Language of document : ECLI:EU:F:2013:117

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

11. juli 2013

Sag F-86/12

Daria Haupt-Lizer

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/60/06 – forlængelse af reservelistens gyldighed på grund af en barselsorlov og en forældreorlov – princippet om ligebehandling af mænd og kvinder – forskelsbehandling på grundlag af køn«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved Daria Haupt-Lizer har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 17. oktober 2011 om ikke at forlænge reservelistens gyldighed for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/60/06 til efter den 31. december 2011.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Daria Haupt-Lizer bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – udvælgelsesprøve – retlig karakter af den relation, der eksisterer mellem den beståede ansøger og den institution, der har afholdt en almindelig udvælgelsesprøve – anvendeligheden af en national lov – udelukket

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27)

2.      Tjenestemænd – ligebehandling – ansøgning om forlængelse af reservelistens gyldighed på grund af en bestået ansøgers barselsorlov og forældreorlov – ikke lagt til grund – forskelsbehandling på grundlag af køn – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54; Rådets direktiv 92/85 og 96/34)

1.      De relationer, som institutionerne har med de ansøgere, der har bestået en udvælgelsesprøve, der er afholdt under anvendelse af vedtægtens artikel 27, kan ikke reguleres af en national lovs bestemmelser.

(jf. præmis 45)

2.      Det fremgår ikke af bestemmelserne i EU-retten, der regulerer barsels- og forældreorlov, at en person, der har gjort brug af sin ret til den ene eller den anden form for orlov, af en potentiel arbejdsgiver vil kunne kræve, at denne i forhold til den pågældende suspenderer procedurer, som denne arbejdsgiver er i gang med. Følgelig kan en bestået ansøger ikke hævde, at udøvelsen at de nævnte rettigheder objektivt set har forhindret hende i at tage skridt mod at blive ansat i en af Unionens institutioner.

I denne henseende gælder, at med undtagelse af særlige helbredsmæssige forhold forbundet med graviditeten og fødslen udgør den omstændighed, at en kvinde tager barselsorlov, ikke en hindring for, at hun deltager i en ansættelsesprocedure. Ved at begrænse den periode, hvor en kvinde har pligt til ikke at arbejde, til to uger omkring fødslen, har EU-lovgiver ikke tilsigtet at skabe en formodning om, at det er umuligt for den pågældende person at udøve en hvilken som helst erhvervsmæssig aktivitet i løbet af de andre uger af barselsorloven. Hvis en kvinde nemlig har ret til at beslutte udelukkende at tage sig af sit barn under sin barselsorlov, forholder det sig imidlertid ikke desto mindre således, at hun ikke kan udnytte sit personlige valg til at hævde, at hun har været genstand for forskelsbehandling på grundlag af køn.

Hvad angår forældreorlov er den omstændighed, at personen gør brug af sin ret til denne orlov, ligeledes ikke en hindring for, at denne deltager i en ansættelsesprocedure inden for Unionen. Dette gælder så meget desto mere, som muligheden for at tage forældreorlov er åben for kvinder såvel som for mænd, således at en persons udnyttelse af sin ret til forældreorlov ikke kan føre til en direkte forskelsbehandling på grundlag af køn.

(jf. præmis 46, 49-53 og 55)

Henvisning til:

Domstolen: 30. juni 1998, sag C-394/96, Brown, præmis 22; 27. oktober 1998, sag C-411/96, Boyle m.fl., præmis 58; 19. november 1998, sag C-66/96, Høj Pedersen m.fl., præmis 33; 18. marts 2004, sag C-342/01, Merino Gómez, præmis 32; 18. november 2004, sag C-284/02, Sass, præmis 32