Language of document : ECLI:EU:F:2013:131

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

16. september 2013

Sag F-46/12

Dagmar Höpcke

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 – ikke opført på reservelisten – anvisning om at udarbejde en tekst af minimumslængde – manglende overholdelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Dagmar Höpcke har nedlagt påstand om annullation af afgørelse af 8. august 2011 truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 om ikke at opføre hende på reservelisten.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Dagmar Höpcke bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, bilag III, art. 6)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – prøvernes afvikling og indhold – udvælgelseskomitéens beføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – prøvernes afvikling og indhold – rettelsesmetoder – udvælgelseskomitéens beføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

1.      Forpligtelsen til at begrunde en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, har til formål dels at gøre det muligt for den berørte at vurdere, om afgørelsen er begrundet, dels at muliggøre domstolskontrol. Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomité må hensynet til opfyldelsen af denne pligt dog afvejes med hensynet til en overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til artikel 6 i bilag III til vedtægten.

Når henses til den fortrolighed, der bør være forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser. Henset til det vide skøn, som en udvælgelseskomité råder over ved bedømmelsen af resultaterne af prøverne i en udvælgelsesprøve, kan udvælgelseskomitéen i øvrigt ikke være forpligtet til, når den begrunder, hvorfor en ansøger ikke har bestået en prøve, nærmere at angive, hvilke af ansøgerens svar der var fundet at være utilstrækkelige, eller til at forklare, hvorfor disse svar var fundet utilstrækkelige. Udvælgelseskomitéen kan ligeledes legitimt fremsætte bemærkninger til ansøgernes resultater til de generelle prøver og afholde sig derfra til de specifikke prøver.

(jf. præmis 37, 38, 40 og 44)

Henvisning til:

Domstolen: 4. juli 1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, præmis 21-31

Retten i Første Instans: 14. juli 1995, sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, præmis 63 og 64; 19. februar 2004, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 34

Personaleretten: 30. april 2008, sag F-16/07, Dragoman mod Kommissionen, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis

2.      Udvælgelseskomitéen råder over et vidt skøn med hensyn til de nærmere bestemmelser for og det detaljerede indhold af prøverne i en udvælgelsesprøve. Unionens retsinstanser kan kun efterprøve den fremgangsmåde, der følges ved afholdelsen af prøverne, når det er nødvendigt for at sikre ligebehandling af ansøgerne og objektivitet med hensyn til valget mellem dem. Det tilkommer heller ikke Personaleretten at efterprøve det detaljerede indhold af en prøve, medmindre det går ud over den i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte ramme eller ikke er i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.

Anvisninger, der er givet af en udvælgelseskomité, om at udarbejde et mindste antal linjer til en af prøverne i forbindelse med en udvælgelsesprøve, og som gælder for alle ansøgere, og hvis formål er for det første at sikre, at der gælder samme betingelser for ansøgerne ved udarbejdelsen af prøven, og for det andet at gøre det muligt for opgaveretterne på ensartet måde at anvende objektive kriterier på sammenlignelige besvarelser, har til formål at sikre ligebehandling blandt ansøgere.

Denne konklusion kan ikke svækkes af argumentet om, at udvælgelseskomitéen hverken præciserer den skrifttype eller skriftstørrelse, der skal anvendes, når den tekst med hensyn til skrifttype og skriftstørrelse, der er fastlagt af udvælgelseskomitéen til de computere, der er stillet til rådighed for ansøgerne til udvælgelsesprøven, svarer til en standardtekst, som er konfigureret på samme måde for alle ansøgerne. Såfremt en af ansøgerne ændrer denne konfiguration, får udvælgelseskomitéen nemt kendskab til det. Under disse omstændigheder må det forstås således, at konfigurationen af computeren er obligatorisk, at udvælgelseskomitéen ikke behøver at give anvisninger med hensyn til den skrifttype og skriftstørrelse, der skal anvendes, og at ansøgerne ikke må ændre denne konfiguration, hvilket er underlagt strafansvar.

Denne konklusion kan heller ikke ændres af argumentet om, at udvælgelseskomitéen ikke har angivet det antal af indryk og linjeskift, der skal iagttages, når – for så vidt som den pågældende prøve har til formål at vurdere retskrivning, sætningslære og grammatik – det påhviler hver ansøger at sikre, at hans tekst er tilstrækkelig lang og i det mindste indeholder det minimumsantal linjer, der kræves. Hver ansøger skal sørge for, at indryk og linjeskift ikke indgår vilkårligt, således at antallet af udarbejdede linjer ikke stiger kunstigt, men svarer til behovet for udarbejdelsen og overholder sammenhængen i teksten. Når udvælgelseskomitéen har undersøgt, om ansøgerne har fulgt anvisningen om at udarbejde et minimumsantal linjer, skal den således vurdere de indryk og linjeskift, som ansøgerne har foretaget, på grundlag af de bedømmelseskriterier, den har fastsat forud for prøverne, og som er omfattet af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde.

(jf. præmis 63-67)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 48

Personaleretten: 28. marts 2012, sag F-19/10, Marsili mod Kommissionen, præmis 20

3.      I forbindelse med en udvælgelsesprøve tilkommer det kun Unionens retsinstanser at efterprøve de rettelsesmetoder, der er fastsat af udvælgelseskomitéen, for så vidt som det er nødvendigt for at sikre ligebehandling af ansøgerne og sikre objektivitet i det valg, som foretages mellem ansøgerne.

(jf. præmis 76)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 60; 26. januar 2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen, præmis 49