PERSONALERETTENS KENDELSE (Tredje Afdeling)

30. juni 2011

Sag F-14/10

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – social sikring – ulykke – proceduren vedrørende anerkendelse af en vedvarende, delvis invaliditet efter vedtægtens artikel 73 – procedurens varighed – erstatningssøgsmål – søgsmål, der er åbenbart ugrundet – procesreglementets artikel 94«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorunder Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt som følge af den urimeligt langvarige procedure i medfør af artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union om anerkendelse af en vedvarende, delvis invaliditet på grund af en ulykke uden for tjenesten, som sagsøgeren var udsat for den 12. september 2003.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger. Sagsøgeren betaler Personaleretten 1 000 EUR i henhold til procesreglementets artikel 94.

Sammendrag

Tjenestemænd – social sikring – forsikring mod ulykker og erhvervssygdomme – lægelig udtalelse – overholdelse af en rimelig frist

(Tjenestemandsvedtægten, art. 73; ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme, art. 19 og 21)

Det må vurderes ud fra hver enkelt sag, om varigheden af en administrativ procedure kan anses for rimelig, herunder navnlig den sammenhæng, hvori sagen indgår, de forskellige led i den administrative procedure, som institutionen har fulgt, parternes adfærd under sagens behandling, sagens kompleksitet og dens betydning for de involverede parter.

Hvad angår personalesager er institutionen ansvarlig for arbejdstempoet for de læger, som institutionen har udpeget til at afgive de konklusioner, som er omhandlet i artikel 19 og 21 i ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme. For så vidt som det godtgøres, at en forsinkelse kan tilskrives tjenestemandens forhalende, endog obstruerende adfærd, er institutionen imidlertid ikke ansvarlig for denne forsinkelse.

(jf. præmis 49 og 50)

Henvisning til:

Domstolen: 17. december 1998, sag C-185/95 P, Baustahlgewebe mod Kommissionen, præmis 29; 16. juli 2009, sag C-385/07 P, Der Grüne Punkt-Duales System Deutschland mod Kommissionen, præmis 181-188

Retten: 22. oktober 1997, forenede sager T-213/95 og T-18/96, SCK og FNK mod Kommissionen, præmis 57; 11. april 2006, sag T-394/03, Angeletti mod Kommissionen, præmis 154

Personaleretten: 1. juli 2010, sag F-97/08, Füller-Tomlinson mod Parlamentet, præmis 167, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-390/10 P