Language of document : ECLI:EU:F:2013:148

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

7. oktober 2013

Sag F-57/12

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – invaliditetsydelse – fradrag af en institutions fordring – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om at fratrække et samlet beløb på 1 661 EUR i den invaliditetsydelse, som han fik udbetalt for juni, juli, august og september 2011, og om erstatning af det tab, han har lidt som følge af dette fradrag.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler i sag F-57/12 R og sag T-464/12 P (R). Luigi Marcuccio betaler Personaleretten et beløb på 2 000 EUR.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – beslutning vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for adressaten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

2.      Retslig procedure – retsudgifter – udgifter pålagt Personaleretten ved en tjenestemands søgsmål, som har karakter af misbrug – tjenestemanden pålagt at erstatte nævnte udgifter

[Personalerettens procesreglement, art. 94, litra a)]

1.      Pligten til at begrunde en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, har til formål at give den pågældende tilstrækkelige oplysninger til, at vedkommende kan vurdere, om afgørelsen er korrekt, eller om den er behæftet med en mangel, der gør det muligt at anfægte dens gyldighed, og at gøre det muligt for Unionens retsinstanser at udøve sin kontrol med hensyn til den anfægtede afgørelses lovlighed. En afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, når den akt, der er genstand for søgsmålet, er blevet udfærdiget under omstændigheder, som den berørte tjenestemand er bekendt med, og som gør det muligt for ham at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der er truffet i forhold til ham.

(jf. præmis 30 og 31)

Henvisning til:

Personaleretten: 7. oktober 2009, sag F-3/08, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis; 1. december 2010, sag F-89/09, Gagalis mod Rådet, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis

2.      Det fremgår af artikel 94, litra a), i Personalerettens procesreglement, at har Retten afholdt udgifter, som kunne have været undgået, navnlig i tilfælde, hvor søgsmålet har karakter af åbenbart misbrug, kan den pålægge den part, som har givet anledning til udgifterne, at erstatte disse helt eller delvist, dog således at erstatningen ikke kan overstige 2 000 EUR. Et søgsmål lægger på en måde, som har karakter af åbenbart misbrug, beslag på Personalerettens ressourcer, når sagsøgeren ikke omtaler oplysningerne vedrørende begrundelsen for en institutions afgørelser, som sidstnævnte imidlertid har givet ham, og som han havde kendskab til inden anlæggelsen af søgsmålet.

(jf. præmis 55 og 56)