Language of document : ECLI:EU:F:2012:187

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

12. december 2012

Sag F-77/11

Kris Van Neyghem

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2007 – afslag på forfremmelse – annullation – gennemførelsesforanstaltninger – ny sammenligning af fortjenester«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorunder Kris Van Neyghem i det væsentlige har nedlagt påstand om dels annullation af den af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 1. oktober 2010 om ikke at forfremme ham til lønklasse 7 i ansættelsesgruppen for assistenter (AST) i forfremmelsesåret 2007 efter en ny sammenligning af fortjenester foretaget for at efterkomme Rettens dom af 5. maj 2010, sag F-53/08, Bouillez m.fl mod Rådet (herefter »dommen af 5. maj 2010«), og dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade og for den økonomiske skade, der påstås at være lidt.

Udfald: Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Kris Van Neyghems omkostninger. Kris Van Neyghem bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

Ved ansættelsesmyndighedens sammenligning af, hvilke fortjenester der skal tages i betragtning, når der træffes en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45, har den et vidt skøn.

Navnlig har administrationen et vidt skøn med hensyn til, hvilken vægt de tre kriterier i vedtægtens artikel 45, stk. 1, skal tillægges, idet denne bestemmelse ikke udelukker muligheden for at foretage en vægtet vurdering af disse.

Den skønsbeføjelse, der således tilkommer administrationen – i tjenestens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling – er begrænset af nødvendigheden af at foretage en grundig og upartisk sammenligning. I praksis skal denne sammenligning ske på lige vilkår og på grundlag af sammenlignelige informations- og oplysningskilder.

I denne forbindelse bør den kontrol, som Unionens retsinstanser foretager, derfor begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt administrationen, henset til den fulgte fremgangsmåde og de forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for de grænser, som ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt.

(jf. præmis 38-41)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 24. marts 2001, sag F-104/09, Canga Fano mod Rådet, præmis 68, som er genstand for en appel, der i øjeblikket verserer for Retten, sag T-281/11 P; 28. september 2011, sag F-9/10, AC mod Rådet, præmis 14