DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
14. maj 2020 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2009/138/EF – retshjælpsforsikring – artikel 201 – forsikringstagers ret til frit at vælge sin repræsentant – sag behandlet retsligt – begreb – mæglingsprocedure«
I sag C-667/18,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstol, Belgien) ved afgørelse af 11. oktober 2018, indgået til Domstolen den 25. oktober 2018, i sagen
Orde van Vlaamse Balies,
Ordre des barreaux francophones et germanophone
mod
Ministerraad,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Prechal, Domstolens præsident, K. Lenaerts, som fungerende dommer i Tredje Afdeling, samt dommerne L.S. Rossi (refererende dommer), J. Malenovský og F. Biltgen,
generaladvokat: H. Saugmandsgaard Øe,
justitssekretær: ekspeditionsssekretær M. Ferreira,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 2. oktober 2019,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Orde van Vlaamse Balies og Ordre des barreaux francophones og germanophone ved advocaten F. Judo og N. Goethals,
– den belgiske regering ved C. Pochet, L. Van den Broeck og M. Jacobs, som befuldmægtigede, bistået af advocaten S. Ronse og T. Quintes,
– Europa-Kommissionen ved H. Tserepa-Lacombe, A. Nijenhuis og F. Wilman, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 11. december 2019,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 201 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT 2009, L 335, s. 1).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Orde van Vlaamse Balies (den flamske advokatforening) og Ordre des barreaux francophones et germanophone (foreningen af fransktalende og tysktalende advokater) (herefter »advokatforeningerne«), på den ene side, og Ministerraad (ministerrådet, Belgien), på den anden side, vedrørende forsikringstagerens frihed til, i forbindelse med en aftale om retshjælpsforsikring, at vælge sin repræsentant i forbindelse med en mæglingsprocedure.
Retsforskrifter
EU-retten
Direktiv 87/344/EØF
3 Artikel 4 i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring (EFT 1987, L 185, s. 77), der blev ophævet ved direktiv 2009/138, bestemte:
»1. Af enhver forsikringsaftale om retshjælp skal det udtrykkeligt fremgå:
a) at den sikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
[…]
2. Ved advokat forstås enhver person, der har ret til at udøve virksomhed under en af de betegnelser, der er anført i direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters frie udveksling af tjenesteydelser [EFT 1977, L 78, s. 17].«
Direktiv 2009/138
4 16. betragtning til direktiv 2009/138 har følgende ordlyd:
»Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund undermineres.«
5 Dette direktivs afsnit II, med overskriften »Særlige bestemmelser vedrørende forsikring og genforsikring«, indeholder et kapitel II, der vedrører »[s]ærlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring«, hvis afdeling 4, der har overskriften »Retshjælpsforsikring«, indeholder artikel 198-205.
6 Det nævnte direktivs artikel 198, der har overskriften »Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling«, bestemmer i stk. 1:
»Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsikringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdækningen, [bl.a.] med henblik på:
[…]
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.«
7 Artikel 201 i direktiv 2009/138, med overskriften »Frit advokatvalg«, bestemmer:
»1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om, at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt.
[…]
2. I denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve sin virksomhed under en af de betegnelser, der er fastsat i [direktiv 77/249].«
Belgisk ret
8 Artikel 156 i lov om forsikringer af 4. april 2014 (Belgisch Staatsblad af 30.4.2014, s. 35487) havde følgende ordlyd:
»En forsikringsaftale om retshjælp skal i det mindste udtrykkeligt indeholde bestemmelse om følgende:
1) Såfremt der skal gennemføres en retslig eller administrativ procedure, kan den forsikrede frit vælge en advokat eller enhver anden person, som i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på proceduren, har de krævede kvalifikationer til at forsvare, repræsentere eller varetage den pågældendes interesser.
