DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
17. maj 2018 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – miljø – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union – gratistildeling – direktiv 2003/87/EF – artikel 10a – bilag I – afgørelse 2011/278/EU – punkt 2 i bilag I – fastsættelse af produktbenchmark – produktion af hydrogen – systemgrænser for produktbenchmarket for hydrogen – proces til separation af hydrogen fra en højkaloriegasstrøm, der allerede indeholder hydrogen«
I sag C-229/17,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland) ved afgørelse af 11. april 2017, indgået til Domstolen den 2. maj 2017, i sagen
Evonik Degussa GmbH
mod
Bundesrepublik Deutschland,
har
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, C.G. Fernlund, og dommerne J.-C. Bonichot (refererende dommer) og A. Arabadjiev,
generaladvokat: M. Bobek,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Evonik Degussa GmbH ved Rechtsanwalt S. Altenschmidt
– Bundesrepublik Deutschland ved Rechtsanwalt G. Buchholz
– den tyske regering ved T. Henze, J. Möller og D. Klebs, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved J.-F. Brakeland og A.C. Becker, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT 2003, L 275, s. 32), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 (EUT 2009, L 140, s. 63) (herefter »direktiv 2003/87«), samt Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT 2011, L 130, s. 1) og Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT 2013, L 240, s. 27), som ændret ved Kommissionens afgørelse (EU) 2017/126 af 24. januar 2017 (EUT 2017, L 19, s. 93) (herefter »afgørelse 2013/448«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Evonik Degussa GmbH og Bundesrepublik Deutschland (Forbundsrepublikken Tyskland) vedrørende den kompetente nationale myndigheds afslag på at tildele gratis kvoter for drivhusgasemissioner (herefter »kvoterne«) til virksomheden, der som led i dens aktivitet anvender en proces til separation af hydrogen fra en beriget gasstrøm, der allerede indeholder hydrogen.
Retsforskrifter
Direktiv 2003/87
3 Følgende fremgår af ottende betragtning til direktiv 2003/87:
»Medlemsstaterne bør ved tildelingen af kvoter tage hensyn til industrielle processers potentiale med hensyn til at reducere emissionerne.«
4 Direktivets artikel 1, stk. 1, bestemmer:
»Ved dette direktiv fastlægges en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner […] med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.«
5 Nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer:
»Dette direktiv finder anvendelse på emissioner fra de i bilag I opførte aktiviteter og de drivhusgasser, der er anført i bilag II.«
6 Samme direktivs artikel 3 definerer i dens litra b) begrebet »emission« som »udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra kilder i et anlæg eller udledning fra et luftfartøj, der udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, af de for denne aktivitet anførte gasser« og, i dets litra e), begrebet »anlæg« som »en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening«.
7 Artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87 fastsætter:
»Kommissionen vedtager senest den 31. december 2010 fuldt harmoniserede gennemførelsesforanstaltninger for hele Fællesskabet med henblik på tildeling af de i stk. 4, 5, 7 og 12 omhandlede kvoter, herunder eventuelle nødvendige bestemmelser om harmoniseret anvendelse af stk. 19.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 3.
De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Fællesskabet for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. […]
For hver sektor og delsektor beregnes benchmarket i princippet for slutproduktet, frem for inputtet, for at maksimere drivhusgasreduktioner og energibesparelser i hele produktionsprocessen i den pågældende sektor eller delsektor
[…]«
8 Bilag I til dette direktiv indeholder en oversigt over de kategorier af aktiviteter, for hvilke det finder anvendelse. Blandt disse aktiviteter fremgår »produktion af brint (H2) og syntesegas ved reforming eller delvis oxidering, hvor produktionskapaciteten er større end 25 tons/dag«.
