Language of document : ECLI:EU:F:2015:36

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(enedommer)

29. april 2015

Sag F-17/14

Carlos Ibáñez Martínez

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – tildeling af point for fortjeneste – udtalelse fra bedømmelsesudvalget – administrationens vide skønsbeføjelse – ligebehandling«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Carlos Ibáñez Martínez har nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om at tildele ham to points for fortjeneste i forfremmelsesåret 2012, for så vidt som han ikke tildeles et tredje point i henhold til denne afgørelse.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. Carlos Ibánez Martínez bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

Administrationen råder over en vid skønsbeføjelse, når den skal bedømme de fortjenester, der skal tages i betragtning i forbindelse med en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45 og derfor også i forbindelse med en afgørelse om tildeling af points for fortjeneste. Derfor bør den kontrol, som Unionens retsinstanser foretager, begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt administrationen på baggrund af den fulgte fremgangsmåde og de forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for de grænser, som ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt.

At fastslå, at administrationen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, der berettiger til at kræve, at den afgørelse, der er truffet på grundlag af denne vurdering, annulleres, indebærer imidlertid, at de beviser, som det påhviler sagsøgeren at fremskaffe, er tilstrækkeligt stærke til at bevirke, at de vurderinger, den kompetente administration har lagt til grund for afgørelsen, bliver usandsynlige. Med andre ord skal anbringendet om en åbenbar urigtig vurdering forkastes, såfremt den anfægtede vurdering ‒ uanset de beviser, den berørte tjenestemand har fremført ‒ kan anses for at være korrekt eller gyldig. På området for forfremmelser skal en fejl således anses for åbenbar, når den umiddelbart og tydeligt kan konstateres på baggrund af de kriterier, som lovgiver har ønsket skal anvendes ved administrationens afgørelser på området.

I denne forbindelse har administrationen et vidt skøn med hensyn til, hvilken vægt de tre kriterier i vedtægtens artikel 45, stk. 1, skal tillægges, idet denne bestemmelse ikke udelukker muligheden for at foretage en vægtet vurdering af disse.

(jf. præmis 42-44)

Henvisning til:

Retten for Den Europæiske Union: dom Canga Fano mod Rådet, T-281/11 P, EU:T:2013:252, præmis 123

Retten for EU-Personalesager: domme Collee mod Parlamentet, F-148/06, EU:F:2008:169, præmis 39 og 40, Canga Fano mod Rådet, F-104/09, EU:F:2011:29, præmis 35, Buxton mod Parlamentet, F-50/11, EU:F:2012:51, præmis 37 og 38, og Bouillez mod Rådet, F-75/11, EU:F:2012:152, præmis 58