Language of document :

Sag anlagt den 23. september 2011 - ZZ mod Kommissionen

(Sag F-93/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, som formanden for udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 - sekretærer (AST 1) traf, om ikke at give sagsøgeren adgang til færdighedstesten.

Sagsøgerens påstande

Principalt: Afgørelsen af 15. juni 2011 om afslag på at give sagsøgeren ret til at deltage i færdighedstesten i forbindelse med udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 - Sekretærer i lønklasse AST 1 annulleres.

Følgelig fastslås det, at sagsøgeren skal genindtræde i den ved nævnte udvælgelsesprøve fastsatte ansættelsesprocedure, om fornødent derved, at der afholdes en ny færdighedstest.

Under alle omstændigheder tilpligtes EPSO at fremlægge de oplysninger, som kontoret ligger inde med for så vidt angår de resultater, som samtlige ansøgere opnåede i test d).

Subsidiært: Såfremt sagsøgeren mod forventning ikke skulle få medhold i sin principale påstand, tilkendes han et beløb, der foreløbigt og efter ret og billighed fastsættes til 50 000 EUR.

Under alle omstændigheder tilkendes han et beløb, der foreløbigt og efter ret og billighed fastsættes til 50 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade.

____________