[…]«
9 Artikel 2 i lov om ændring af lov af 4. april 2014 om forsikringer, som har til formål at sikre det frie valg af advokat eller enhver anden person med de kvalifikationer, der kræves i henhold til den lov, der finder anvendelse på proceduren, med henblik på at varetage sine interesser under enhver retssag inden for rammerne af en aftale om retshjælpsforsikring af 9. april 2017 (Belgisch Staatsblad af 25.4.2017, s. 53207, herefter »lov af 9. april 2017«), bestemmer:
»I artikel 156 i lov af 4. april 2014 om forsikringer erstattes nr. 1) med følgende:
»1) Såfremt der skal gennemføres en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig procedure, kan den forsikrede frit vælge en advokat eller enhver anden person, som i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på proceduren, har de krævede kvalifikationer til at forsvare, repræsentere eller varetage den pågældendes interesser, og, såfremt der skal gennemføres voldgift, mægling eller en anden form for anerkendt udenretslig tvistbilæggelse, en person, der har de kvalifikationer, der er krævet og fastsat i denne forbindelse.««
10 Det fremgår af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at den belgiske retsplejelov, som senest ændret ved lov af 18. juni 2018 om forskellige bestemmelser på det civilretlige område og om bestemmelser med henblik på at fremme alternative former for bilæggelse af tvister (Belgisch Staatsblad af 2.7.2018, s. 53455, herefter »retsplejeloven«), fastsætter to former for mægling, nemlig udenretslig mægling, der er fastsat i denne lovs artikel 1730-1733, og indenretslig mægling, der er omhandlet i nævnte lovs artikel 1734-1737.
11 Hvad angår udenretslig mægling kan denne af enhver part tilbydes de øvrige parter før, under eller efter afviklingen af en retslig procedure. Parterne udpeger mægleren efter fælles aftale eller med medvirken af en tredjemand, som de har pålagt denne udpegelse. Når parterne har indgået aftale om mægling, udfærdiges aftalen som et skriftligt dokument, der dateres og underskrives af parterne og mægleren. Hvis den mægler, der har gennemført mæglingen, er godkendt af forbundskommissionen for mægling, kan parterne eller en af parterne forelægge mæglingsaftalen for den kompetente ret med henblik på godkendelse. Retten kan kun nægte at godkende aftalen, såfremt den er i strid med den offentlige orden, eller såfremt en aftale, der er indgået i forbindelse med familiemægling, er i strid med mindreårige børns tarv. En kendelse om godkendelse har retsvirkning som en retsafgørelse, således at den godkendte aftale bliver eksigibel.
12 For så vidt angår indenretslig mægling forudsætter denne, at den ret, for hvilken en tvist er indbragt, efter fælles anmodning fra parterne eller på eget initiativ, men med disses samtykke, kan træffe afgørelse om mægling, så længe sagen ikke er optaget til votering. Tvisten verserer fortsat for retten under mæglingsforløbet, og retten kan til enhver tid træffe de foranstaltninger, som den måtte anse for nødvendige. Den kan også, efter anmodning fra mægleren eller en af parterne, bringe mæglingen til ophør. Hvis mæglingen har givet anledning til indgåelse af en mæglingsaftale, om end kun delvis, kan parterne eller en af parterne anmode retten om at godkende denne aftale, idet godkendelsen kun kan nægtes, når aftalen er i strid med den offentlige orden, eller når aftalen, der er opnået efter en familiemægling, er i strid med de mindreårige børns interesser. Hvis mæglingen ikke har givet anledning til indgåelse af en fuldstændig mæglingsaftale, fortsættes retssagen.
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
13 Advokatforeningerne har anlagt sag ved Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstol, Belgien) med påstand om annullation af lov af 9. april 2017. Til støtte for søgsmålet har de bl.a. påberåbt sig et anbringende om tilsidesættelse af visse bestemmelser i den belgiske forfatning, sammenholdt med artikel 201 i direktiv 2009/138.
14 Advokatforeningerne har navnlig gjort gældende, at den nævnte lov ikke er i overensstemmelse med denne artikel 201, for så vidt som den i det væsentlige ikke fastsætter en ret for forsikringstageren til, inden for rammerne af en retshjælpsforsikringsaftale, at vælge sin advokat under en mæglingsprocedure. Ifølge advokatforeningerne er denne sag således omfattet af begrebet »en sag behandlet retsligt« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte artikel 201, hvorfor forsikringstageren skal have en sådan ret.
15 Den forelæggende ret har bemærket, at alle retshjælpsforsikringsaftaler før ikrafttrædelsen af lov af 9. april 2017 skulle give mulighed for, at forsikringstageren frit kunne vælge en advokat eller en anden kvalificeret person, »når der [skulle] gennemføres en retslig eller administrativ procedure«. Den nævnte lov, som udvider denne valgfrihed til at omfatte voldgiftsproceduren, udelukker valgfriheden for mæglingsproceduren med den begrundelse, dels at tilstedeværelsen af en rådgiver ikke kan fremme mægling, dels at denne ikke nødvendigvis hviler på et retligt ræsonnement.
