Language of document : ECLI:EU:F:2013:114

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

11. juli 2013

Sag F-111/10

AN

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – tjenestemandens rettigheder og pligter – forhold, som lader formode, at der eventuelt finder ulovlige handlinger sted til skade for Unionens interesser – tjenestemandens pligt til at underrette sine foresatte eller OLAF – anmodning om beskyttelse i henhold til vedtægtens artikel 22a, stk. 3 – psykisk chikane«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratomtraktaten, hvorunder AN i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om afslag på hans ansøgning om at opnå sletning af visse bemærkninger indeholdt i to skrivelser, som han fik tilsendt af sine foresatte, tildeling af den beskyttelse, der er fastsat i artikel 22a, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), og indledning af en administrativ undersøgelse vedrørende repressalier, som hun angiveligt har været udsat for. Endvidere har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning for det tab, hun angiveligt har lidt.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. AN bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – begreb – kvalifikation tilkommer Unionens retsinstanser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – eksistensen af en akt, der indeholder et klagepunkt – forpligtelse til direkte at indgive klage

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1 og 2)

3.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – fremlæggelse af faktiske oplysninger, som lader formode, at der finder ulovlige handlinger sted eller adfærd, som udgør et alvorligt brud – beskyttelse mod disciplinær forfølgning – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 22a, stk. 3, Kommissionens afgørelse 1999/396, art. 2)

4.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – negative bemærkninger rettet til en tjenestemand – ikke omfattet – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a)

5.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – rygter – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a)

1.      Den juridiske kvalifikation af en skrivelse fra en tjenestemand vedrørende »ansøgning« eller »klage« tilkommer alene Personaleretten og er ikke undergivet parternes vilje. I denne forbindelse udgør en skrivelse, hvori en tjenestemand klart giver udtryk for at anfægte en afgørelse, en klage som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og ikke en ansøgning.

(jf. præmis 62)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 30. april 1998, sag T-205/95, Cordiale mod Parlamentet, præmis 34 og 38

Personaleretten: 15. februar 2011, sag F-76/09, AH mod Kommissionen, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis

2.      Når der foreligger en afgørelse fra ansættelsesmyndigheden, og denne udgør en negativ akt for tjenestemanden, skal den pågældende ikke indgive en ansøgning som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1, men anvende klageproceduren i artikel 90, stk. 2, når han vil opnå annullation, ændring eller tilbagekaldelse af denne akt.

(jf. præmis 77)

Henvisning til:

Personaleretten: 30. april 2009, sag F-65/07, Aayhan m.fl. mod Parlamentet, præmis 40

3.      Beskyttelsen i vedtægtens artikel 22a, stk. 3, ligeledes fastsat i artikel 2 i afgørelse 1999/396 om betingelser og regler for interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes interesser gives uden nogen formaliteter til tjenestemænd, som har givet oplysninger om forhold, som lader formode, at der finder ulovlige handlinger sted, og dette alene af den grund, at de har fremlagt nævnte oplysninger.

Imidlertid giver nævnte beskyttelse ikke tjenestemanden beskyttelse mod enhver bebyrdende afgørelse, men kun mod de afgørelser, der træffes på grundlag af sådanne oplysninger.

(jf. præmis 86 og 90)

Henvisning til:

Personaleretten: 24. februar 2010, sag F-2/09, Menghi mod ENISA, præmis 139

4.      Negative bemærkninger rettet til en tjenestemand er ikke et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet, for så vidt som de formuleres i afmålte vendinger, og for så vidt som det ikke fremgår af sagsakterne, at de hviler på beskyldninger, som er fejlagtige og uden sammenhæng med de objektive forhold.

(jf. præmis 98)

Henvisning til:

Personaleretten: Menghi mod ENISA, præmis 110

5.      Et rygte kan ikke, selv om dette viser sig at være begrundet, anses for at udgøre et bevis på psykisk chikane mod en tjenestemand eller på, at der foreligger en strafbar adfærd fra administrationens side.

(jf. præmis 100)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 8. juni 1995, sag T-496/93, Allo mod Kommissionen, præmis 48