Language of document :

Sag anlagt den 13. april 2011 - ZZ mod Kommissionen

(Sag F-44/11)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om at Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning for den skade, som han angiveligt har lidt som følge af den anmodning, som Kommissionens læge sendte til sagsøgerens læge om at få fremlagt visse oplysninger.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at den akt uanset dens grundlag, hvorved sagsøgte afviste den anmodning, som var indeholdt i sagsøgerens notat af 6. marts 2010, er en nullitet, subsidiært annulleres den.

Om fornødent fastslås det, at den akt uanset dens grundlag, hvorved sagsøgte afviste klagen af 3. september 2010, er en nullitet, subsidiært annulleres den.

Om fornødent fastslås det, at læge M., der for tiden er tjenestemand ved Europa-Kommissionen, a) spurgte læge U., om sagsøgeren aktuelt "er i behandling med psykofarmaka (neuroleptika, antidepressiva), hvilken behandling der i givet fald er tale om, og om han modtager anden form for behandling", b) meddelte læge U. at "i henhold til de vedtægtsmæssige bestemmelser, der finder anvendelse på alle tjenestemænd ved Europa-Kommissionen, har [ZZ] officielt haft bopæl i Bruxelles siden den 1. april 2002 og altså ikke længere i Angola, således som det er blevet besluttet af [hans] overordnede [...] og som deres patient officielt har fået meddelelse om".

Om fornødent fastslås det, at hver enkelt af de omstændigheder, der har forvoldt den foreliggende skade, og så meget mere ved deres samlede virkning, er retsstridig.

Om fornødent fastslås det, at hver enkelt af de omstændigheder, der har forvoldt den foreliggende skade, og så meget desto mere deres samlede virkning, er retsstridig.

Kommissionen tilpligtes uden ugrundet ophold at betale sagsøgeren et beløb på 10 000 EUR, med tillæg af renter på 10% årligt, med årlig opskrivning og med virkning fra den 5. juli 2010 eller ethvert beløb med enhver form for tillæg, som Retten måtte finde ret og rimeligt med henblik på at yde sagsøgeren godtgørelse for de foreliggende skader.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________