16 Den forelæggende ret har anført, at det ganske vist fremgår af Domstolens praksis, at begrebet »en sag behandlet retsligt« som omhandlet i artikel 201 i direktiv 2009/138 skal fortolkes vidt med henblik på at beskytte forsikringstagernes interesser ved at indrømme dem en generel og selvstændig ret til frit at vælge deres retlige repræsentant inden for de grænser, der er fastsat i denne artikel.
17 Denne retspraksis gør det imidlertid ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om denne ret ligeledes finder anvendelse på en mæglingsprocedure som den i hovedsagen omhandlede. Den forelæggende ret har i denne forbindelse anført, at en mæglingsprocedure i belgisk ret har en række træk, der kan sammenlignes med såvel de træk, der kendetegner en mindelig tvistbilæggelse, som træk, der kendetegner en retslig procedure. På den ene side har mæglingsproceduren, ligesom forligsproceduren, nærmere bestemt til formål at opnå en mæglingsaftale mellem tvistens parter. På den anden side ligner mæglingsproceduren en retslig procedure, for så vidt som den generelt sker som følge af et forlig, er reguleret ved retsplejeloven og kan resultere i en mæglingsaftale, der er indgået under ledelse af en godkendt mægler, hvilken aftale kan godkendes af den kompetente ret ved en kendelse om godkendelse, der har retsvirkninger som en dom.
18 På denne baggrund har Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal begrebet »en sag behandlet retsligt« i artikel 201, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138 fortolkes således, at det også omfatter de udenret[s]lige og retslige mæglingsprocedurer, der er omhandlet i [retsplejelovens] artikel 1723/1[-]1737?«
Om det præjudicielle spørgsmål
19 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 201, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138 skal fortolkes således, at begrebet »en sag behandlet retsligt«, der er omhandlet i denne bestemmelse, omfatter en retslig eller udenretslig mæglingsprocedure, hvori en ret er involveret eller kan blive involveret, uanset om det sker i forbindelse med denne procedures iværksættelse eller efter dennes afslutning.
20 Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål bemærkes, at det følger af denne artikel 201, stk. 1, litra a), at enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om, at den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage den pågældendes interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt.
21 Da denne bestemmelse i det væsentlige gengiver artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 87/344, er retspraksis vedrørende sidstnævnte bestemmelse relevant for fortolkningen af nævnte artikel 201, stk. 1, litra a).
22 Indledningsvis har Domstolen allerede haft lejlighed til at præcisere, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 87/344 vedrørende det frie valg af repræsentant har almindelig rækkevidde og et obligatorisk indhold (jf. i denne retning dom af 10.9.2009, Eschig, C-199/08, EU:C:2009:538, præmis 47, af 26.5.2011, Stark, C-293/10, EU:C:2011:355, præmis 29, og af 7.11.2013, Sneller, C-442/12, EU:C:2013:717, præmis 25).
23 Dernæst følger det af selve ordlyden af artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 87/344, at begrebet »en sag behandlet […] administrativt« skal forstås i modsætning til begrebet »en sag behandlet retsligt« (jf. i denne retning dom af 7.4.2016, Massar, C-460/14, EU:C:2016:216, præmis 19, og af 7.4.2016, AK, C-5/15, EU:C:2016:218, præmis 17). Desuden kan fortolkningen af begreberne »en sag behandlet […] administrativt« eller »en sag behandlet retsligt« ikke begrænses ved at sondre mellem den forberedende fase og beslutningsfasen med hensyn til en retslig eller administrativ procedure (jf. i denne retning dom af 7.4.2016, Massar, C-460/14, EU:C:2016:216, præmis 21, og af 7.4.2016, AK, C-5/15, EU:C:2016:218, præmis 19).
24 Når dette er sagt, indeholder hverken artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 87/344 eller artikel 201, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138 en definition af begrebet »en sag behandlet retsligt«.
25 Under disse omstændigheder skal der ifølge fast retspraksis ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 7.4.2016, Massar, C-460/14, EU:C:2016:216, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis, og af 7.4.2016, AK, C-5/15, EU:C:2016:218, præmis 20).