Direktiv 2009/29
9 Følgende fremgår af ottende betragtning til direktiv 2009/29:
»[…] Herudover bør ordningen gøres mere forudsigelig, og dens anvendelsesområde bør udvides til at omfatte nye sektorer og gasser, både med henblik på at styrke drivhusgasprissignalet, som kan udløse de nødvendige investeringer, og på at give nye bekæmpelsesmuligheder, der kan sænke bekæmpelsesomkostningerne generelt og øge ordningens effektivitet.«
Afgørelse 2011/278
10 Første, anden, fjerde, femte og ottende betragtning til afgørelse 2011/278 har følgende ordlyd:
»(1) I henhold til [artikel 10a i direktiv 2003/87] skal de fuldt harmoniserede gennemførelsesforanstaltninger for hele Unionen så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmark for at sikre, at gratistildelingen af emissionskvoter sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker […]. Tildelinger skal fastlægges forud for handelsperioden, så markedet kan fungere korrekt.
(2) Ved fastlæggelsen af principperne for etablering af ex ante-benchmark i de enkelte sektorer eller delsektorer bør udgangspunktet være den gennemsnitlige præstation for de 10% mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i EU i årene 2007-2008. Benchmarkene bør beregnes for slutprodukter frem for input for at opnå den størst mulige reduktion af drivhusgasemissioner og de størst mulige energibesparelser for hver enkelt produktionsproces i den pågældende sektor eller delsektor.
[…]
(4) I det omfang, det var muligt, har Kommissionen udviklet benchmark for produkter og for mellemprodukter, der handles mellem anlæg og fremkommer som følge af de i bilag I til direktiv [2003/87] anførte aktiviteter. […]
(5) Kommissionen har ment, at det var muligt at fastlægge et benchmark for et produkt i tilfælde, hvor der – under hensyntagen til produktionsprocessernes kompleksitet – forelå produktdefinitioner og ‑klassificeringer, som gjorde det muligt at verificere produktionsdata og at anvende produktbenchmarket på en ensartet måde i hele EU i forbindelse med tildelingen af emissionskvoter. Der er ikke foretaget nogen skelnen ud fra geografisk beliggenhed eller anvendte teknologier, råmaterialer eller brændsler, så de komparative fordele i kulstofeffektivitet på tværs af EU’s økonomi ikke forvrænges, og for at øge harmoniseringen af den midlertidige gratistildeling af emissionskvoter.
[…]
(8) […] Herudover har Kommissionen foretaget en analyse, jf. artikel 10a, stk. 1, i direktiv [2003/87], for alle sektorer, som der er fastsat et produktbenchmark for i bilag I, på grundlag af yderligere oplysninger, der er modtaget fra en række kilder, og på grundlag af en dedikeret undersøgelse, som analyserer de mest effektive teknikker og reduktionspotentialer i EU og på internationalt plan […]«
11 Afgørelsens artikel 1 fastsætter:
»Denne afgørelse fastsætter midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i medfør af direktiv [2003/87] fra 2013 og fremefter.«
12 Nævnte afgørelses artikel 3 bestemmer:
»I denne afgørelse forstås ved:
[…]
b) »produktbenchmarket delinstallation«: input, output og dertil hørende emissioner i forbindelse med produktionen af et produkt, som der er fastlagt et benchmark for i bilag I
c) »varmebenchmarket delinstallation«: input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af et produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktion og/eller import fra et anlæg eller anden enhed, der er omfattet af EU-ordningen, af målelig varme,
– som forbruges inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller
– som eksporteres til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU-ordningen, med undtagelse af eksport med henblik på elproduktion
[…]«
13 Samme afgørelses artikel 10 har følgende ordlyd:
»1. På grundlag af de data, der indsamles i henhold til artikel 7, beregner medlemsstaterne for hvert år antallet af gratistildelte emissionskvoter fra 2013 og fremefter for hvert etableret anlæg på deres territorium i overensstemmelse med stk. 2 til 8.
