Language of document : ECLI:EU:F:2012:161

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

23. november 2012

Sag F-122/11

Dragos-Lucian Vacarescu

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – for sent anlagt søgsmål – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorunder Dragos-Lucian Vacarescu har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 18. april 2011 om afslag på at tildele ham dagpenge efter artikel 10 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).

Udfald: Sagen afvises. Dragos-Lucian Vacarescu bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – frister – ufravigelighed – efterprøvelse af egen drift

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

Klage- og søgsmålsfristerne i vedtægtens artikel 90 og 91 er ufravigelige og kan ikke ændres af parterne eller af Unionens retsinstanser, som ex officio skal efterprøve, om fristerne er overholdt.

(jf. præmis 14)

Henvisning til:

Domstolen: 29. juni 2000, sag C-154/99 P, Politi mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, præmis 15

Retten i Første Instans: 15. januar 2009, sag T-306/08 P, Braun-Neumann mod Parlamentet, præmis 36

Personaleretten: 12.maj 2010, sag F-13/09, Peláez Jimeno mod Parlamentet, præmis 18