Language of document : ECLI:EU:F:2011:148

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

20. september 2011

Sag F-117/10

Barry Van Soest

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – ansættelse – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – krævet eksamensbevis – begrebet bevis for uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse – udvælgelseskomitéens afgørelser – arten af den kontrol, der udøves af ansættelsesmyndigheden«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorunder Barry Van Soest principalt har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at ansætte ham på trods af, at han havde bestået udvælgelsesprøven EPSO/AST/41/07.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – uafhængighed – grænser – vedtagelse af ulovlige afgørelser – ansættelsesmyndighedens forpligtelser

2.      Retspleje – sagsomkostninger – pålæggelse – inddragelse af billighedshensyn

(Personalerettens procesreglement, art. 88)

1.       Ansættelsesmyndigheden er ved udøvelsen af sine egne beføjelser forpligtet til at træffe afgørelser, der ikke er behæftet med retlige mangler. Ansættelsesmyndigheden kan derfor ikke være bundet af en udvælgelseskomités afgørelser, hvis ulovlighed som konsekvens ville kunne rejse tvivl om dens egne afgørelser. Når en udvælgelseskomité med urette giver en ansøger adgang til at deltage i udvælgelsesprøven og dernæst opfører ham på reservelisten, bør ansættelsesmyndigheden følgelig afvise at foretage udnævnelse af denne ansøger ved en begrundet afgørelse, som gør det muligt for Unionens retsinstanser at vurdere dennes rigtighed.

Når en udvælgelseskomité med urette har opført en ansøger, som ikke havde det eksamensbevis, der kræves i meddelelsen om udvælgelsesprøve, på reservelisten, er nævnte myndighed således forpligtet til at bringe ansættelsesproceduren for den pågældende til ophør.

(jf. præmis 24 og 25)

Henvisning til:

Domstolen: 23. oktober 1986, sag 142/85, Schwiering mod Revisionsretten, præmis 19 og 20

Retten i Første Instans: 16. marts 2005, sag T-329/03, Ricci mod Kommissionen, præmis 35; 15. september 2005, sag T-306/04, Luxem mod Kommissionen, præmis 23

2.      I henhold til artikel 88 i Personalerettens procesreglement kan det pålægges endog en vindende part helt eller delvist at betale sagens omkostninger, såfremt det synes berettiget, henset til denne parts forhold, også forud for sagsanlægget, og navnlig såfremt det skønnes, at denne unødvendigt eller af ond vilje har påført modparten udgifter.

Anvendelsen af nævnte artikel er imidlertid ikke begrænset til dette ene tilfælde. Når en sagsøger af udvælgelseskomitéen oprindeligt er blevet opført på reservelisten fra denne udvælgelsesprøve, inden han, næsten et år senere, endeligt af ansættelsesmyndigheden meddeles, at han ikke ville kunne ansættes, idet han ikke opfyldte adgangsbetingelserne vedrørende de dokumenter eller eksamensbeviser, der er foreskrevet i meddelelsen om udvælgelsesprøve, forklarer den omstændighed, at udvælgelseskomitéen havde fundet, at sagsøgeren opfyldte disse betingelser, at den pågældende med føje kunne betvivle den omtvistede afgørelses lovlighed og herefter har anlagt sag. Under sådanne omstændigheder bør institutionen, den vindende part, pålægges at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

(jf. præmis 29 og 30)