2. I forbindelse med denne beregning bestemmer medlemsstaterne først det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter særskilt for hver delinstallation på følgende måde:
a) [F]or hver produktbenchmarket delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det i bilag I anførte produktbenchmark ganget med det relevante produktrelaterede historiske aktivitetsniveau
[…]«
14 Punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278 har overskriften »Definitioner af produktbenchmark og systemafgrænsninger, hvori der er taget hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitet«. Produktbenchmarket for hydrogen fastsættes som følger:
»Produkt-benchmark | Definition af omfattede produkter | Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgræns-ninger) | […] | Bench-markværdi (kvoter/t) |
[…] | […] | […] | […] | […] |
Hydrogen | Ren hydrogen og blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenind-hold på mindst 60 […]procent […] | Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hydrogen og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. […] | […] | 8,85 |
[…] | […] | […] | […] | […]« |
15 Punkt 3 i bilag I til afgørelsen fastsætter benchmarkene for varme og brændsel på følgende måde:
»Benchmark | Benchmarkværdi (kvoter/TJ) |
Varmebenchmark | 62,3 |
Brændselsbenchmark | 56,1« |
Afgørelse 2013/448
16 Af 13. betragtning til afgørelse 2013/448 fremgår:
»Kommissionen bemærker, at der med henblik på tildeling af emissionskvoter og under hensyntagen til produktdefinitionerne og produktionsprocessernes kompleksitet er fastsat sådanne produktbenchmark i afgørelse [2011/278], at produktionsdata kan verificeres og produktbenchmarkene anvendes ensartet i hele EU. Ved anvendelsen af produktbenchmarkene deles anlæggene op i delinstallationer, idet en produktbenchmarket delinstallation defineres som input, output og dertil hørende emissioner i forbindelse med produktionen af et produkt, som der er fastlagt et benchmark for i bilag I til afgørelse [2011/278]. Benchmark bliver således fastsat for produkter og ikke for processer. […]«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
17 Evonik Degussa driver et anlæg til produktion af hydrogen i en industripark i Marl (Tyskland), hvor der forefindes kemivirksomheder og disses anlæg. Evonik Degussa anvender forskellige industriprocesser til produktionen af ren hydrogen. En af disse processer er at vedligeholde en »højkaloriegasstrøm«, der består af affaldsgasser udledt af forskellige anlæg i industriparken. Den forarbejdede højkaloriegas indeholder ca. 85-95% hydrogen, men også carbonmonoxid, carbondioxid samt gasformige kulbrinter.
18 Evonik Degussa udfører hydrering af køjkaloriegas og behandler den derefter inden for rammerne af en adsorptionsproces gennem trykforandring. Herved separerer den hydrogen fra de andre stoffer, højkaloriegassen indeholder, for at frembringe en gas med en volumenandel af hydrogen på mindst 99,95 volumenprocent.
19 Ved afgørelse af 17. februar 2014 besluttede de tyske myndigheder at tildele Evonik Degussa kvoter for årene 2013-2020. Denne afgørelse præciserer, at der ikke blev taget hensyn til aktiviteten med at udtrække hydrogen fra højkaloriegas i forbindelse med tildelingen.
20 Ved afgørelse af 25. august 2015 opretholdt de tyske myndigheder deres oprindelige afgørelse navnlig med den begrundelse, at hydrogenen allerede findes i højkaloriegasstrømmen, og at den ikke var et resultat af Evonik Degussas produktion. Ordningen for produktbenchmarkene for hydrogen, der fremgår af punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278, og som fastsætter de kvoter, der skal tildeles, gælder kun for hydrogen fremstillet ved reforming, partiel oxidation, gassens reaktion med vand eller andre processer til omdannelse til hydrogen.
21 Med sit søgsmål til prøvelse af denne afgørelse ved den forelæggende ret, Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland), har Evonik Degussa i det væsentlige gjort gældende, at der burde være taget hensyn til produktionen af hydrogen ved rensning af højkaloriegasserne i forbindelse med tildelingen af kvoterne. Med henblik herpå støtter den sig navnlig på produktbenchmarkene for hydrogen og definitionen af dette produkt, der fremgår af punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278. Det fremgår ikke af denne definition, at den omhandlede gas, for at blive anset for »hydrogen« i henhold til dette benchmark, ikke skulle være et resultat af en adsorptionsproces eller rensning, men af en direkte kemisk reaktion.
