Language of document : ECLI:EU:C:2014:172

Sag C-61/12

Europa-Kommissionen

mod

Republikken Litauen

»Traktatbrud – registrering af motorkøretøjer – artikel 34 TEUF og 36 TEUF – direktiv 70/311/EØF – direktiv 2007/46/EF – højrekørsel i en medlemsstat – forpligtelse til i personkøretøjer, hvis styreapparat er anbragt i højre side, at flytte dette til køretøjets venstre side med henblik på registrering«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. marts 2014

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjer – procedure for EF-typegodkendelse – motorkøretøjers styreapparat – direktiv 2007/46 og 70/311 – registrering af nye køretøjer, hvis styreapparat er anbragt i samme side som kørselsretningen – national lovgivning, som med henblik på registrering kræver, at rattet i disse køretøjer flyttes til den anden side – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46, art. 4, stk. 3; Rådets direktiv 70/311, art. 2a)

2.        Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – registrering af brugte køretøjer, der tidligere har været registreret i andre medlemsstater, og hvis styreapparat er anbragt i samme side som kørselsretningen – national lovgivning, som med henblik på omregistrering kræver, at rattet i disse køretøjer flyttes til den anden side – ikke tilladt – begrundelse – trafiksikkerhed – proportionalitet – foreligger ikke

(Art. 34 TEUF)

1.        En medlemsstat, som på sit område har undergivet registreringen af nye personkøretøjer, hvis styreapparat er anbragt i højre side, et krav om, at dette flyttes til venstre side, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 2a i direktiv 70/311 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om styreapparater for motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil og artikel 4, stk. 3, i direktiv 2007/46 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Køretøjers styreapparat er specifikt omfattet af direktiv 70/311, hvis artikel 2a bestemmer, at medlemsstaterne ikke må forbyde bl.a. registrering af køretøjer af grunde, der vedrører disses styreanordninger, såfremt disse er i overensstemmelse med direktivets forskrifter. Direktiv 2007/46 og 70/311 henviser ganske vist til »højrestyring/venstrestyring«, som skal være angivet i oplysningsskemaet til brug ved godkendelse af køretøjer. Denne angivelse skal også være anført på typeattesten, hvoraf det skal fremgå, om køretøjet er »egnet« til brug til højre- eller venstrekørsel. Disse bestemmelser omhandler imidlertid ikke grundlæggende dele i forbindelse med et køretøjs konstruktion, såsom rattets placering, men udelukkende andre dele, såsom lysudstyr, viskere eller systemer til indirekte udsyn i køretøjer. De tilpasninger, der kan kræves, kan nemlig ikke vedrøre en flytning af førerpladsen, som udgør et væsentligt indgreb i arkitekturen bag et køretøjs konstruktion, i strid med ordlyden af og formålet med direktiv 70/311, men udelukkende mindre indgreb.

Følgelig er placeringen af førerpladsen, som udgør en integrerende del af et køretøjs styreapparat, omfattet af den harmonisering, der er fastsat i direktiv 2007/46 og 70/311, således at medlemsstaterne ikke inden registrering af et nyt køretøj på deres områder kan kræve, at køretøjets førerplads af sikkerhedsmæssige grunde flyttes til den modsatte side af kørselsretningen.

(jf. præmis 44, 48, 50 og 52 samt domskonkl.)

2.        En medlemsstat, som på sit område har undergivet registreringen af personkøretøjer, der tidligere har været registreret i andre medlemsstater, og hvis styreapparat er anbragt i højre side, et krav om, at dette flyttes til venstre side, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 34 TEUF.

En sådan lovgivning udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative indførselsrestriktioner, som er forbudt i henhold til artikel 34 TEUF, for så vidt som den medfører, at køretøjer, som er lovligt fremstillet og registreret i andre medlemsstater, hindres adgang til markedet. Den kan imidlertid være begrundet i tvingende hensyn, forudsat at den er egnet til at sikre gennemførelsen af det forfulgte formål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette formål. Nødvendigheden af at varetage trafiksikkerheden udgør et sådant tvingende alment hensyn, der kan begrunde en hindring for de frie varebevægelser.

Der findes imidlertid midler og foranstaltninger, der er mindre indgribende i de frie varebevægelser end den omhandlede foranstaltning, som samtidig er egnede til i betragtelig grad at begrænse den risiko, som kan følge af færdsel med køretøjer, hvis rat er anbragt i samme side som kørselsretningen. Medlemsstaterne råder herved over en skønsmargen med hensyn til at pålægge sådanne foranstaltninger, som i henhold til det tekniske niveau vil være egnede til at sikre et tilstrækkeligt synsfelt både fremad og bagud for føreren af et sådant køretøj. Den omhandlede foranstaltning kan derfor ikke anses for at være nødvendig med henblik på at nå det forfulgte formål og er ikke forenelig med proportionalitetsprincippet.

(jf. præmis 57-59, 68 og 69 samt domskonkl.)