Language of document : ECLI:EU:F:2014:179

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

3. juli 2014

Sag F-5/12 DEP

Slawomir Bogusz

mod

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)

»Personalesag – retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger«

Angående:      Begæring om fastsættelse af de udgifter, der kan kræves erstattet, jf. procesreglementets artikel 92, stk. 1, som Slawomir Bogusz har indbragt for Personaleretten efter afsigelsen af Personalerettens dom Bogusz mod Frontex (F-5/12, EU:F:2013:75).

Udfald:      De udgifter, som Slawomir Bogusz kan kræve erstattet af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser i sag F-5/12, Bogusz mod Frontex, fastsættes til 2 547,50 EUR.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – forhold, der skal tages i betragtning – beløb, som parterne skal udrede i honorarer til deres egne advokater – fastsættelse af honorarer, der kan kræves erstattet af den part, der er blevet pålagt omkostningerne

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

2.      Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – forhold, der skal tages i betragtning – nødvendige udgifter med henblik behandling af sagen om fastsættelse – omfattet

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

1.      Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salær til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger.

Unionens retsinstanser skal ved en begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne dels ikke tage hensyn til en eventuel aftale herom indgået mellem den pågældende part og dennes befuldmægtigede eller advokater. Dels gælder, at selv om fremlæggelsen af en betalt faktura kan godtgøre størrelsen af de omkostninger, som sagsøgeren reelt har betalt for sin repræsentation med henblik på sagen for Personaleretten, forholder det sig ikke desto mindre således, at et bevis for betaling af de udgifter, som kræves erstattet, ikke er en forudgående betingelse for, at Personaleretten kan fastsætte de udgifter, der kan kræves erstattet.

Da der ikke i EU-retten findes bestemmelser om fastsættelse af honorarer, er Unionens retsinstanser frit stillet ved vurderingen af de foreliggende oplysninger, idet de dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter EU-retten og dens sværhedsgrad såvel som til den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen. Unionens retsinstanser kan frit anvende det skøn, som de råder over, til at fastsætte de udgifter, der kan kræves erstattet, til et lavere beløb end det beløb, som den part, der skal erstatte sagsomkostningerne, var indstillet på at betale den anden part.

(jf. præmis 30, 33 og 35)

Henvisning til:

Domstolen: kendelser Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, 318/82-DEPE, EU:C:1985:468, præmis 2, Comunidad autónoma de La Rioja mod Diputación Foral de Vizcaya m.fl., C-465/09 P-DEP, EU:C:2013:112, præmis 26 og 27, og Kronofrance mod Tyskland m.fl., C-75/05 P-DEP, EU:C:2013:458, præmis 30

Personaleretten: kendelser X mod Parlamentet, F-14/08 DEP, EU:F:2009:149, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis, og Cuallado Martorell mod Kommissionen, F-96/09 DEP, EU:F:2013:186, præmis 28

2.      Selv om der formelt ikke skal træffes særskilt afgørelse om de udgifter og honorarer, der er afholdt som led i proceduren til fastsættelse af sagsomkostningerne, tilkommer det ikke desto mindre Unionens retsinstanser, når de fastsætter de udgifter, der kan kræves erstattet, at tage hensyn til alle sagens omstændigheder indtil det tidspunkt, hvor kendelsen om fastsættelse af sagsomkostningerne afsiges.

I denne forbindelse har en begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne en mest af alt standardpræget karakter og adskiller sig principielt ved ikke at frembringe vanskeligheder for den advokat, som allerede har behandlet sagens realitet.

(jf. præmis 45 og 47)

Henvisning til:

Domstolen: kendelser France Télévisions mod TF1, C-451/10 P-DEP, EU:C:2012:323, præmis 32, og OCVV mod Schräder, C-38/09 P-DEP, EU:C:2013:679, præmis 42

Personaleretten: kendelse Schönberger mod Parlamentet, F-7/08 DEP, EU:F:2010:32, præmis 46 og 47