22 13. betragtning til afgørelse 2013/448 og femte betragtning til afgørelse 2011/278, hvorefter produktbenchmarkene fastsættes for et bestemt produkt og ikke på grundlag af de processer, der anvendes til at fremstille det, bekræfter denne fortolkning. På samme måde viser et dokument fra Europa-Kommissionen, at adsorptionsproceserne og rensningen af gasser er omfattet af de systemgrænser, der er defineret for produktbenchmarkene for hydrogen, som fremgår af punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278. Dermed skal adsorptionsteknikken gennem trykforandring, som anvendes af Evonik Degussa til ekstraktion af hydrogen indeholdt i en blanding af højkaloriegas, betegnes som en proces svarende til kemisk syntese af hydrogen.
23 Derudover findes dette stof allerede i udgangsstofferne i alle processer til hydrogenproduktion. Tildelingen af kvoter til produktion af hydrogen er dog ikke udelukket som følge af denne omstændighed, da det udelukkende er det rene produkt, som er bestemmende for anvendelsen af det omhandlede produktbenchmark, således at en dobbelt tildeling for det indgående produkt, navnlig højkaloriegas, og det udgående produkt, navnlig hydrogen, ikke er mulig.
24 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at det søgsmål, som Evonik Degussa har anlagt, i det væsentlige rejser spørgsmålet om, hvorvidt den i bilag I til direktiv 2003/87 nævnte aktivitet »produktion af hydrogen« omfatter forøgelsen af den relative del af hydrogen i en gasblanding for at frembringe et afsætteligt produkt. I bekræftende fald bør Evonik Degussa gives medhold i søgsmålet og yderligere kvoter tildeles denne virksomhed.
25 En sådan yderligere tildeling ville ligeledes tilkomme virksomheden, hvis to andre betingelser var opfyldt, for det første navnlig, at anvendelsen af proceselementet »separation af hydrogen og carbonmonoxid« i henhold til bilag I til afgørelse 2011/278 som sådan er omfattet af definitionen af proceselementer for produktbenchmarket for hydrogen, og for det andet, at denne proces omfatter rensningen af højkaloriegasser ved adsorption gennem trykforandring.
26 Selv om produktbenchmarket for hydrogen kun bør finde anvendelse for produktion af hydrogen ved rensning af højkaloriegasser, ville det være nødvendigt at fastsætte størrelsen af de yderligere kvoter, som Evonik Degussa skulle tildeles. I den forbindelse ville spørgsmål vedrørende anvendelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87 (herefter »korrektionsfaktoren«), kunne opstå.
27 På denne baggrund har Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Foreligger der kun »produktion af hydrogen« som omhandlet i [punkt 2 i bilag I] til afgørelse [2011/278], såfremt der ved kemisk syntese af to hydrogenatomer H frembringes et hydrogenmolekyle […], eller omfatter begrebet produktion også, at der for en hydrogenholdig gasblanding – uden syntese – sker en forøgelse af den relative andel af hydrogen […] i blandingen, idet de øvrige gasbestanddele – fysisk eller kemisk – fjernes for at opnå – som det udtrykkes i [punkt 2 i bilag I] til afgørelse [2011/278] – et »produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100%«?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares således, at begrebet produktion ikke omfatter forøgelse af den relative andel af hydrogen […] i en gasblanding, spørges endvidere:
Skal formuleringen »[a]lle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hydrogen og separation af hydrogen og carbonmonoxid« fortolkes således, at kun de to elementer tilsammen (»og«) af de i [punkt 2 i bilag I] i afgørelse [2011/278] beskrevne systemgrænser for produktbenchmarket for hydrogen er omfattet, eller kan proceselementet »separation af hydrogen og carbonmonoxid« også isoleret for sig selv som eneste proceselement ligge inden for systemgrænserne?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares med, at proceselementet »separation af hydrogen og carbonmonoxid« også isoleret for sig selv som eneste proceselement kan ligge inden for systemgrænserne, spørges endvidere:
Foreligger der kun et proceselement »separation af hydrogen og carbonmonoxid«, når hydrogen […] udelukkende separeres fra carbonmonoxid […], eller foreligger der også et proceselement »separation af hydrogen og carbonmonoxid«, når hydrogen i denne forbindelse ikke alene separeres fra carbonmonoxid, men desuden også fra andre stoffer – f.eks. carbondioxid […]?
