Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. december 2015 – Air France-KLM, tidligere Air France (C-250/14), Hop!-Brit Air SAS, tidligere Brit Air (C-289/14) mod Ministère des Finances et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil dʼetat – Frankrig)

(Forenede sager C-250/14 og C-289/14) 1

(Merværdiafgift – afgiftspligtens indtræden og forfald – luftbefordring – billet, der er blevet købt, men som ikke er blevet brugt – levering af transportydelsen – udstedelse af billetten – tidspunkt for betaling af afgiften)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil dʼetat

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Air France-KLM, tidligere Air France (C-250/14), Hop!-Brit Air SAS, tidligere Brit Air (C-289/14)

Sagsøgt: Ministère des Finances et des Comptes publics

Konklusion

Artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 1999/59/EF af 17. juni 1999 og derefter ved Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001, skal fortolkes således, at et luftfartsselskabs udstedelse af billetter skal pålægges merværdiafgift, når de udstedte billetter ikke er blevet brugt af passagererne, og når de sidstnævnte ikke har kunnet opnå tilbagebetaling herfor.

Artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, første og andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 1999/59 og derefter ved direktiv 2001/115, skal fortolkes således, at den merværdiafgift, der i forbindelse med købet af flybilletten er blevet erlagt af en passager, som ikke har brugt sin billet, forfalder på det tidspunkt, hvor prisen for billetten modtages, uanset om det er af luftfartsselskabet selv, af tredjemand, der handler i selskabets navn eller på dettes vegne, eller af tredjemand, der handler i eget navn, men for luftfartsselskabets regning.

Artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 1999/59 og derefter ved direktiv 2001/115, skal fortolkes således, at i den situation, hvor tredjemand inden for rammerne af en franchisekontrakt dels markedsfører et luftfartsselskabs billetter for selskabets regning, dels for de udstedte og udløbne billetter betaler det nævnte selskab en standardkompensation, der er beregnet som en procentdel af den årlige omsætning på de tilsvarende ruter, udgør denne kompensation et beløb, der skal pålægges afgift som modydelse til disse billetter.

____________

1 EUT C 253 af 4.8.2014 og EUT C 261 af 11.8.2014.