Language of document : ECLI:EU:C:2016:171

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)

17. marts 2016 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) – omfanget af det harmoniserede område – registrering af stoffer hos Det Europæiske Kemikalieagentur før markedsføring – artikel 5 – nationalt register over kemiske produkter – pligt til anmeldelse med henblik på registrering – forenelighed med REACH-forordningen – artikel 34 TEUF og 36 TEUF – kvantitativ indførselsrestriktion«

I sag C-472/14,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Högsta domstolen (øverste domstol, Sverige) ved afgørelse af 8. oktober 2014, indgået til Domstolen den 20. oktober 2014, i sagen:

Canadian Oil Company Sweden AB,

Anders Rantén

mod

Riksåklagaren,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

sammensat af formanden for Første Afdeling, R. Silva de Lapuerta, som fungerende formand for Anden Afdeling, og dommerne J.L. da Cruz Vilaça, A. Arabadjiev, C. Lycourgos og J.-C. Bonichot (refererende dommer),

generaladvokat: E. Sharpston

justitssekretær: fuldmægtig V. Tourrès,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 10. september 2015,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Canadian Oil Company Sweden AB ved advokaterne B. Hansson og M. Lönnqvist

–        Anders Rantén ved advokaterne M. Wärnsby og M. Edqvist

–        den svenske regering ved A. Falk, C. Meyer-Seitz, U. Persson, N. Otte Widgren, E. Karlsson og L. Swedenborg, som befuldmægtigede

–        den danske regering ved C. Thorning og N. Lyshøj, som befuldmægtigede

–        den finske regering ved H. Leppo, som befuldmægtiget

–        den norske regering ved I. Thue og I.S. Jansen, som befuldmægtigede

–        Europa-Kommissionen ved D. Kukovec og E. Manhaeve, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Johansson,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 10. december 2015,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel forelæggelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s. 3), i den affattelse, der følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2009 af 22. juni 2009 (EUT L 164, s. 7, herefter »REACH-forordningen«), og fortolkningen af artikel 34 TEUF og 36 TEUF.

2        Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem på den ene side Anders Rantén og Canadian Oil Company Sweden AB (herefter »Canadian Oil«) og på den anden side Riksåklagaren (rigsanklagemyndigheden) vedrørende sanktioner, der blev pålagt Anders Rantén og Canadian Oil for at have indført 320 tons kemiske produkter til Sverige uden at have anmeldt denne indførsel til Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i det nationale produktregister.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        19. betragtning til REACH-forordningen lyder således:

»[…] [Det] bør […] i henhold til registreringsbestemmelserne kræves, at producenter og importører fremskaffer data om de stoffer, som de fremstiller eller importerer, og anvender disse data til at vurdere risici i forbindelse med stofferne og til at udarbejde og anbefale passende risikohåndteringsforanstaltninger. For at sikre, at de opfylder disse forpligtelser, samt af åbenhedshensyn, bør de ved registreringen indsende et dossier med alle disse oplysninger til [Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)]. Registrerede stoffer bør kunne bevæge sig frit inden for det indre marked.«

4        REACH-forordningens artikel 1, stk. 1, bestemmer:

»Formålet med denne forordning er at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, herunder fremme af alternative metoder til vurdering af stoffers farlighed, som fri bevægelighed for stoffer i det indre marked og samtidig styrke konkurrenceevne og innovation.«

5        Afsnit II i den nævnte forordning omhandler registrering af stoffer. Dette afsnits kapitel I har overskriften »Generel forpligtelse til at foretage registrering samt oplysningskrav«.

6        I det nævnte kapitel 1 indeholder samme forordnings artikel 5 med overskriften »Ingen data, intet marked« følgende bestemmelser:

»Stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler må kun fremstilles eller markedsføres i [Den Europæiske Union], hvis de er registreret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette afsnit, når dette kræves, jf. dog artikel 6, 7, 21 og 23.«

7        I dette samme kapitel 1 bestemmes i REACH-forordningens artikel 6 med overskriften »Generel forpligtelse til at registrere stoffer som sådan eller i blandinger« følgende i stk. 1:

»Medmindre andet er fastlagt i denne forordning, skal enhver producent eller importør af et stof som sådan eller i en eller flere blandinger i mængder på 1 ton eller mere pr. år indsende en registrering til [ECHA].«

8        Ifølge den nævnte forordnings artikel 125 opretholder medlemsstaterne en ordning med officiel kontrol og andre aktiviteter, der er hensigtsmæssige under hensyntagen til forholdene.

