Language of document :

Appel iværksat den 17. juli 2017 af Enercon GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. maj 2017 i sag T-36/16, Enercon mod EUIPO

(Sag C-433/17 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Enercon GmbH (ved Rechtsanwalt R. Böhm og M. Silverleaf, QC)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Gamesa Eólica, SL

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen afsagt af Retten i sag T-36/16 ophæves.

Dommen afsagt af Retten i sag T-245/12 ophæves.

Sagen hjemvises til EUIPO med anvisning om at følge afgørelsen vedtaget af Første Appelkammer i sag R-260/2011-1 og afvise Gamesas ugyldighedsbegæring vedrørende den omhandlede registrering.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at den appellerede dom i sag T-36/16 udgør en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og/eller artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 1 og at processuelle regler blev tilsidesat for Retten af følgende grunde:

1.    Retten fastslog med urette, at registreringen af varemærket i sagen mangler det fornødne særpræg til at gøre det muligt at registrere det i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Retten har hermed begået en retlig fejl.

2.    Den første retlige fejl var at behandle angivelsen af mærket på ansøgningsskemaet som et farvemærke som bestemmende for den retlige kvalificering af mærkets art, hvorved vurderingen af dets iboende fornødne særpræg følgelig blev påvirket. Retten burde have fastslået, at angivelsen på ansøgningsskemaet af varemærket som et farvemærke primært foretages af administrative hensyn i forhold til EUIPO og ikke er et retligt anliggende. Retten burde derfor ikke kun have taget hensyn til angivelsen af mærket på skemaet, men til hele indholdet ansøgningsskemaets indhold, herunder særligt gengivelsen af det med ansøgningsskemaet indgivne varemærke, ved bedømmelsen af arten af det ansøgte mærke. Gengivelsen af mærket på ansøgningen viser et figurmærke med de særlige karakteristika, der er vist deri.

3.    Retten burde også have taget hensyn til den form, hvori mærket er registreret, og navnlig som angivet i registreringsbeviset udstedt af EUIPO ved registrering af varemærket. Registreringsbeviset er det registreringsdokument, der angiver den form, hvori mærket er registreret, og burde af Retten have været behandlet som afgørende for fastlæggelsen af det registrerede mærkes karakter. Indholdet af registreringsbeviset, når det er korrekt forstået, gør det klart, at mærket er registreret som et figurmærke, der antager den form, der fremgår af den gengivelse, der er indleveret med ansøgningsskemaet. Idet den undlod at gøre dette begik Retten en retlig fejl.

4.    Den anden retlige fejl og tilsidesættelse af processuelle regler bestod i at nægte at modtage oplysninger, der var nødvendige for at forstå indholdet af registreringsbeviset for det omhandlede mærke. Dette dokument er publikation ST.60 fra World Intellectual Property Office, som angiver betydningen af INID-koderne, der anvendes universelt i registreringsbeviser udstedt af intellektuelle ejendomsretskontorer, herunder EUIPO, for at identificere arten og betydningen af angivelserne deri. Betydningen af INID-koderne kan kun bestemmes ved henvisning til publikation ST.60 eller en tilsvarende referencekilde, og indholdet af registreringsbeviser kan kun bestemmes ud fra betydningen af INID-koderne deri. Retten behandlede fejlagtigt kilden til sådanne oplysninger som bevismateriale og nægtede følgelig fejlagtigt at modtage dokumentet eller de oplysninger, det indeholder, idet det faktisk er en retlig tekst svarende til en ordbog. Hvis Retten havde taget hensyn til de fortolkningsværktøjer, der blev forelagt den, ville den have lagt til grund, at registreringsbeviset vedrører et figurmærke, der omfatter den gengivelse, der fremgår af ansøgningsformularen. Første Appelkammer ved EUIPO har tidligere fastslået, at et sådant mærke havde det fornødne særpræg, der berettigede det til registrering, og Retten burde følgelig have truffet en tilsvarende afgørelse.

____________

1 Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).