4) Såfremt [Evonik Degussa] skal tilkendes et krav på yderligere gratistildeling af emissionskvoter, ønskes oplyst, om punkt 3) i konklusionen i Den Europæiske Unions Domstols dom af 28. april 2016[, Borealis Polyolefine e.a. (C-191/14, C-192/14, C-295/14, C-389/14 og C-391/14 til C-393/14, EU:C:2016:311)], skal fortolkes således,
a) at [korrektionsfaktoren] i artikel 4 og bilag II til afgørelse [2013/448] finder anvendelse i den oprindelige affattelse for tildelinger for perioden 2013-2020, som er fastsat af medlemsstatens kompetente myndighed før den 1. marts 2017, og
b) at [korrektionsfaktoren] i artikel 4 og bilag II til afgørelse [2013/448] finder anvendelse i den oprindelige affattelse for mertildelinger for perioden 2013-2017, som er fastsat ved retslig afgørelse efter den 1. marts 2017, og
c) at [korrektionsfaktoren] i artikel 4 og bilag II til afgørelse [2013/448] finder anvendelse i den fra den 1. marts 2017 gældende affattelse af afgørelse 2017/126/EU for mertildelinger for perioden 2018-2020, som er fastsat ved retslig afgørelse efter den 1. marts 2017?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Om det første og det andet spørgsmål
28 Med det første og andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278 skal fortolkes således, at en proces, som ikke producerer hydrogen ved kemisk syntese, men udelukkende isolerer dette stof, som allerede er indeholdt i en gasblanding, ikke falder inden for systemgrænserne for produktbenchmarket for hydrogen.
29 Det bemærkes, at afgørelse 2011/278 blev vedtaget af Kommissionen, som det fremgår navnlig af dennes artikel 1, for i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87 at fastsætte midlertidige EU-regler for harmoniseret tildeling af kvoter. Selv om de således vedtagne foranstaltninger, som det fremgår af sidstnævnte bestemmelse, har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2003/87 ved at supplere det, er Kommissionen ikke desto mindre forpligtet til i denne sammenhæng at respektere den retlige ramme, der er fastsat ved dette direktiv (jf. i denne retning dom af 26.7.2017, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen, C-696/15 P, EU:C:2017:595, præmis 51), herunder navnlig dets anvendelsesområde. Det følger desuden heraf, at det er nødvendigt at fortolke bestemmelserne i afgørelse 2011/278 i lyset af de krav, der følger af direktiv 2003/87.
30 Dette direktivs artikel 10a, stk. 1, bestemmer, at benchmarket for hver sektor og delsektor i princippet skal beregnes for slutproduktet, frem for inputtet, for at maksimere drivhusgasreduktioner og energibesparelser i hele produktionsprocessen i den pågældende sektor eller delsektor.
31 Som følge heraf har Kommissionen, således som det fremgår af fjerde betragtning til afgørelse 2011/278, i det omfang det var muligt, udviklet benchmark for produkter. Som det fremgår af samme betragtning, er de produkter, der er omfattet af disse benchmark, dem, der »fremkommer som følge af de i bilag I til direktiv 2003/87/EF anførte aktiviteter«.
32 Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2003/87. Direktivet finder nemlig, i overensstemmelse med dets artikel 2, stk. 1, anvendelse for emissioner fra de i dets bilag I opførte aktiviteter. Som det fremgår af artikel 3, litra b) og e), er også emissioner fra aktiviteter, som følger direkte af en i dette bilag I omhandlede aktiviteter, og som er teknisk forbundne, omfattet af dets anvendelsesområde.
