Language of document :

Sag anlagt den 1. august 2011 - ZZ mod Den Europæiske Centralbank

(Sag F-78/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at bringe sagsøgerens ansættelseskontrakt til ophør som følge af en disciplinærsag, der blev afsluttet med en skriftlig irettesættelse

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den afgørelse, som ECB's forretningsudvalg traf den 20. maj 2001, og som sagsøgeren modtog den 23. maj 2011, om at bringe hans ansættelseskontrakt til ophør med virkning fra den 31. oktober 2011, annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgeren det tab, som han kommer til at lide fra den 31. oktober 2011.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det ikke-økonomiske tab, som han har lidt, der kan opgøres til 10 000 EUR.

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________