Language of document :

Sag anlagt den 20. september 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-92/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig og følgelig ikke finder anvendelse.

Annullation af afgørelsen af 15. februar 2013 om at godskrive de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførslen af disse til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.