Language of document : ECLI:EU:F:2010:135

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

28. oktober 2010

Sag F­96/08

Maria Concetta Cerafogli

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Personalesag — ECB’s personale — vederlag — supplerende lønforhøjelse — forfremmelse ad personam — høring af personaleudvalget med henblik på fastsættelse af kriterier for supplerende lønforhøjelser«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EF-traktaten, hvorved Maria Concetta Cerafogli i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af ECB’s afgørelse om ikke at tildele hende en supplerende lønforhøjelse i 2008 og forfremmelse ad personam.

Udfald: Den afgørelse, hvorved Den Europæiske Centralbank afviste at tildele sagsøgeren en supplerende lønforhøjelse i 2008, annulleres. Den Europæiske Centralbank betaler sagsøgeren 3 000 EUR. I øvrigt frifindes Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Centralbank betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — repræsentation — Personaleudvalget — obligatorisk høring — rækkevidde

(Ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 45 og 46)

2.      Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — repræsentation — Personaleudvalget — obligatorisk høring — rækkevidde — formålet hermed

(Ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 46)

3.      Tjenestemænd — søgsmål — erstatningssøgsmål — annullation af anfægtet ulovlig retsakt — ikke-økonomisk skade, der kan adskilles fra ulovligheden, og som ikke kan godtgøres fuldstændigt ved annullation

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.      Artikel 46 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank begrænser ikke pligten til at høre Personaleudvalget til en ændring af »normative retsakter«, men høringspligten omfatter enhver akt, som vedrører, foruden ansættelsesvilkårene selv, »forhold« desangående, og som vedrører et af de områder, som er omfattet af artikel 45 i nævnte ansættelsesvilkår, herunder personalets vederlag.

Et vejledende dokument, der er vedtaget af administrationen, og som indeholder præcise kriterier for tildeling af supplerende lønforhøjelse til personalet, udgør, når der henses til en sådant dokuments art og rækkevidde, en generel retsakt vedrørende de ansattes løn og er derfor omfattet af den høringspligt, der følger af artikel 45 og 46 i de nævnte ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse bestemmelser, at Den Europæiske Centralbank har pligt til at høre Personaleudvalget, inden et sådant dokument vedtages, da dokumentet i modsat fald ikke vil være gyldigt.

(jf. præmis 47 og 51-53)

Henvisning til:

Retten: 20. november 2003, sag T­63/02, Cerafogli og Poloni mod ECB, Sml. II, s. 4929, præmis 21

2.      Høringen af Personaleudvalget i henhold til artikel 46 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank består alene i en ret til at blive hørt. Der er følgelig tale om en beskeden deltagelse i en afgørelse, for så vidt som bestemmelsen ikke indeholder nogen forpligtelse for administrationen til at efterkomme de udtalelser, som Personaleudvalget afgiver efter dets høring. Administrationen skal overholde denne forpligtelse, hver gang høringen af Personaleudvalget er egnet til at kunne udøve indflydelse på den vedtagne retsakts indhold, idet den effektive virkning af høringspligten ellers ville blive tilsidesat.

Desuden bemærkes, at rækkevidden af pligten til at høre Personaleudvalget, som indført af lovgiver, må vurderes i lyset af formålet hermed. Dels skal denne høring gøre det muligt for alle ansatte via Personaleudvalget, der repræsenterer deres fælles interesser, at blive hørt ved vedtagelse eller ændring i generelle retsakter, der vedrører dem. Dels er overholdelsen af denne forpligtelse såvel i de forskellige ansattes som i institutionens interesse, idet det herved undgås, at enhver ansat ved en individuel administrativ procedure skal gøres opmærksom på forekomsten af eventuelle fejl. Ligeledes kan en sådan høring forhindre indgivelse af en række individuelle ansøgninger vedrørende samme klagepunkt, hvorfor høringen også fremmer princippet om god forvaltning.

(jf. præmis 49 og 50)

Henvisning til:

Retten: 6. marts 2001, sag T­192/99, Dunnett m.fl. mod EIB, Sml. II, s. 813, præmis 90

3.      Annullation af en ulovlig retsakt kan i sig selv udgøre en passende og i princippet tilstrækkelig erstatning for hele den ikke-økonomiske skade, som er forvoldt ved denne retsakt, medmindre sagsøgeren kan påvise, at han har lidt en ikke-økonomisk skade, der kan adskilles fra den ulovlighed, som ligger til grund for annullationen, og som ikke kan erstattes fuldt ud derved.

(jf. præmis 75)

Henvisning til:

Retten: 6. juni 2006, sag T­10/02, Girardot mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­2, s. 129, og II­A­2, s. 609, præmis 131 og den deri nævnte retspraksis