9        Samme forordnings artikel 128 har følgende ordlyd:

»1.      Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller forhindre fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et stof som sådan, i blanding eller i en artikel, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde og opfylder kravene i denne forordning og, hvis det er relevant, fællesskabsretsakter vedtaget til gennemførelse af denne forordning, jf. dog stk. 2.

2.      Intet i denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller fastsætter nationale regler om beskyttelse af arbejdstagere, menneskers sundhed og miljøet, der finder anvendelse i de tilfælde, hvor denne forordning ikke harmoniserer kravene vedrørende fremstilling, markedsføring eller anvendelse.«

 Svensk ret

 Miljøloven

10      § 5, stk. 5, i kapitel 29 i miljøloven (miljöbalken) fastsætter, at den, som forsætligt eller uagtsomt i forbindelse med erhvervsmæssig fremstilling eller indførsel af kemiske produkter overtræder en forskrift, som regeringen har udstedt i henhold til § 12 i samme lovs kapitel 14 om pligt til at foretage anmeldelse til et produktregister, dømmes for hindring af miljøkontrol.

11      § 12 i miljølovens kapitel 14 bestemmer:

»Kemiske produkter, som erhvervsmæssigt fremstilles i eller indføres til Sverige, skal registreres i et produktregister i henhold til de forskrifter, som udstedes af regeringen eller den myndighed, som regeringen udpeger. Registret føres af den myndighed, som regeringen udpeger.«

 Bekendtgørelse (2008:245) om kemiske produkter og biotekniske organismer

12      § 3 i bekendtgørelse (2008:245) om kemiske produkter og biotekniske organismer (förordningen (2008:245) om kemiska produkter och biotekniska organismer) bestemmer, at ethvert kemisk produkt og enhver bioteknisk organisme, som erhvervsmæssigt fremstilles i eller indføres til Sverige, skal anmeldes til Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i det produktregister, som Kemikalieinspektionen fører, hvis det nævnte produkt eller den nævnte organisme kan henføres under nogle af de produktbeskrivelser, der er anført i bilaget til denne bekendtgørelse.

13      Ifølge den nævnte bekendtgørelses § 4 skal anmeldelsen foretages af den, som erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører et kemisk produkt eller en bioteknisk organisme til Sverige.

14      Samme bekendtgørelses § 5 indeholder en undtagelse fra anmeldelsespligten for den, som indfører mindre end 100 kilogram af et produkt årligt.

 Kemikalieinspektionens forskrifter (KIFS 2008:2) om kemiske produkter og biotekniske organismer

15      Kapitel 3 i Kemikalieinspektionens forskrifter (KIFS 2008:2) om kemiske produkter og biotekniske organismer (Kemikalieinspektionens föreskrifter (KIFS 2008:2) om kemiska produkter och biotekniska organismer) præciserer proceduren for anmeldelse til produktregistret. De oplysninger om den anmeldelsespligtiges navn eller firmanavn, adresse og telefonnummer samt personnummer eller virksomhedsregistreringsnummer, som anmeldelsen skal indeholde, skal indsendes snarest muligt og senest, når aktiviteten påbegyndes. De øvrige krævede oplysninger skal indsendes senest den 28. februar i kalenderåret, efter at anmeldelsespligten indtræder.

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

16      I 2009 indførte Canadian Oil 392 tons kemiske produkter til Sverige.

17      Denne indførsel blev i strid med svensk ret ikke anmeldt til Kemikalieinspektionen inden fristen den 28. februar 2010.

18      Der blev rejst tiltale mod Canadian Oil og selskabets administrerende direktør, Anders Rantén, for overtrædelse af miljøloven.

19      Ved dom af 24. april 2013 idømte Hovrätten över Skåne och Blekinge (appeldomstolen for Skåne og Blekinge i Malmø) Anders Rantén 60 dagbøder à 100 SEK (ca. 11 EUR) og Canadian Oil en bøde på 200 000 SEK (ca. 22 113 EUR).

