Language of document : ECLI:EU:F:2012:172

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

5. december 2012

Sag F-29/11

BA

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/147/09 – oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer med rumænsk statsborgerskab – indgående kendskab til det officielle sprog i Rumænien – ungarsktalende mindretal i Rumænien – ikke adgang til den mundtlige prøve – principper om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling – rækkevidde«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratomtraktaten, hvorunder BA har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, som direktøren for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) traf den 10. december 2010, om at afslå sagsøgerens klage, og den afgørelse, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/147/09 traf, om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøvens mundtlige prøve.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. BA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – søgsmål til prøvelse af en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne i en udvælgelsesprøve – mulighed for at påberåbe sig, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – sprog til deltagelse i prøverne – ligebehandling – rækkevidde – oprettelse af en reserveliste med henblik på ansættelse af administratorer, der er statsborgere i en ny medlemsstat – krav om indgående kendskab til denne medlemsstats officielle sprog – lovlig

(Rådets forordning nr. 1 og nr. 1760/2006)

1.      Hvad angår meddelelser om udvælgelsesprøver kan en sagsøger, henset til den særlige karakter af ansættelsesproceduren, som er en kompliceret administrativ aktivitet bestående af en række af meget tæt forbundne afgørelser, med rette påberåbe sig uregelmæssigheder opstået i forbindelse med afviklingen af udvælgelsesprøven, herunder de uregelmæssigheder, som kan findes i selve teksten til meddelelsen om udvælgelsesprøven, i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en senere individuel afgørelse, såsom en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne.

En meddelelse om udvælgelsesprøven kan ligeledes undtagelsesvist være genstand for et annullationssøgsmål, når den ved at opstille betingelser, som udelukker sagsøgerens ansøgning, udgør en afgørelse, der går ham imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90 og 91.

(jf. præmis 39, 40 og 42)

Henvisning til:

Domstolen: 11. august 1995, sag C-488/93 P, præmis 17 og 19

Personaleretten: 14. april 2011, sag F-82/08, Clarke m.fl. mod KHIM, præmis 79

2.      Der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, der finder anvendelse på Unionens tjenestemandsret, når to persongrupper, der gør tjeneste ved Unionen, og hvis faktiske og retlige situation ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, behandles forskelligt, og en sådan forskelsbehandling ikke er objektivt begrundet.

Dette er ikke tilfældet, når administrationen på grundlag af forordning nr. 1760/2006 om indførelse af særlige og midlertidige foranstaltninger for ansættelse af tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber i anledning af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union organiserer en udvælgelsesprøve, der er åben for rumænske statsborgere, og som stiller krav om, at disse ansøgere af hensyn til tjenestens interesse skal have et indgående kendskab til deres nationale sprog, dvs. rumænsk, som er det eneste officielle sprog i Rumænien i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område.

Selv om den omstændighed at bestå en prøve på rumænsk kunne medføre en ulempe for en rumænsk statsborger med ungarsk som modersmål, bør den omstændighed at afholde en prøve på rumænsk nemlig anses for lovligt, da det er begrundet i højere krav, der er en følge af Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union. De omhandlede krav er baseret på objektive og rimelige kriterier, og den forskellige behandling, der er forbundet med organiseringen af en »udvælgelsesprøve, der afholdes i forbindelse med en udvidelse«, og som er begrænset til at finde sted i en overgangsperiode efter den nævnte stats tiltrædelse, synes at stå i rimeligt forhold til det forfulgte formål.

Unionens administrative tjenester, såsom Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, der har ansvaret for på grundlag af en undtagelsesforordning såsom forordning nr. 1760/2006 at organisere udvælgelsesprøver, der forbeholdes statsborgere fra Rumænien i forbindelse med denne stats tiltrædelse af Unionen, kan ikke uden at tilsidesætte ligebehandlingsprincippet anvende et andet end dette lands eneste officielle sprog, når det drejer sig om at afholde visse skriftlige udvælgelsesprøver, der netop har til formål at kontrollere, om en ansøger har et indgående kendskab til det nævnte sprog. Det ville forholde sig anderledes, hvis denne medlemsstat i forhold til dens deltagelse i de handlinger, der udøves af Unionens institutioner, i henhold til artikel 1 i forordning nr. 1 formelt anerkendte et mindretalssprog, der tales inden for dens område, og som uden at være et af denne medlemsstats officielle sprog dog var et af Unionens officielle sprog.

Den omstændighed, at der i udvælgelsesprøven, der er forbeholdt rumænske statsborgere, stilles krav om et »indgående kendskab til rumænsk« som hovedsprog, er desuden hverken vilkårligt eller åbenbart i strid med tjenestens interesse. Følgelig har administrationen, når tjenesten eller stillingen kræver det, i givet fald ret til at fastsætte, i hvilke sprog der kræves indgående eller tilfredsstillende kundskaber.

(jf. præmis 75, 79, 81-84 og 86)

Henvisning til:

Domstolen: 16. december 2008, sag C-127/07, Arcelor Atlantique og Lorraine m.fl., præmis 23

Retten i Første Instans: 5. april 2005, sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet, præmis 26

Personaleretten: 25. februar 2010, sag F-91/08, Pleijte mod Kommissionen, præmis 36 og 57; 29. juni 2011, sag F-7/07, Angioi mod Kommissionen, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis