Language of document : ECLI:EU:F:2012:65

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

16. maj 2012

Sag F-61/10

AF

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – ansøgning om bistand – psykisk chikane og forskelsbehandling – urigtigt skøn«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorved AF nedlagde påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om bistand på grund af psykisk chikane og afslag på erstatningskravet, samt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Europa-Kommissionens frifindes. AF betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – anvendelsesområde – rækkevidde – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

2.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – adfærd, der har til formål at miskreditere den pågældende eller forringe dennes arbejdsvilkår – krav om, at adfærden skal have karakter af gentagelse – krav om, at adfærden er forsætlig – rækkevidde – manglende krav om chikanørens ildesindede hensigt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – tildeling til en tjenestemand af yderligere opgaver, der forårsager en for stor arbejdsbyrde – omfattet – betingelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

1.      Vedtægtens artikel 24 er blevet udformet med henblik på at beskytte Unionens tjenestemænd mod enhver form for chikane eller nedværdigende behandling, ikke blot når den hidrører fra en tredjemand, men også når den hidrører fra deres overordnede eller deres kolleger.

I henhold til den bistandspligt, der er fastsat i denne bestemmelse, skal administrationen, når der foreligger en episode, som er uforenelig med en ordentlig og rolig afvikling af tjenesten, skride ind med den nødvendige fasthed og så hurtigt og hensynsfuldt, som forholdene kræver, konstatere, hvad der er sket, for på denne baggrund at afgøre, hvilke konsekvenser der vil være passende. Med henblik herpå påhviler det den tjenestemand, der gør krav på beskyttelse fra institutionen, i det mindste at fremlægge beviser for, at de angreb, han hævder at have været udsat for, faktisk har fundet sted. I så fald er den pågældende institution forpligtet til at iværksætte passende foranstaltninger, navnlig ved at gennemføre en undersøgelse, for i samarbejde med klagens ophavsmand at fastslå de omstændigheder, der ligger til grund for klagen.

Unionens retsinstansers prøvelse af de af administrationen trufne foranstaltninger begrænser sig til spørgsmålet om, hvorvidt den berørte institution har holdt sig inden for rimelige rammer og ikke har anvendt sin skønsbeføjelse åbenbart urigtigt.

(jf. præmis 70-72)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 25. oktober 2007, sag T-154/05, Lo Giudice mod Kommissionen, præmis 135-137 og den deri nævnte retspraksis

Vedtægtens artikel 12a, stk. 3, definerer psykisk chikane som »misbrug«, der kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, for at chikanen foreligger. Den første betingelse vedrører misbrug, der over en periode gentagne gange eller systematisk kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som er »forsætlige«. Den anden betingelse, som adskilles fra den første af præpositionen »og«, kræver, at misbruget kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som er et angreb på »en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet«. Der kan af det forhold, at adjektivet »forsætlige« vedrører den første betingelse og ikke den anden, udledes to konklusioner. For det første skal misbrug, der kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, være tilsigtet, hvilket fra denne bestemmelses anvendelsesområde udelukker en adfærd, der fremkommer på tilfældig vis. For det andet kræves det derimod ikke, at misbrug, der kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, er blevet foretaget med den hensigt at angribe en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan med andre ord være tale om psykisk chikane i den i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, omhandlede forstand, uden at chikanøren med sine handlinger har til hensigt at miskreditere offeret eller bevidst at forringe vedkommendes arbejdsvilkår. Det er tilstrækkeligt, at disse handlinger objektivt har haft sådanne følger, eftersom de har været tilsigtede.

I denne henseende er kvalificeringen som chikane underlagt en betingelse om, at denne skal være en tilstrækkeligt objektiv realitet, således at en upartisk og fornuftig iagttager med normal følsomhed, og som befinder sig i samme situation, vil anse den for at være overdreven og kritisabel.

(jf. præmis 88-91)

Henvisning til:

Personaleretten: 9. december 2008, sag F-52/05, Q mod Kommissionen, præmis 132, 134 og 135; 16. maj 2012, sag F-42/10, Skareby mod Kommissionen, præmis 65

2.      Selv om det ikke er udelukket, at en længerevarende pålæggelse af en for stor arbejdsbyrde på en tjenestemand under visse omstændigheder kan udgøre en psykisk chikane, skal betingelserne i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, ikke desto mindre være opfyldt, for at der kan siges at foreligge chikane.

(jf. præmis 118)