20      I appelsagen for Högsta domstolen (øverste domstol) har disse sidstnævnte i det væsentlige gjort gældende, at kravet om, at der skal ske anmeldelse til Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i produktregistret, begrænser den frie bevægelighed for stoffer, som er genstand for REACH-forordningen. De har gjort gældende, at dette register grundlæggende forfølger de samme formål som forordningens formål, og at det derfor er uforeneligt med bestemmelserne i artikel 128 i forordningen, hvis regler på de pågældende områder – bl.a. vedrørende anmeldelse og registrering af kemikalier – skal anses for at have været genstand for fuld harmonisering. Under alle omstændigheder udgør denne anmeldelsespligt en indførselsrestriktion, der er forbudt ved artikel 34 TEUF, og der er ingen af de i artikel 36 TEUF fastsatte undtagelser, der finder anvendelse i hovedsagen.

21      Den forelæggende ret er af den opfattelse, at det ikke fremgår klart af REACH-forordningen, at dens harmoniserede anvendelsesområde rækker så langt som til at omfatte registreringen af produkter eller kemikalier med henblik på, ligesom registreringen i det svenske nationale register, at få kendskab til anvendelsen af disse produkter eller disse stoffer, at tjene til myndighedernes overvågning og inspektion af virksomheder, som anvender disse, eller at udarbejde statistikker. Den forelæggende ret er ligeledes i tvivl om, hvorvidt anmeldelsespligten udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion som omhandlet i artikel 34 TEUF, og, hvis dette er tilfældet, om en af de undtagelser, der er fastsat i artikel 36 TEUF, finder anvendelse, og om foranstaltningen er forholdsmæssig.

22      Under disse omstændigheder har Högsta domstolen (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Er den omstændighed, at den, som til Sverige erhvervsmæssigt indfører et kemisk produkt – for hvilket der i henhold til [REACH-forordningen] foreligger registreringspligt – i medfør af svenske bestemmelser skal anmelde produktet til Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i det svenske produktregister, i strid med [REACH-forordningen]?

2)      Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, er den svenske anmeldelsespligt da i strid med artikel 34 i TEUF, henset til [undtagelserne] i artikel 36 TEUF?«

 De præjudicielle spørgsmål

 Om det første spørgsmål

23      Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om REACH-forordningen skal fortolkes således, at den er til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes en forpligtelse for en importør af kemiske produkter til at registrere disse hos den kompetente nationale myndighed, selv om denne importør allerede er forpligtet til at registrere disse produkter hos ECHA i medfør af denne forordning.

24      I denne forbindelse skal det bemærkes, at den nævnte forordning ifølge dens artikel 1, stk. 1, har til formål at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, herunder fremme af alternative metoder til vurdering af stoffers farlighed, som fri bevægelighed for stoffer i det indre marked og samtidig styrke konkurrenceevne og innovation.

25      Med henblik herpå indfører samme forordning et integreret system til kontrol af kemikalier, herunder registrering, vurdering og godkendelse heraf samt eventuelle begrænsninger vedrørende deres anvendelse. De grundlæggende principper, som regulerer disse elementer, er blevet beskrevet af Europa-Kommissionen i introduktionen til dens forslag til forordning KOM(2003) 644 endelig af 29. oktober 2003. Af denne fremgår, at »REACH-systemet« først og fremmest omfatter en registrering, »hvor industrien skal indhente relevante oplysninger om dens stoffer og bruge disse data til at håndtere dem sikkert«, og for det andet »[en] vurdering, der skaber tillid til, at industrien opfylder sine forpligtelser«, og en godkendelse af særligt problematiske stoffer, der vil blive givet, hvis »[de] risici, der er forbundet med brug […], styres tilfredsstillende, eller hvis de samfundsøkonomiske fordele opvejer risiciene, og [hvis] der ikke findes passende alternative substitutionsstoffer eller ‑teknologier«. Endelig giver »[b]egrænsningsproceduren […] et sikkerhedsnet med hensyn til at styre risici, der ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af de andre dele af REACH-systemet« (dom FCD og FMB, C-106/14, EU:C:2015:576, præmis 32).

26      Hvad angår den frie bevægelighed på det indre marked sikres denne ved, at medlemsstaterne i henhold til REACH-forordningens artikel 128, stk. 1, ikke må forbyde, begrænse eller forhindre fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et stof som sådan, i en blanding eller i en artikel, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, og som opfylder kravene i den nævnte forordning og, hvis det er relevant, fællesskabsretsakter vedtaget til gennemførelse af denne forordning. Ifølge REACH-forordningens artikel 128, stk. 2, er der imidlertid ingen bestemmelser i denne forordning, som er til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller fastsætter nationale regler om beskyttelse af arbejdstagere, menneskers sundhed og miljøet, der finder anvendelse i de tilfælde, hvor denne forordning ikke harmoniserer kravene vedrørende fremstilling, markedsføring eller anvendelse (dom Lapin luonnonsuojelupiiri, C-358/11, EU:C:2013:142, præmis 32).

