Language of document :

Sag anlagt den 16. juni 2017 – HeidelbergCement og Schwenk Zement mod Kommissionen

(Sag T-380/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: HeidelbergCement AG (Heidelberg, Tyskland) og Schwenk Zement KG (Ulm, Tyskland) (ved advokaterne U. Denzel, C. von Köckritz, P. Pichler, M. Raible, U. Soltész, G. Wecker og H. Weiß)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 1650 final af 5. april 2017 om en fusions uforenelighed med det indre marked og EØS-aftalen i sag M. 7878 – HeidelbergCement/Schwenk/Cemex Hungary/Cemex Croatia annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om transaktionen, idet transaktionen ikke havde en EU-dimension. Kommissionen begik en retlig fejl og tilsidesatte artikel 1 i Rådets forordning nr. 139/2004 1 (»EU-fusionsforordningen«) ved at finde, at HeidelbergCement og Schwenk og ikke den direkte erhverver Duna-Dráva Cement var de »berørte virksomheder«.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte EU-fusionsforordningens artikel 2 og 8 og anlagde åbenbart urigtige skøn samt tilsidesatte sin begrundelsespligt ved fastlæggelsen af det relevante geografiske marked.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte EU-fusionsforordningens artikel 2, stk. 2 og 3, ved at forbyde en transaktion uden at godtgøre, at der forelå en væsentlig hindring for effektiv konkurrence på en væsentlig del af det indre marked.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn i forbindelse med vurderingen af transaktionens konkurrencemæssige virkninger.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde åbenbart urigtige skøn i forbindelse med vurderingen og afvisningen af den foreslåede løsning.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik adskillige procedurefejl og således tilsidesatte grundlæggende procedurekrav, sagsøgernes ret til forsvar og deres grundlæggende rettigheder samt princippet om god forvaltningsskik og sin pligt til at udvise omhu.

Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke havde kompetence til at forbyde erhvervelsen af Cemex Hungary, efter at den havde henvist den ungarske del af transaktionen til bedømmelse ved den ungarske konkurrencemyndighed i henhold til EU-fusionsforordningens artikel 4, stk. 4.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT 2004, L 24, s. 1).