33 For så vidt angår produktion af hydrogen defineres denne aktivitet i bilag I til direktiv 2003/87 som »produktion af brint (H2) […] ved reforming eller delvis oxidering«. Det følger heraf, at anvendelsesområdet kun omfatter produktion af hydrogen gennem sådanne processer og, i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 3, litra b) og e), de aktiviteter, som er direkte forbundet med denne form for produktion af hydrogen, under forudsætning af, at de har en teknisk forbindelse med denne produktion.
34 Som det følger navnlig af denne doms præmis 29, kan produktbenchmarket for hydrogen, som det er defineret i punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278, ikke omfatte andre processer end dem, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2003/87.
35 I denne forbindelse skal det bemærkes, at dette benchmark henviser til »relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hydrogen og separation af hydrogen og carbonmonoxid«.
36 Hvad for det første angår begrebet »produktion af hydrogen« bør dette fortolkes i lyset af ordlyden af bilag I til direktiv 2003/87 som omfattende produktion af hydrogen ved reforming eller delvis oxidering.
37 Hvad for det andet angår »separationen af hydrogen og carbonmonoxid« består et sådant proceselement ikke af produktion af hydrogen ved kemisk syntese, men udelukkende af ekstraktion af hydrogen, som allerede er indeholdt i en gasblanding.
38 Som følge heraf er dette proceselement ikke omfattet af produktbenchmarket for hydrogen som fastsat i punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278. Dette proceselement er dog omfattet af produktbenchmarket for hydrogen på den betingelse, at det angår »produktion af hydrogen« i henhold til bilag I til direktiv 2003/87 samt punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278 og har en teknisk forbindelse med denne produktion.
39 Det følger særligt heraf, at en aktivitet som sagsøgeren i hovedsagens, for så vidt som den udelukkende består af separation af hydrogen fra en blanding af højkaloriegas – som indeholder ca. 85-95% hydrogen – ikke kan betegnes som »produktion af hydrogen« i henhold til bilag I til direktiv 2003/87 og punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278.
40 Derudover angår en sådan aktivitet, hvorved en blanding af højkaloriegas, som ikke er frembragt gennem »produktion af hydrogen« i henhold til disse bestemmelser, renses for at udtrække hydrogen, ikke »produktionen af hydrogen«, men udgør en separat aktivitet, der derfor ikke er omfattet af produktbenchmarket for hydrogen, som fremgår af punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278.
41 Denne fortolkning af punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278 understøttes af formålet med ordningen for handel med kvoter, der er omhandlet i artikel 1 i direktiv 2003/87, om at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.
42 Således som det fremgår af ottende betragtning til direktiv 2003/87, ottende betragtning til direktiv 2009/29 og ottende betragtning til afgørelse 2011/278, indebærer opfyldelsen af dette formål nemlig, at aktiviteter, som har et særligt potentiale til at reducere drivhusgasudledninger, omfattes af denne ordning. Som det er blevet bekræftet af samtlige indlæg for Domstolen, har »produktionen af hydrogen« som omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87 et sådant potentiale på grund af intensiteten af drivhusgasemissionerne fra denne aktivitet. Derimod er dette ikke tilfældet for en proces til separation af hydrogen, der er indeholdt i en højkaloriegasblanding, som den i hovedsagen omhandlede, der udelukkende tager sigte på at opnå en højere andel af hydrogen i en gasblanding.
43 Desuden ville anvendelsen af produktbenchmarket for hydrogen på en proces til separation af hydrogen i en højkaloriegasstrøm, der allerede indeholder hydrogen, som den i hovedsagen omhandlede, derved medføre en overtildeling af kvoter. Benchmarket blev nemlig, som det navnlig fremgår af denne doms præmis 31-34, fastsat på grundlag af emissioner, der har forbindelse med produktionen af hydrogen ved reforming eller delvis oxidering. Hvis Kommissionen havde villet tage hensyn til, at en sådan separationsproces i sig selv udgjorde produktion af hydrogen, som falder inden for grænserne af denne ordning, burde den have fastsat værdien af produktbenchmarket på et betydeligt lavere niveau, som Republikken Tyskland har gjort gældende i sine skriftlige indlæg.
