RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

14. maj 2014

Sag F-17/13

Patricia Cocco

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – kontraktansat – ansættelse – indkaldelse af interessetilkendegivelse EPSO/CAST/02/2010«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Patricia Cocco har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 25. april 2012 om afslag på hendes ansøgning om ansættelse som kontraktansat i ansættelsesgruppe III og om erstatning af sit tab.

Udfald:      Europa-Kommissionens afgørelse af 25. april 2012 om afslag på at ansætte Patricia Cocco som kontraktansat i ansættelsesgruppe III annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Patricia Coccos omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – indplacering i lønklasse – hensyntagen til erhvervserfaring – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – fortolkning af Unionens lovtekster – grænser

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 82, stk. 2, litra b)]

Administrationen har en vid skønsmargen med henblik på at vurdere, om en ansøgers forudgående erhvervserfaring kan tages i betragtning i forbindelse med dennes ansættelse som kontraktansat i en ansættelsesgruppe, men udøvelsen af denne vide skønsbeføjelse skal navnlig foregå under overholdelses af alle relevante bestemmelser.

Der skal ved fortolkningen af en bestemmelse i EU-retten ikke blot tages hensyn til ordlyden af og til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, men også til de mål, der forfølges med den lovgivning, som den udgør en del af. Når lovgiver og den administrative myndighed imidlertid i samme almengyldige tekst anvender to forskellige begreber, er hensynet til sammenhængen og retssikkerheden til hinder for, at disse har den samme rækkevidde. Dette er så meget desto mere tilfældet, når disse begreber dækker over forskellige betydninger i sædvanlig sprogbrug. Dette er netop tilfældet med adjektiverne »passende« og »tilsvarende«. I sin vanlige betydning betyder adjektivet »passende« »tilpasset en bestemt anvendelse«. Derimod betyder adjektivet »tilsvarende« »af samme værdi« og har således en mere snæver betydning.

I denne henseende bemærkes, at artikel 82, stk. 2, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte kræver, at der i tilfælde af, at der ikke foreligger et eksamensbevis for en videregående uddannelse, enten foreligger passende erhvervserfaring, når ansøgeren har fulgt en gymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelse, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at der foreligger en erhvervsuddannelse eller erhvervserfaring på tilsvarende niveau.

Denne bestemmelse skal derfor fortolkes således, at den, der ansøger om at blive ansat som kontraktansat i ansættelsesgruppe III, skal kunne påberåbe sig tre års erfaring, der er tilpasset den stilling, der skal besættes, dog uden at være tilsvarende hertil.

(jf. præmis 26, 30, 32, 33 og 37)

Henvisning til:

Domstolen: 17. november 1983, sag 292/82, Merck, præmis 12

Personaleretten: 28. oktober 2010, sag F-6/09, Fares mod Kommissionen, præmis 38 og 39; 10. marts 2011, sag F-27/10, Begue m.fl. mod Kommissionen, præmis 40; 25. september 2013, sag F-158/12, Marques mod Kommissionen, præmis 21-23

Den Europæiske Unions Ret: 8. juli 2010, sag T-160/08, Kommissionen mod Putterie-De-Beukelaer, præmis 70