RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

14. november 2013

Sag F-96/09 DEP

Eva Cuallado Martorell

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger – sagsøger, som får retshjælp – Personalerettens fastsættelse af det maksimale beløb, der kan udbetales til advokaten for den skriftlige og mundtlige procedure – grænsen uanvendelig, når en anden part pålægges at betale sagens omkostninger«

Angående:      Begæring om fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, jf. procesreglementets artikel 92, indgivet til Personaleretten af Eva Cuallado Martorell efter dom af 18. september 2012, Cuallado Martorell mod Kommissionen, sag F-96/09 (herefter »dommen af 18. september 2012«).

Udfald:      De samlede sagsomkostninger, der kan kræves erstattet af Europa-Kommissionen af Eva Cuallado Martorell i sag F-96/09, fastsættes til 3 620 EUR.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – begæring om fri proces – betingelser – umuligt at betale udgifter til bistand og repræsentation – bevilling af retshjælp – Personalerettens fastsættelse af størrelse af advokatens salær – vurdering

(Personalerettens procesreglement, art. 95-98)

2.      Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – forhold, der skal lægges til grund

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

1.      Bestemmelserne i Personalerettens procesreglement vedrørende retshjælp, dvs. artikel 95-98, regulerer ikke alle tænkelige situationer udtømmende.

Disse bestemmelser regulerer a fortiori ikke spørgsmålet om det beløb, som den part, der pålægges sagens omkostninger, skal betale i salær til advokaten for den sagsøger, som får retshjælp.

Dels fremgår det af artikel 97, stk. 3, tredje afsnit, i nævnte procesreglement, at kendelsen om bevilling af retshjælp, som enten kan fastsætte størrelsen af det beløb, der af Personalerettens kasse udbetales til den advokat, der er udpeget til at repræsentere sagsøgeren, eller fastsætte en øvre grænse for advokatens udlæg og salær, der som udgangspunkt ikke kan overskrides, ikke har til formål at fastsætte de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet af den vindende part, men at sikre en effektiv domstolsadgang for enhver part, der som følge af sin økonomiske situation fuldstændigt eller delvist ikke har mulighed for afholde de omkostninger, der er forbundet med bistand og repræsentation ved Personaleretten.

Dels fremgår det af ordlyden af artikel 95, stk. 1, andet afsnit, i nævnte procesreglement, at den retshjælp, der bevilges ved kendelse, helt eller delvist kan dække omkostningerne til juridisk bistand og repræsentation ved Personaleretten. I denne forbindelse er det velkendt, at salærer til advokater kan variere kraftigt alt efter den medlemsstat, hvori de arbejder og deres grad af specialisering inden for området, endog deres omdømme i det faglige miljø. Det er ikke udelukket, at sagsøgeren, henset til det beløb, der er garanteret af Personaleretten i dens kendelse, forpligter sig til at betale sin advokat den del af advokatens salær, som ikke dækkes af retshjælpen, i tilfælde af at sagsøgeren pålægges at betale sagens omkostninger.

Desuden kan en advokat, som har indvilliget i pro bono at repræsentere den berørte person i forbindelse med indgivelsen af stævningen, ikke være forpligtet til at give afkald på en del af sit salær, når det er modparten, som ved sagens afslutning pålægges at betale sagens omkostninger.

(jf. præmis 19-23)

2.      Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salær til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger. Unionens retsinstanser skal, når de tager stilling til en begæring om fastsættelse af sagsomkostninger, hverken tage hensyn til en national tarif for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom, indgået mellem den berørte part og dennes repræsentanter eller rådgivere.

Da der ikke i EU-retten findes bestemmelser om fastsættelse af honorarer, er Unionens retsinstanser frit stillet ved vurderingen af de foreliggende oplysninger, idet de skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter EU-retten og dens sværhedsgrad såvel som til den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen.

(jf. præmis 28 og 29)

Henvisning til:

Personaleretten: 8. november 2011, sag F-92/09 DEP, U mod Parlamentet, præmis 38 og 39