27      Det følger således af disse bestemmelser, at EU-lovgiver kun i visse tilfælde har tilsigtet en harmonisering af disse krav (jf. i denne retning dom Lapin luonnonsuojelupiiri, C-358/11, EU:C:2013:142, præmis 33).

28      Det følger heraf, at det med henblik på besvarelsen af den forelæggende rets første spørgsmål, er vigtigt at afklare, om bestemmelserne i REACH-forordningen vedrørende forpligtelsen til at anmelde og registrere kemikalier harmoniserer sådanne krav, således at de er til hinder for en national lovgivning, der forpligter en importør af kemiske produkter til at registrere disse produkter hos den kompetente nationale myndighed.

29      Det skal i denne henseende bemærkes, at EU-lovgiver, således som det fremgår af 19. betragtning til den nævnte forordning, har villet kræve af producenter og importører, at de til ECHA fremskaffer data om de stoffer, som de fremstiller eller importerer, og anvender disse data til at vurdere risici i forbindelse med stofferne og til at udarbejde og anbefale passende risikohåndteringsforanstaltninger.

30      I overensstemmelse med disse formål overlader samme forordning ansvaret for analysen af kemikalier til industrien. Med henblik herpå indfører den forskellige informationsmekanismer, der i hele leverandørkæden skal bidrage til identifikation af stoffernes farlige egenskaber og en risikohåndtering med henblik på at undgå skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet (dom FCD og FMB, C-106/14, EU:C:2015:576, præmis 33).

31      Som generaladvokaten har anført i punkt 42 i forslaget til afgørelse, giver registreringen af kemikalier hos ECHA imidlertid ikke noget overblik over fremstillingen eller markedsføringen af disse stoffer i de enkelte medlemsstater. EU-registret giver navnlig ikke systematisk oplysninger om, præcis hvor på medlemsstaternes område de nævnte stoffer befinder sig.

32      Selv om registreringen af kemikalier hos ECHA udgør en forudgående betingelse for deres frie bevægelighed på det indre marked, forudsat at disse stoffer desuden, navnlig hvad angår deres egenskaber, opfylder REACH-forordningen, udstrækker den harmonisering, som således er foretaget ved denne forordning for så vidt angår en sådan registrering af de nævnte stoffer, sig ikke til en anden form for registrering hos nationale myndigheder, såsom den i hovedsagen omhandlede, som ikke udgør en sådan forudgående betingelse, som vedrører andre oplysninger end dem, der kræves ved denne forordning, og som opfylder de samme formål som dem, der forfølges med den nævnte forordning eller komplementære formål, nemlig bl.a. at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt fri bevægelighed for sådanne stoffer i det indre marked.

33      I denne henseende skal det for det første bemærkes, at den ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning krævede registrering ikke udgør en forudgående betingelse for indførslen af kemiske produkter på den pågældende medlemsstats område, eftersom anmeldelsen til de nationale myndigheder af de pågældende oplysninger kan foretages efter indførslen, idet denne skal foretages senest, når aktiviteten påbegyndes for visse af disse oplysninger og indtil den 28. februar i kalenderåret, efter denne indførsel for de andre.

34      For det andet fremgår det af de bemærkninger, der er blevet indgivet til Domstolen, at den registrering, som kræves i henhold til den nationale lovgivning, der er omhandlet i hovedsagen, i det væsentlige tilsigter at gøre det muligt for de nationale myndigheder at råde over en database, der er nødvendig for overvågningen af kemiske produkter på området for den pågældende medlemsstat, som det i henhold til artikel 125 i REACH-forordningen påhviler at opretholde en sådan kontrolordning, bl.a. ved at lette vilkårene for inspektioner af de virksomheder, der er indehavere af disse produkter. Denne database gør det ligeledes muligt at råde over regnskabsoplysninger og statistiske oplysninger, som er nødvendige for fastlæggelsen af afgifter til finansieringen af denne kontrolordning, og den tjener endvidere til at udforme politikken på miljøområdet, herunder med henblik på at foreslå hensigtsmæssige forbedringer på EU-plan.

