bestemmelserne i funktionærloven, henset til hans anciennitet, havde besluttet at opsige ham med 6 måneders varsel til fratræden med udgangen af maj 2012.

10      Eftersom Poul Landin, som var mere end 65 år, havde ret til at oppebære folkepension, udbetalte sagsøgte i hovedsagen ikke den fratrædelsesgodtgørelse, der er fastsat i funktionærlovens § 2a, stk. 1, med den begrundelse, at en ansat, som har ret til at oppebære folkepension, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lovs § 2a, stk. 2, mister retten til den fratrædelsesgodtgørelse, der er fastsat i § 2a, stk. 1, selv om han fortsætter med at udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse, og selv om han har ansøgt om opsættelse af udbetalingen af denne pension.

11      Poul Landin arbejdede i hele opsigelsesperioden og tiltrådte ved udløbet af denne en stilling som sprinkleringeniør hos en anden arbejdsgiver på almindelige markedsvilkår og efter funktionærloven.

12      Han anlagde herefter sag med henblik på at opnå den fratrædelsesgodtgørelse, der er fastsat i funktionærlovens § 2a, stk. 1, idet han har gjort gældende, at afslaget på udbetaling heraf er i strid med EU-retten.

13      Under disse omstændigheder har Østre Landsret besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 i […] direktiv [2000/78] fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat opretholder en retstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver ved opsigelse af en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ved funktionærens fratræden skal udrede godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men således at denne godtgørelse ikke skal udbetales, hvis funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for at modtage folkepension?«

 Om det præjudicielle spørgsmål

14      Med henblik på besvarelsen af det stillede spørgsmål må det indledningsvis undersøges, om der af anvendelsen af funktionærlovens § 2a, stk. 2, følger en forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78.

15      I det foreliggende tilfælde bevirker funktionærlovens § 2a, stk. 2, at visse arbejdstagere fratages retten til fratrædelsesgodtgørelse alene med den begrundelse, at de på tidspunktet for deres afskedigelse er berettiget til folkepension. Det fremgår imidlertid af sagen, at adgangen til en sådan pension er underlagt et krav om en minimumsalder, der er blevet fastsat til 65 år for arbejdstagere født inden 1954. Denne bestemmelse er følgelig baseret på et kriterium, der er uadskilleligt forbundet med arbejdstagernes alder (jf. analogt dom Ingeniørforeningen i Danmark, C-499/08, EU:C:2010:600, præmis 23).

16      Det følger heraf, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning indebærer en ulige behandling, der er direkte baseret på et alderskriterium som omhandlet i artikel 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78.

17      Det må dernæst undersøges, om denne ulige behandling kan være begrundet.

18      Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/78 præciserer nemlig, at medlemsstaterne kan bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige (dom Schmitzer, C-530/13, EU:C:2014:2359, præmis 37).

19      Domstolen har gentagne gange fastslået, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargen ved valget af, ikke blot hvilket bestemt formål blandt andre man ønsker at forfølge på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det (domme Specht m.fl., C-501/12 – C-506/12, C-540/12 og C-541/12, EU:C:2014:2005, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis, og Schmitzer, EU:C:2014:2359, præmis 38).

20      Med henblik på at vurdere, om det formål, der forfølges med den i hovedsagen omhandlede bestemmelse, er legitimt, bemærkes for det første, at fratrædelsesgodtgørelsen – som den forelæggende ret har anført under henvisning til funktionærlovens forarbejder – har til formål at mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre arbejdstagere efter længere tids ansættelse i samme virksomhed. For det andet bemærkes, at selv om lovgiver havde til hensigt at begrænse udbetalingen af denne ydelse til arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse ikke havde adgang til udbetaling af folkepension, viser de lovforarbejder, som den forelæggende ret har henvist til, at denne begrænsning hviler på den konstatering, at personer, der har ret til at oppebære en sådan folkepension, normalt vælger at forlade arbejdsmarkedet (jf. i denne retning dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 27).

21      Som det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, har den begrænsning, der er indført ved funktionærlovens § 2a, stk. 2, til formål at sikre, at arbejdsgivere undgår at betale dobbeltkompensation til afskedigede funktionærer med lang anciennitet, som ikke vil tjene noget beskæftigelsespolitisk formål.

22      Det formål, der består i at beskytte arbejdstagere efter længere tids ansættelse i virksomheden og i at støtte deres overgang til anden beskæftigelse, der forfølges med fratrædelsesgodtgørelsen, henhører under kategorien legitime beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske formål som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 (dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 29).

23      Ifølge sidstnævnte bestemmelse kan disse formål som en undtagelse fra princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder begrunde ulige behandling, der bl.a. er forbundet med »tilvejebringelse af særlige vilkår for […] beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning for […] ældre arbejdstagere […] med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem«.

24      Det følger heraf, at formål som dem, der forfølges med den i hovedsagen omhandlede nationale bestemmelse, principielt må anses for egnet til »objektivt og rimeligt« at kunne begrunde en ulige behandling på grund af alder »inden for rammerne af den nationale ret«, således som det er fastsat i artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/78 (dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 31).

