Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. september 2013 – Wurster mod EIGE

(Forenede sager F-20/12 og F-43/12) 1

(Personalesag – ansatte i EIGE – midlertidigt ansat – evalueringsprocedure vedrørende lederevner hos de ansatte ved EIGE, der for nylig er blevet ansat i en stilling som mellemleder – omplacering til en ikke-lederstilling – ret til at blive hørt – lovens anvendelsesområde – prøvelse af egen drift – Rettens ændring af begrundelsen af egen drift)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Barbara Wurster (Vilnius, Litauen) (først ved advokaterne T. Bontinck og S. Woog, derefter ved advokaterne T. Bontinck og S. Greco)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) (ved advokat M. Velardo)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af sagsøgtes afgørelse om at omplacere sagsøgeren fra en stilling som operationel chef til en stilling som gruppeleder uden ledelsesbeføjelser. For det andet påstand om annullation af direktøren for EIGE’s afgørelse om afslag på sagsøgerens anmodning om at få udbetalt ledelsestillæg for perioden fra den 1. juni til den 30. september 2011

Konklusion

Afgørelsen, der blev truffet af direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder den 8. september 2011 om at omplacere Barbara Wurster til stillingen som gruppeleder i ressource- og dokumentationscenteret, annulleres.

I øvrigt frifindes Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bærer sine egne omkostninger og betaler Barbara Wursters omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 138 af 12.5.2012, s. 35, EUT C 200 af 7.7.2012, s. 21.