Language of document :

Sag anlagt den 26. marts 2011 - ZZ mod CEDEFOP

(Sag F-31/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den af direktøren for CEDEFOP trufne afgørelse om at bringe sagsøgerens ansættelsesforhold til ophør og påstand om erstatning for lidt økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den af direktøren for CEDEFOP trufne afgørelse af 14. april 2010 om at bringe sagsøgerens ansættelsesforhold til ophør.

CEDEFOP tilpligtes i erstatning for sagsøgerens økonomiske tab, såfremt han ikke genansættes eller indtil denne eventuelle genansættelse, at betale ham differencen mellem den løn og pension, som han ville have oppebåret, hvis han var forblevet ansat efter den 15. november 2010, på den ene side, og den eventuelle løn eller arbejdsløshedsunderstøttelse og pension, han er berettiget til efter denne dato, på den anden side.

CEDEFOP tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb, som foreløbigt er opgjort til 35 000 EUR, i erstatning for lidt ikke-økonomisk skade.

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________