Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. april 2016 – Ernst Georg Radlinger og Helena Radlingerová mod FINWAY a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Praze – Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-377/14) ¹

(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – artikel 7 – nationale regler for insolvensbehandling – gæld, der hidrører fra en forbrugerkreditaftale – adgang til effektive retsmidler – bilagets punkt 1, litra e) – uforholdsmæssigt stort godtgørelsesbeløb – direktiv 2008/48/EF – artikel 3, litra l) – samlet kreditbeløb – del I i bilag I – størrelsen af udnyttet kreditmulighed – beregning af de årlige omkostninger i procent – artikel 10, stk. 2 – oplysningspligt – ex officio prøvelse – sanktion)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Praze

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ernst Georg Radlinger og Helena Radlingerová

Sagsøgt: FINWAY a.s.

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den er til hinder for en national processuel lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som i forbindelse med en insolvensbehandling dels ikke gør det muligt for den ret, hvorved denne behandling er indbragt, ex officio at foretage en prøvelse af, hvorvidt de aftalevilkår, som ligger til grund for de anmeldte fordringer i forbindelse med nævnte behandling, er urimelige, selv om denne ret råder over de oplysninger om de retlige eller faktiske omstændigheder, som denne prøvelse kræver, og dels kun tillader, at nævnte ret behandler de usikrede fordringer og det alene for så vidt angår et begrænset antal klagepunkter vedrørende fordringernes forældelse eller bortfald.

Artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF skal fortolkes således, at den pålægger en national ret, der behandler en tvist angående fordringer, som hidrører fra en kreditaftale i dette direktivs forstand, ex officio at foretage en prøvelse af, om oplysningspligten i henhold til denne bestemmelse er overholdt, og at drage de konsekvenser, der i henhold til national ret følger af en tilsidesættelse af denne pligt, forudsat at sanktionerne opfylder kravene i nævnte direktivs artikel 23.

Artikel 3, litra l), og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48 samt del I i bilag I til dette direktiv skal fortolkes således, at det samlede kreditbeløb og størrelsen af den udnyttede kreditmulighed omfatter samtlige beløb, der stilles til rådighed for forbrugeren, hvilket udelukker de beløb, som kreditgiver stiller krav om til betaling af omkostninger, der er forbundet med omhandlede kredit, og som ikke rent faktisk udbetales til denne forbruger.

Bestemmelserne i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det for at vurdere, om størrelsen af den godtgørelse, der pålægges den forbruger, som ikke opfylder sine forpligtelser, er en uforholdsmæssigt stor godtgørelse som omhandlet i punkt 1, litra e), i bilaget til dette direktiv, er nødvendigt at tage de kumulative virkninger af alle vilkår om den pågældende godtgørelse i den omhandlede aftale i betragtning, uanset om kreditoren rent faktisk vil efterstræbe hvert vilkårs fulde opfyldelse, og at det om nødvendigt påhviler de nationale retter i henhold til artikel 6, stk. 1, i nævnte direktiv at drage alle de konsekvenser, der følger af konstateringen af, at visse vilkår er urimelige, idet de skal undlade at anvende de vilkår, der er blevet anset for urimelige, for at sikre, at forbrugeren ikke er bundet af disse.

____________

¹ EUT C 395 af 10.11.2014.