26 For det første bemærkes, således som det fremgår af 16. betragtning til direktiv 2009/138, at det formål, der forfølges med direktivet, og navnlig direktivets artikel 201 om det frie valg af advokat eller repræsentant, er at sikre en passende beskyttelse af de forsikredes interesser. Den almindelige rækkevidde af og det obligatoriske indhold, som anerkendes af retten til at vælge sin advokat eller repræsentant, er herefter til hinder for en restriktiv fortolkning af nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra a) (jf. i denne retning dom af 7.4.2016, Massar, C-460/14, EU:C:2016:216, præmis 23, og af 7.4.2016, AK, C-5/15, EU:C:2016:218, præmis 21).
27 Hvad angår begrebet »en sag behandlet […] administrativt« som omhandlet i denne bestemmelse har Domstolen således fastslået, at dette begreb bl.a. omfatter en procedure, hvorunder et offentligt organ giver en arbejdsgiver tilladelse til at afskedige en arbejdstager, som er retshjælpssikret, samt klagefasen ved et offentligt organ, hvorunder dette organ træffer en afgørelse, der kan gøres til genstand for domstolsprøvelse (jf. i denne retning henholdsvis dom af 7.4.2016, Massar, C-460/14, EU:C:2016:216, præmis 28, og af 7.4.2016, AK, C-5/15, EU:C:2016:218, præmis 26).
28 I denne henseende har Domstolen fremhævet, at en fortolkning af begrebet »en sag behandlet […] administrativt«, hvorefter rækkevidden af begrebet, som er begrænset til alene at omfatte retssager om administrative anliggender, nemlig sager, der verserer ved en egentlig retsinstans, ville fratage begrebet »en sag behandlet […] administrativt«, som EU-lovgiver udtrykkeligt har anvendt, dets mening (jf. i denne retning dom af 7.4.2016, Massar, C-460/14, EU:C:2016:216, præmis 20, og af 7.4.2016, AK, C-5/15, EU:C:2016:218, præmis 18).
29 Som generaladvokaten har anført i punkt 81 i forslaget til afgørelse, omfatter udtrykket »sag« følgelig ikke kun den fase, hvori en sag verserer ved en egentlig retsinstans, men også en fase, der går forud herfor, og som kan føre til en retslig fase.
30 Hvad angår begrebet »en sag behandlet retsligt« som omhandlet i artikel 201 i direktiv 2009/138 skal dette fortolkes lige så bredt som begrebet »en sag behandlet […] administrativt«, for så vidt som det i øvrigt ville være inkonsekvent at fortolke disse to begreber forskelligt med hensyn til retten til at vælge sin advokat eller sin repræsentant.
31 Det følger heraf, at begrebet »en sag behandlet retsligt« ikke kan begrænses til alene at omfatte de ikke-administrative procedurer, der finder sted ved en egentlig domstol, eller ved at sondre mellem den forberedende fase og beslutningsfasen i en sådan procedure. Enhver fase, selv en indledende fase, der kan føre til en procedure for en retsinstans, skal således anses for at være omfattet af begrebet »en sag behandlet retsligt« som omhandlet i artikel 201 i direktiv 2009/138.
32 Hvad i det foreliggende tilfælde angår indenretslig mægling fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at denne mægling nødvendigvis foretages af en ret, for hvilken der er indbragt et søgsmål, og at mæglingen udgør en fase i den retslige procedure, der er indledt ved en egentlig ret, som principielt er bundet af en eventuel mæglingsaftale, som parterne eventuelt har indgået.
33 Under disse omstændigheder ville det – såfremt det blev lagt til grund, at denne mægling ikke også, med henblik på artikel 201 i direktiv 2009/138, skulle udgøre »en sag behandlet retsligt« som omhandlet i denne artikel – alene for denne fases vedkommende fratage den sikrede dennes ret til at vælge sin advokat eller repræsentant. Det kan imidlertid ikke bestrides, at den forsikrede har behov for en retsbeskyttelse i den fase, der, når den først er indledt, udgør en integrerende del af sagen for den ret, der har truffet bestemmelse herom. En sådan fortolkning er i øvrigt i overensstemmelse med det formål med direktiv 2009/138, som er nævnt i denne doms præmis 26, og som tilsigter at sikre en passende beskyttelse af de forsikrede, for så vidt som den gør det muligt for dem fortsat at modtage bistand fra den samme repræsentant i den egentlige retslige fase af proceduren.