25      Ifølge bestemmelsens ordlyd skal det yderligere efterprøves, om de midler, der anvendes til at opfylde disse formål, er »hensigtsmæssige og nødvendige«. I det foreliggende tilfælde skal det undersøges, om funktionærlovens § 2a, stk. 2, gør det muligt at opnå de beskæftigelsespolitiske formål, der forfølges af lovgiveren, uden samtidig at foretage et for vidtgående indgreb i de legitime interesser for de arbejdstagere, der som følge af denne bestemmelse berøves den pågældende godtgørelse med den begrundelse, at de kan oppebære folkepension (jf. i denne retning dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 32).

26      Det skal i den forbindelse bemærkes, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde deres mål på området for socialpolitik og beskæftigelse. Denne skønsmargin kan imidlertid ikke have til virkning, at gennemførelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder gøres illusorisk (dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).

27      En begrænsning af fratrædelsesgodtgørelsen til arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse ikke har ret til folkepension, synes imidlertid ikke at være urimelig, henset til det af lovgiver forfulgte formål, som består i at yde en højere grad af beskyttelse til arbejdstagere, hvis overgang til anden beskæftigelse viser sig at være vanskelig som følge af deres anciennitet i virksomheden. Funktionærlovens § 2a, stk. 2, gør det ligeledes muligt at begrænse de muligheder for misbrug, der består i, at en arbejdstager får udbetalt en godtgørelse, der er bestemt til at hjælpe ham med at finde anden beskæftigelse, selv om han ønsker at gå på pension (jf. i denne retning dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 34).

28      En bestemmelse som funktionærlovens § 2a, stk. 2, kan derfor ikke anses for at være åbenbart uegnet til at nå det legitime beskæftigelsespolitiske formål, der forfølges af EU-lovgiver.

29      Det skal yderligere efterprøves, om denne foranstaltning går ud over det, der er nødvendigt for at nå et sådant formål.

30      Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, at lovgiver har afvejet beskyttelsen af de arbejdstagere, der som følge af deres anciennitet i virksomheden som regel er blandt de ældste, med beskyttelsen af yngre arbejdstagere, der ikke kan gøre krav på fratrædelsesgodtgørelse. Forarbejderne til lov nr. 1417 af 22. december 2004, hvorved direktiv 2000/78 blev gennemført, og hvortil den forelæggende ret har henvist, viser herved, at lovgiver har taget hensyn til den omstændighed, at fratrædelsesgodtgørelsen i sin egenskab af et instrument til forstærket beskyttelse af en kategori af arbejdstagere, der er defineret ved deres anciennitet i tjenesten, udgør en form for ulige behandling af yngre arbejdstagere. Den danske regering har således anført, at den begrænsning af anvendelsesområdet for fratrædelsesgodtgørelsen, der er fastsat ved funktionærlovens § 2a, stk. 2, sikrer, at en social beskyttelsesforanstaltning, der ikke kan anvendes på yngre arbejdstagere, ikke går længere end nødvendigt.

31      Den i hovedsagen omtvistede foranstaltning har desuden – i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og med nødvendigheden af at bekæmpe misbrug – til formål at sikre, at fratrædelsesgodtgørelsen kun udbetales til de personer, som den er bestemt til, dvs. til dem, der har til hensigt at forblive erhvervsaktive, men som, henset til deres alder, som regel har større vanskeligheder med at finde ny beskæftigelse. Denne foranstaltning gør det ligeledes muligt at undgå, at fratrædelsesgodtgørelsen udbetales til personer, som i øvrigt vil få udbetalt folkepension.

32      Det følger heraf, at funktionærlovens § 2a, stk. 2, i det omfang den afskærer arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse vil oppebære folkepension, fra fratrædelsesgodtgørelse, ikke går ud over det, der er nødvendigt for at nå de formål, som den tilsigter at forlige (jf. i denne retning dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 40).

33      Det må imidlertid undersøges, om denne konstatering kan ændres af den omstændighed, at denne bestemmelse sidestiller personer, der rent faktisk vil oppebære folkepension, med personer, der har ret til at få en sådan pension udbetalt (jf. analogt dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 41).

34      Funktionærlovens § 2a, stk. 2, har den virkning, at alle arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse har ret til folkepension, afskæres fra at modtage fratrædelsesgodtgørelse. Det skal derfor efterprøves, om en sådan udelukkelse går ud over det, der er nødvendigt for at nå de tilstræbte formål (jf. i denne retning dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 43).

35      Det fremgår af de oplysninger, der er fremlagt af den forelæggende ret og af den danske regering, at denne udelukkelse hviler på den opfattelse, at arbejdstagerne normalt forlader arbejdsmarkedet, så snart de har ret til folkepension. En arbejdstager, der, selv om han opfylder betingelserne for at kunne få udbetalt folkepension, midlertidigt ønsker at give afkald herpå med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere, kan som følge af denne aldersrelaterede vurdering ikke få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, uagtet at denne godtgørelse er bestemt til at beskytte ham. Ud fra det legitime formål om at undgå, at denne godtgørelse udbetales til personer, der ikke søger anden beskæftigelse, men som vil få udbetalt en erstatningsindkomst i form af folkepension, medfører den omhandlede foranstaltning, at afskedigede arbejdstagere, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, afskæres fra den pågældende godtgørelse alene med den begrundelse, at de bl.a. som følge af deres alder kan få udbetalt en sådan pension (jf. dom Ingeniørforeningen i Danmark, EU:C:2010:600, præmis 44).

