Language of document :

Sag anlagt den 8. marts 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-21/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne T. Bontinck og S. Greco)

Sagsøgt: Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelse om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning på grundlag af forslaget om en beregning, som anvender de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten er ulovlig.

Følgelig annulleres afgørelse truffet den 23. maj 2012 af Rådets Generalsekretariat om et forslag om overførsel af pensionsrettigheder i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser af 11. oktober 2011 rettet til sagsøgeren, hvilken denne har underskrevet den 19. juli 2012.

Sagsøgte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i henhold til artikel 87, stk. 1, i Personalerettens procesreglement.