34 Hvad angår den udenretslige mæglingsprocedure gør den omstændighed, at denne procedure ikke finder sted ved en ret, det ligeledes heller ikke muligt at udelukke den fra begrebet »en sag behandlet retsligt« som omhandlet i artikel 201 i direktiv 2009/138.
35 En sådan mæglingsprocedure kan nemlig føre til en aftale mellem de berørte parter, der efter anmodning fra endog en enkelt af parterne kan godkendes af en ret. Inden for rammerne af godkendelsesproceduren er denne ret desuden bundet af indholdet af denne aftale, således som defineret af parterne i forbindelse med mæglingen, bortset fra i de tilfælde, hvor aftalen er i strid med den offentlige orden eller i givet fald mindreårige børns tarv.
36 Det følger heraf, at den aftale, som parterne når frem til, uanset om den følger af en retslig eller udenretslig mægling, har den konsekvens, at den er bindende for den kompetente ret, som godkender den, og at den, efter at den er blevet eksigibel, har de samme virkninger som en dom.
37 Under disse omstændigheder synes advokatens eller repræsentantens rolle endog at være større i forbindelse med en mægling end i forbindelse med en klage indgivet til en administrativ myndighed, som den, der er nævnt i denne doms præmis 27, hvis udfald hverken er bindende for en eventuel efterfølgende administrativ instans eller en administrativ retsinstans.
38 Inden for rammerne af en procedure, der kan fastlægge forsikringstagerens retsstilling endeligt, uden at denne har nogen reel mulighed for at ændre denne retsstilling ved et sagsanlæg, har forsikringstageren behov for retsbeskyttelse, og henset til retsvirkningerne af godkendelsen af aftalen som følge af mæglingen, vil interesserne hos den forsikringstager, der har gjort brug af mæglingen, være bedre beskyttet, hvis den pågældende kan påberåbe sig retten til frit valg af repræsentant som fastsat i artikel 201 i direktiv 2009/138, i lighed med den forsikringstager, som retter direkte henvendelse til retsinstansen.
39 Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori denne artikel 201 indgår, bemærkes, at anvendelsesområdet for afdeling 4 i kapitel II i afsnit II i direktiv 2009/138 om retshjælpsforsikring er defineret i dette direktivs artikel 198 på en måde, som er særlig vidtrækkende, for så vidt som den nævnte afdeling ifølge denne bestemmelse gælder for en retshjælpsforsikring, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdækningen, bl.a. med henblik på at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
40 En sådan definition af anvendelsesområdet for denne afdeling bekræfter en bred fortolkning af de forsikredes rettigheder, der er fastsat i den nævnte afdeling, herunder bl.a. retten til at vælge sin repræsentant som omhandlet i artikel 201 i direktiv 2009/138.
41 I øvrigt tilskynder EU-retten selv til anvendelsen af mæglingsprocedurer, både, således som bemærket af advokatforeningerne, ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (EUT 2008, L 136, s. 3), og på grundlag af den primære ret, navnlig artikel 81, stk. 2, litra g), TEUF, hvorefter EU-lovgiver inden for rammerne af det retlige samarbejde på det civilretlige område skal vedtage foranstaltninger, der skal sikre »udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse«. Det ville således være inkonsekvent, hvis EU-retten tilskyndede til anvendelse af sådanne metoder og samtidig begrænsede retten for de borgerne, som beslutter sig for at anvende disse metoder.
42 Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 201, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138 skal fortolkes således, at begrebet »en sag behandlet retsligt«, der er omhandlet i denne bestemmelse, omfatter en retslig eller udenretslig mæglingsprocedure, hvori en ret er involveret eller kan blive involveret, uanset om det sker i forbindelse med denne procedures iværksættelse eller efter dennes afslutning.
Sagsomkostninger
43 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
Artikel 201, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) skal fortolkes således, at begrebet »en sag behandlet retsligt«, der er omhandlet i denne bestemmelse, omfatter en retslig eller udenretslig mæglingsprocedure, hvori en ret er involveret eller kan blive involveret, uanset om det sker i forbindelse med denne procedures iværksættelse eller efter dennes afslutning.
Underskrifter