44 Derudover, i det omfang Evonik Degussa i sine skriftlige indlæg har gjort gældende, at virksomheden burde modtage kvoter for sin aktivitet, hvorved den anvender processen til separation af hydrogen som omhandlet i hovedsagen med den begrundelse, at de adskilte stoffer i hydrogenen, som er indeholdt i højkaloriegassen, brændes i en ovn, skal det bemærkes, at de emissioner, der således er genereret, allerede kan være omfattet af et benchmark. Det er navnlig tilfældet, hvis denne ovn frembragte den varme, der er nødvendig til »fremstillingen af hydrogen«, eller hvis et varmebenchmark i henhold til artikel 3, litra c), i punkt 3 i bilag I til afgørelse 2011/278 skal anvendes. I et sådant tilfælde medfører tildelingen af kvoter til en proces til separation af hydrogen en dobbelttildeling.
45 Domstolen har allerede fastslået, at det bør undgås at tage hensyn til emissioner fra et anlæg to gange i forbindelse med tildelingen af kvoter, da direktiv 2003/87 og afgørelse 2011/278 forhindrer dobbelttælling af emissioner og dobbelttildeling af kvoter (jf. i denne retning dom af 8.9.2016, Borealis m.fl., C-180/15, EU:C:2016:647, præmis 70-73).
46 Under alle omstændigheder er tildelingen af emissionskvoter til et anlæg som det i hovedsagen omhandlede i modstrid med EU-lovgivers hensigt om ikke at tage hensyn til visse former for energieffektiv genvinding af affaldsgasser ved fastsættelsen af produktbenchmark.
47 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at punkt 2 i bilag I til afgørelse 2011/278 skal fortolkes således, at en proces som den i hovedsagen omhandlede, der ikke producerer hydrogen ved kemisk syntese, men udelukkende isolerer dette stof, som allerede er indeholdt i en gasblanding, ikke falder inden for systemgrænserne for produktbenchmarket for hydrogen. Det ville kun være anderledes, hvis denne proces for det første vedrørte »produktion af hydrogen« som omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87, og for det andet hvis den var teknisk forbundet hermed.
Det tredje spørgsmål
48 Henset til besvarelsen af det første og det andet spørgsmål er det ufornødent at besvare det tredje spørgsmål.
Det fjerde spørgsmål
49 Med sit fjerde spørgsmål anmoder den forelæggende ret Domstolen om at fortolke dom af 28. april 2016, Borealis Polyolefine m.fl. (C-191/14, C-192/14, C-295/14, C-389/14 og C-391/14 – C-393/14, EU:C:2016:311), i hvilken den tilkendte sagsøgeren i hovedsagen retten til yderligere kvoter.
50 Det fremgår i denne henseende af forelæggelsesafgørelsen, at Evonik Degussa kun bør tildeles yderligere kvoter, hvis en proces som den i hovedsagen omhandlede, som udelukkende består i separationen af den hydrogen, der er indeholdt i en højkaloriegasblanding, falder inden for systemgrænserne for produktbenchmarket for hydrogen.
51 Dermed er det, henset til besvarelsen af det første og det andet spørgsmål, ufornødent at besvare det fjerde spørgsmål.
Sagsomkostninger
52 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:
Punkt 2 i bilag I til i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF skal fortolkes således, at en proces som den i hovedsagen omhandlede, der ikke producerer hydrogen ved kemisk syntese, men udelukkende isolerer dette stof, som allerede er indeholdt i en gasblanding, ikke falder inden for systemgrænserne for produktbenchmarket for hydrogen. Det ville kun være anderledes, hvis denne proces for det første vedrørte »produktion af hydrogen« som omhandlet i bilag I til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009, og hvis den for det andet var teknisk forbundet hermed.
Underskrifter