35      De oplysninger, som de nationale myndigheder har adgang til hos ECHA, og som følger af registreringen af disse produkter hos ECHA i henhold til REACH-forordningen, omfatter ikke alle de data, der gør det muligt at nå de mål, der er nævnt i ovenstående præmis i nærværende dom.

36      Registreringen hos ECHA vedrører nemlig kun producenter og importører af kemikalier som sådan, i præparater eller i artikler, og når mængden er på mere end 1 ton pr. år. Hvad angår præparater gør denne registrering det navnlig ikke muligt at få kendskab til procentdelen af hvert kemisk stof, som præparatet indeholder. Hvad angår kemikalier som sådan, der er blevet fremstillet eller markedsført på EU-markedet, gør det forhold, at de er blevet registreret hos ECHA, det ikke muligt at udlede, på hvis medlemsstats marked disse stoffer er blevet leveret.

37      De oplysninger, der kræves med henblik på registrering af indførslen af kemiske produkter hos den kompetente myndighed i medfør af den nationale lovgivning, der er omhandlet i hovedsagen, vedrører derimod hovedsagligt mængden af de stoffer og præparater, der findes på den pågældende medlemsstats område, deres placering på dette område, deres særlige anvendelsesområder og de berørte erhvervsdrivende.

38      Under disse omstændigheder er den harmonisering, der foretages ved bestemmelserne i REACH-forordningen vedrørende forpligtelsen til at anmelde og registrere kemikalier – uanset hvor stort et omfang denne end tilkendes med henblik på at etablere et integreret system til kontrol af disse stoffer på Unionens område, der gør det muligt at garantere en sikker kemikaliehåndtering – ikke af en sådan art, at den udelukker en anden registrering, som har de kendetegn, der er nævnt i nærværende doms præmis 34, og som bl.a. bidrager til gennemførelsen af en kontrolordning for denne håndtering i den pågældende medlemsstat og til evalueringen af den nævnte håndtering navnlig med henblik på, at der kan foreslås hensigtsmæssige forbedringer på EU-plan.

39      Det ses således ikke, at den harmonisering, der er nævnt i ovenstående præmis, udgør en hindring for en national lovgivning, der forpligter en importør af kemiske produkter til at registrere disse produkter hos den kompetente nationale myndighed, forudsat at de krævede oplysninger hovedsagligt bidrager til disse formål. Selv om dette synes at være tilfældet for så vidt angår de mål, der er nævnt i nærværende doms præmis 37, tilkommer det imidlertid den nationale ret at efterprøve dette.

40      Det skal i denne henseende bemærkes, at den omstændighed alene, at visse grundlæggende oplysninger navnlig vedrørende identifikationen af importøren og produkterne, som ikke er svære at tilvejebringe, allerede kræves ved registreringen hos ECHA, ikke er tilstrækkeligt til, at de oplysninger, som en kompetent national myndighed således kræver, som helhed mister deres supplerende karakter.

41      Under disse omstændigheder skal det første spørgsmål besvares med, at REACH-forordningen skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes en forpligtelse for en importør af kemiske produkter til at registrere disse hos den kompetente nationale myndighed, selv om denne importør allerede er forpligtet til at registrere disse produkter hos ECHA i medfør af denne forordning, forudsat at denne registrering hos den kompetente nationale myndighed ikke udgør en forudgående betingelse for markedsføringen af de nævnte produkter, at registreringen vedrører andre oplysninger end dem, der kræves ved denne forordning, og at registreringen bidrager til at gennemføre de mål, der forfølges med denne, navnlig målene om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt fri bevægelighed for sådanne stoffer i det indre marked, bl.a. ved at indføre en kontrolordning for en sikker håndtering af sådanne produkter i den pågældende medlemsstat og ved at evaluere denne håndtering, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

 Om det andet spørgsmål

42      Henset til det svar, der er givet på det første spørgsmål, skal Domstolen behandle det andet spørgsmål, hvormed den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om bestemmelserne i artikel 34 TEUF, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 36 TEUF, skal fortolkes således, at de er til hinder for en anmeldelses- og registreringspligt for kemiske produkter som den, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning.

43      Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at enhver foranstaltning truffet af en medlemsstat, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Unionen, anses for en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion som omhandlet i artikel 34 TEUF (jf. bl.a. domme Dassonville, 8/74, EU:C:1974:82, præmis 5, og Scotch Whisky Association m.fl., C-333/14, EU:C:2015:845, præmis 31).

