Language of document : ECLI:EU:F:2014:178

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

2. juli 2014

Sag F-62/12

Gian Andrea Bandieri

mod

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

»Personalesag – processuelle stridsspørgsmål – formalitetsindsigelse – delegation af beføjelser, der er tillagt den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter – søgsmål rettet mod den delegerende myndighed – den anfægtede retsakt kan ikke tilskrives sagsøgte – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder Gian Andrea Bandieri i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af forslaget af 14. november 2011, hvorved Europa-Kommissionen på sagsøgerens anmodning fastsatte antallet af pensionsgivende tjenesteår i Unionens pensionsordning som følge af overførslen af de pensionsrettigheder, som han havde erhvervet under den italienske pensionsordning.

Udfald:      Sagen afvises. Gian Andrea Bandieri bærer sine egne omkostninger og betaler Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – status som sagsøgt – Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur – delegation af beføjelser, der er tillagt den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter – søgsmål rettet mod den delegerende myndighed – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91a)

Søgsmål vedrørende områder, der omfattes af vedtægtens artikel 2, stk. 2, rettes mod den institution, som den beføjede ansættelsesmyndighed henhører under.

Når Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har delegeret dets beføjelser som ansættelsesmyndighed eller som myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, til Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO), på området for overførsel af pensionsrettigheder for de ansatte ved agenturet, må et søgsmål, der er rettet mod EASA til prøvelse af en afgørelse vedtaget på dette område af PMO, afvises.

(jf. præmis 19-21 og 25)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Hall mod Kommissionen og CEPOL, F-22/12, EU:F:2013:202, præmis 25