Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kehl (Tyskland) den 7. april 2016 – I

(Sag C-195/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kehl

Parter i tvisten:

Straffesag mod: I

Præjudicielle spørgsmål

Skal EU-retten, navnlig artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF 1 af 20. december 2006 om kørekort (herefter »3. kørekortdirektiv«) eller artikel 18, 21, 45, 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat, der ikke anerkender en førerret, der er erhvervet i en anden medlemsstat, navnlig for det tilfælde at denne førerret erhvervedes i overensstemmelse med retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv?

Skal EU-retten, navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2 eller artikel 18, 21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat, der ikke anerkender et legitimationspapir, der blev udstedt til en indehaver af en førerret, der blev erhvervet i en anden medlemsstat i overensstemmelse med retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv også for det tilfælde, at denne medlemsstat har begrænset gyldigheden af dette legitimationspapir tidsmæssigt og til statens eget område, og såfremt dette legitimationspapir endvidere ikke følger retningslinjerne for kørekortmodellen i 3. kørekortdirektiv?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-retten, navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2 eller artikel 18, 21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter det at føre motorkøretøj kan straffes som en lovovertrædelse (»Vergehen«), fordi føreren af køretøjet ikke havde ret til at føre dette, uanset at den pågældende fører har erhvervet en førerret i overensstemmelse med retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv i en anden medlemsstat, men imidlertid ikke kan godtgøre dette ved hjælp af et legitimationspapir, der svarer til kørekortmodellen i 3. kørekortdirektiv?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-retten, navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2 eller artikel 18, 21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat – i hvilken kørekortansøgeren normalt får udleveret det endelige kørekort umiddelbart efter at have bestået den praktiske køreprøve – hvorefter det at føre et motorkøretøj kan straffes administrativt som en ordensforseelse (»Ordnungswidrigkeit« ), fordi føreren af køretøjet, der har erhvervet førerret i en anden medlemsstat i overensstemmelse med retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv, ikke medbragte et endeligt kørekort som bevis for sin førerret under kørslen, idet han som følge af den særlige procedure for udstedelse af det endelige kørekort i denne medlemsstat, hvilken køretøjets fører ikke har nogen indflydelse på, endnu ikke havde fået udstedt et sådant kørekort, hvorimod han under kørslen medbragte en officiel attest for, at han opfyldte de nødvendige betingelser for erhvervelse af førerret?

____________

1 EFT L 403, s. 18.