44      Som generaladvokaten har anført i punkt 53 i forslaget til afgørelse, udgør den obligatoriske karakter af registreringen af indførslen af kemiske produkter hos den kompetente nationale myndighed en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion som omhandlet i artikel 34 TEUF, eftersom den omstændighed, at der pålægges formaliteter i forbindelse med indførsel, kan hindre samhandelen inden for Unionen og besværliggøre adgangen til det pågældende marked for varer, som lovligt fremstilles og afsættes i andre medlemsstater (jf. i denne retning dom Ahokainen og Leppik, C-434/04, EU:C:2006:609, præmis 21), hvilket i øvrigt hverken er blevet anfægtet af den forelæggende ret eller af nogen af de berørte, der er omfattet af artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som har afgivet indlæg i nærværende sag.

45      Det er fast retspraksis, at en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion navnlig kun kan være begrundet i hensynet til beskyttelse af menneskers liv og sundhed som omhandlet i artikel 36 TEUF, hvis denne foranstaltning er egnet til at sikre opfyldelsen af det forfulgte formål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet opnås (dom Scotch Whisky Association m.fl., C-333/14, EU:C:2015:845, præmis 33). Nationale foranstaltninger, der kan hindre samhandelen inden for Fællesskabet, kan i øvrigt være begrundet i tvingende miljøbeskyttelseshensyn (jf. bl.a. dom Ålands Vindkraft, C-573/12, EU:C:2014:2037, præmis 77).

46      I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at den registrering, der kræves ved en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, tilsigter at opnå oplysninger, der dels i det væsentlige er supplerende oplysninger til dem, der er omfattet af anvendelsesområdet for REACH-forordningen, og som dels i den pågældende medlemsstat bl.a. bidrager til gennemførelsen af kontrolordningen for en sikker håndtering af kemiske produkter, som er omhandlet i denne forordning, og til evalueringen af denne håndtering, navnlig med henblik at foreslå hensigtsmæssige forbedringer på EU-plan. Et sådant formål, der er knyttet til forordningens formål, som tilsigter at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, kan begrunde eventuelle hindringer for den frie bevægelighed for varer.

47      Det ses heller ikke, at de oplysninger, der kræves fra importørerne ved den omhandlede nationale lovgivning, såsom de oplysninger, der er nævnt i nærværende doms præmis 37, som et supplement til de oplysninger, der er foreskrevet ved REACH-forordningen for at efterkomme forpligtelsen til at registrere indførte kemiske produkter, ikke skulle være egnede til at opnå det tilsigtede formål og skulle gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå dette. Den registrering, som kræves ved denne nationale lovgivning med henblik på at opnå præcise oplysninger, der gør det muligt for de kompetente nationale myndigheder at få et overblik over de kemiske produkter, der findes på den pågældende medlemsstats område, som registreringen hos ECHA ikke giver, bidrager nemlig til gennemførelsen af det formål, der er nævnt i nærværende doms ovenstående præmis, samtidig med, at den har en begrænset indvirkning på disse varers frie bevægelighed på det indre marked, eftersom den i hovedsagen omhandlede registrering ikke udgør en betingelse for, at der på det svenske marked kan markedsføres sådanne varer, der hidrører fra andre medlemsstater.

48      Henset til de ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at bestemmelserne i artikel 34 TEUF, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 36 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en anmeldelses- og registreringspligt for kemiske produkter som den, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning.

 Sagens omkostninger

49      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

1)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF i den affattelse, der følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2009 af 22. juni 2009, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes en forpligtelse for en importør af kemiske produkter til at registrere disse hos den kompetente nationale myndighed, selv om denne importør allerede er forpligtet til at registrere disse produkter hos Det Europæiske Kemikalieagentur i medfør af denne forordning, forudsat at denne registrering hos den kompetente nationale myndighed ikke udgør en forudgående betingelse for markedsføringen af de nævnte produkter, at registreringen vedrører andre oplysninger end dem, der kræves ved denne forordning, og at registreringen bidrager til at gennemføre de mål, der forfølges med denne, navnlig målene om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt fri bevægelighed for sådanne stoffer i det indre marked, bl.a. ved at indføre en kontrolordning for en sikker håndtering af sådanne produkter i den pågældende medlemsstat og ved at evaluere denne håndtering, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

2)      Bestemmelserne i artikel 34 TEUF, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 36 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en anmeldelses- og registreringspligt for kemiske produkter som den, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning.

Underskrifter


* Processprog: svensk.