36      I præmis 45 i dom Ingeniørforeningen i Danmark (EU:C:2010:600), som omhandlede funktionærlovens § 2a, stk. 3, der udelukker fratrædelsesgodtgørelse, når funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for at få udbetalt en alderspension fra sin arbejdsgiver, fastslog Domstolen, at denne bestemmelse gjorde det mere vanskeligt for en sådan funktionær efterfølgende at udøve sin ret til at arbejde, da den pågældende, idet vedkommende befandt sig i en overgangsfase til anden beskæftigelse, ikke kunne få udbetalt denne fratrædelsesgodtgørelse. I denne doms præmis 46 konstaterede Domstolen, at der forelå en risiko for, at de pågældende arbejdstagere måtte acceptere en mindre alderspension, hvilket på længere sigt medførte et væsentligt indtægtstab.

37      Imidlertid må det fastslås, at tvisten i hovedsagen adskiller sig fra tvisten i den sag, der gav anledning til dom Ingeniørforeningen i Danmark (EU:C:2010:600).

38      Eftersom den i den nævnte sag omhandlede alderspension kunne udbetales fra det fyldte 60. år, kunne en funktionær, som havde nået denne alder på fratrædelsesdagen, kun få udbetalt en pension, som var mindre end den, den pågældende ville have opnået, hvis vedkommende havde kunnet vente med at gøre sin ret til denne gældende, indtil pensionsalderen var nået. Følgelig risikerede den pågældende funktionær faktisk at få nedsat det beløb, der blev udbetalt i førtidspension.

39      Dette er ikke tilfældet i hovedsagen, som vedrører udelukkelse fra fratrædelsesgodtgørelse i det tilfælde, hvor funktionæren har mulighed for på fratrædelsestidspunktet at få folkepension. Som det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, kan denne folkepension sammenlignes med en forsørgelse ved opnåelsen af den nationalt fastsatte pensionsalder. I perioden fra 1999-2023 er den normale pensionsalder 65 år, og denne aldersgrænse vil gradvist stige til 67 år i 2027.

40      Det må nemlig fastslås, at risikoen for at få nedsat det beløb, der udbetales i førtidspension, principielt ikke vedrører funktionærer, der – i lighed med Poul Landin, der var fyldt 67 år på tidspunktet for opsigelsen af ham – kan få udbetalt folkepension.

41      For så vidt som fratrædelsesgodtgørelse er en engangsgodtgørelse svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn, synes en bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede desuden ikke at kunne forvolde et væsentligt indtægtstab på længere sigt.

42      I denne forbindelse adskiller tvisten i hovedsagen sig ligeledes fra tvisten i den sag, der gav anledning til dom Dansk Jurist- og Økonomforbund (C-546/11, EU:C:2013:603), som vedrørte udelukkelse for de tjenestemænd, som er fyldt 65 år, og som har ret til alderdomspension, fra retten til at bevare deres hidtidige løn i 3 år.

43      Disse konklusioner kan ikke drages i tvivl af den omstændighed, at en funktionær, såsom Poul Landin, ved at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen kan forhøje sin folkepension. Det bemærkes nemlig, således som den danske regering har oplyst som svar på et spørgsmål stillet under retsmødet, at det er muligt at oppebære folkepension samtidig med udøvelsen af en erhvervsmæssig beskæftigelse. Udbetalingen af denne pension kan ligeledes opsættes med henblik på udøvelse af en sådan beskæftigelse og således, på sigt, med henblik på en forhøjelse af den nævnte pension.

44      Under disse omstændigheder, og henset til de forhold, der er anført i denne doms præmis 40 og 41, og som det tilkommer den forelæggende ret at vurdere rigtigheden af, synes en foranstaltning som den i funktionærlovens § 2a, stk. 2, fastsatte ikke at gøre et for vidtgående indgreb i de legitime interesser for de arbejdstagere, der har nået den normale pensionsalder.

45      Henset til ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 2, stk. 1, og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvori det bestemmes, at arbejdsgiveren, såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, ved denne funktionærs fratræden skal udrede en godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men at denne godtgørelse bortfalder, hvis den nævnte funktionær ved fratrædelsen har mulighed for at få udbetalt folkepension, for så vidt som denne lovgivning dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette formål. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, at dette er tilfældet.

 Sagens omkostninger

46      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:

Artikel 2, stk. 1, og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvori det bestemmes, at arbejdsgiveren, såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, ved denne funktionærs fratræden skal udrede en godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men at denne godtgørelse bortfalder, hvis den nævnte funktionær ved fratrædelsen har mulighed for at få udbetalt folkepension, for så vidt som denne lovgivning dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette formål. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, at dette er tilfældet.

Underskrifter


* Processprog: dansk.