Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 26. oktober 2016 – Länsförsäkringar Sak Försäkringsaktiebolag m.fl.mod Dødsboet efter Ingvar Mattsson

(Sag C-542/16)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta domstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Länsförsäkringar Sak Försäkringsaktiebolag, Jan-Herik Strobel, Mona Strobel, Margareta Nilsson, Per Nilsson, Kent Danås, Dödsboet efter Tommy Jönsson, Stefan Pramryd, Stefan Ingemansson, Lars Persson, Magnus Persson, Anne-Charlotte Wickström, Peter Nilsson, Ingela Landau, Thomas Landau, Britt-Inger Ruth Romare, Gertrud Andersson, Eva Andersson, Rolf Andersson, Lisa Bergström, Bo Sörensson, Christina Sörensson, Kaj Wirenkook, Lena Bergquist Johansson, Agneta Danås, Hans Eriksson, Christina Forsberg, Christina Danielsson, Per-Olof Danielsson, Ann-Christin Jönsson, Åke Jönsson, Stefan Lindgren, Daniel Röme, Ulla Nilsson og Dödsboet efter Leif Göran Erik Nilsson

Sagsøgt: Dødsboet efter Ingvar Mattsson

Præjudicielle spørgsmål

a) Omfatter direktiv 2002/92 1 virksomhed, hvor forsikringsformidleren ikke har haft til hensigt at indgå en reel forsikringsaftale? Har det nogen betydning om fraværet af en sådan hensigt allerede forelå før eller først efter, at virksomheden blev indledt?

b) Har det – i den i spørgsmål 1 a) anførte situation – nogen betydning om formidleren ud over den fiktive virksomhed også har drevet en reel forsikringsformidlingsvirksomhed?

c) Har det – stadig i den i spørgsmål 1 a) anførte situation – nogen betydning, at virksomheden udadtil fremstår for kunden som indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler? Har kundens, velbegrundede eller ugrundede, opfattelse af, hvorvidt der er tale om forsikringsformidling, nogen betydning?

a) Regulerer direktiv 2002/92 en sådan, økonomisk eller anden, rådgivning, som gives i forbindelse med formidlingen af en forsikring, men som ikke i sig selv tager sigte på tegning eller opretholdelse af en forsikringsaftale? Hvad gælder i denne henseende særligt angående rådgivning vedrørende placering af kapital inden for rammerne af en kapitalforsikring?

b) Er en sådan rådgivning som anført i 2 a), når den definitionsmæssigt udgør investeringsrådgivning i henhold til direktiv 2004/39 2 , også eller i stedet for omfattet af bestemmelserne i dette direktiv? Hvis en sådan rådgivning også er omfattet af direktiv 2004/39, skal det ene regelsæt da anvendes fremfor det andet?

____________

1 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9.12.2002 om forsikringsformidling (EFT L 9, s. 3).

2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145, s. 1).