Language of document : ECLI:EU:F:2014:78

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

8. maj 2014

Sag F-50/13

A

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – social sikring – arbejdsulykke eller erhvervssygdom – vedtægtens artikel 73 – vedvarende, delvis invaliditet – erstatningskrav – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder A i det væsentlige har nedlagt påstand om, at Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han har lidt som følge af hans erhvervssygdom.

Udfald:      Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – social sikring – forsikring mod ulykker og erhvervssygdomme – fast erstatning i henhold til vedtægtens ordning – ansøgning om supplerende erstatning indgivet før sagens afslutning i henhold til vedtægtens artikel 73 – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten art. 73)

2.      Retslig procedure – sagsomkostninger – pålæggelse – inddragelse af billighedshensyn

(Personalerettens procesreglement, art. 87, stk. 2)

1.      En tjenestemand, som har pådraget sig en erhvervssygdom, har kun ret til en supplerende erstatning efter de almindelige regler, når de vedtægtsbestemmelser, som er indført ved vedtægtens artikel 73, ikke giver mulighed for en passende erstatning. Følgelig og principielt kan en påstand om erstatning for den økonomiske eller ikke-økonomiske skade, som en tjenestemand har lidt som følge af en erhvervssygdom, ikke antages til realitetsbehandling, så længe den procedure, der er indledt i henhold til vedtægtens artikel 73, ikke er afsluttet.

(jf. præmis 32)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 15. december 1999, sag T-300/97, Latino mod Kommissionen, præmis 94

Personaleretten: 13. januar 2010, forenede sager F-124/05 og F-96/06, A og G mod Kommissionen, præmis 151 og 152

2.      I medfør af artikel 87, stk. 2, i Personalerettes procesreglement kan Personaleretten, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger.

I en situation, hvor den af administrationen begåede ulovlighed, som er sanktioneret i en annullationsdom, har ført til, at erstatningspåstandene ikke kan antages til realitetsbehandling, idet disse af proceduremæssige grunde ikke kunne fremsættes i forbindelse med det søgsmål, der gav anledning til nævnte annullationsdom, berettiger omstændighederne i det foreliggende tilfælde, at hver part bærer deres egne omkostninger.

(jf. præmis 39 og 40)