Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Saarbrücken (Tyskland) den 10. maj 2012 - Lokman Emrek mod Vlado Sabranovic

(Sag C-218/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Saarbrücken

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lokman Emrek

Sagsøgt: Vlado Sabranovic

Præjudicielle spørgsmål

Forudsætter artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning nr. 44/2001  i tilfælde, hvor den måde, hvorpå en erhvervsdrivende fremtræder på sit netsted opfylder kriteriet om "rettet mod", endvidere som en stiltiende betingelse, at forbrugeren er blevet foranlediget til aftaleindgåelsen af den erhvervsdrivendes netsted, således at der skal være kausalitet mellem den erhvervsdrivendes fremtræden på netstedet og aftaleindgåelsen?

    Såfremt der gælder et krav om kausalitet mellem kriteriet om "rettet mod" og aftaleindgåelsen: Forudsætter artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning nr. 44/2001 derudover også, at aftaleindgåelsen sker i form af en aftale om fjernsalg?

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12, s. 1.